Amerikanske madrasser fra Søkildevej

american bedThe American Bed Spring Factory har ikke megen sydfynsk klang over sig. Ikke desto mindre var der i hen ved 37 år en fabrik med det navn på Søkildevej i Svendborg .

Den blev grundlagt af Jørgen Jørgensen. Han har ikke efterladt sig mange spor for eftertiden. Således vides det ikke, hvor han var født eller hvornår . Kun at han i 1900 kom til Svendborg efter 14 år i USA. I staterne havde han arbejdet i madras-branchen og havde tillært sig fabrikationen af de dengang ret nye springmadrasser.

Også hans svoger, H.P. Hansen, var i USA. Han startede Dansk Madras Co. i Nykøbing Falster. De to svogres fabrikker arbejdede tæt sammen. Nykøbing-fabrikken leverede til Sjælland, Lolland-Falster og eksporterede til Sverige og Norge, mens fabrikken i Svendborg klarede afsætningen til Jylland og Fyn og eksporten sydpå.

The American Bed Spring Factory lå på Søkildevej 8. Her var der opført en villa til fabrikantfamilien ved siden af fabrikken. Der er ikke efterladt kilder, der fortæller, hvor mange medarbejdere, fabrikken beskæftigede. Det må have været en del, da det meste af produktionen foregik håndværksmæssigt.

Svendborg Byhistoriske Arkiv har større artikel, der fortæller om de to fabrikkers produkter. Den er ikke navngivet og det er heller ikke oplyst, hvor den har været trykt. Måske er det blot en reklame-tryksag, som blev udgivet i 1907.

Om springmadrasserne hedder det:

”De former sig bekvemt om legemet, følger enhver bevægelse og afgiver et særligt behageligt leje. Og så er de lette at rense, der er ingen smuthuller for bakterierne. En mængde hospitaler og klinikker har anskaffet sig disse spiralmadrasser og lægerne anbefaler dem på det varmeste….”

Der blev også fabrikeret spiral madrasser, som kunne slås sammen og skubbes af vejen.

De får disse ord med på vejen:
”Særlig i vore dage, hvor lejen er så høj og stadig stigende kan det for mange have stor betydning at have et sengested om natten, som ikke står og tager plads om dagen. Man kan spare en stue derved….”

I 1937 var det slut med madras-fabrikationen. The America Bed Spring Facotory sælges til Juul Johansen, der har overtaget Svendborg Tekstilfabrik (se denne). Juul Johansen har store udvidelsesplaner og derfor køber han nabofabrikken.

Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2018

torvet7Wiggers Gaard, der er tegnet af arkitekten Fritz Jørgensen, blev i 1939 opført i renæssancestil. Inspirationen kom fra bygninger i ’Den gamle By’ i Aarhus og fra ’Anne Hvides Gård’.

Facaden ud mod torvet er 18 meter lang og mod Ramsherred 32 meter lang. Bindingsværket er udført i kernefyr og murværket i røde munkesten. Taget er beklædt med røde teglsten. Indvendigt er der brugt en del egetømmer, erhvervet fra briggen ’Hvalfisken’, som i en årrække lå som øvelsesskib i Svendborg Havn.

 

I midten af 1800-tallet bosatte tre brødre Wiggers sig i Svendborg og startede virksomheder.

Chr. Wiggers overtog købmand Krøyers farveri og butik på Torvet, Vilhelm Wiggers startede farveri på hjørnet af Korsgade og Skattergade, og Poul Wiggers overtog købmand Fogs forretning i Gerritsgade, hvor han oparbejdede en stor virksomhed. Dele af disses virksomheder samledes senere på torvet, hvor Chr. Wiggers i 1872 opførte en klædefabrik og et farveri. Fabrikken blev flere gange hærget af brande, første gang i 1874, dernæst i 1896 og i 1897.

torvet7 1I 1930’erne opgiver Wiggers sin klædefabrikation og sælger den bagerste del af grunden til kommunen, som i 1937-39 opfører det nuværende rådhus her. Samtidig bygger Wiggers, i forlængelse af rådhuset, et nyt forhus til blandt andet manufakturhandel. Op til 1960 afhænder Wiggers forskellige dele af produktionen, mens manufakturhandelen fortsætter som herre- og dametøjsforretning. Wiggers sidste aktiviteter i de gamle lokaler var ’Wiggers Erhvervsbeklædning’. I dag, hvor forretningen er overtaget af ’Tøj Eksperten’, fremstår ejendommen stadig som ved opførslen i 1939.

Anne Marie, Lene og Britta, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2017

torvet5 1Ejendommen, det tidligere Løveapotek, der er opført i 1887-88 i italiensk renæssancestil, er tegnet af arkitekten H.B. Storch. Facaden står som blank, rød mur med mange fremspring og mønstre udført i formsten og yderligere dekoration med rosetter. I vinduespartierne på 1. sal er endvidere indsat tre sandstenssøjler. Tagbeklædningen er af grå naturskifer. Ejendommen er renoveret i 1965 og igen i 1993-1994, hvor den blev ført tilbage til sit oprindelige udseende.

Apoteket, der er oprettet i 1738, lå oprindeligt på Tullebrinke i Møllergade. Som symbol på apotekets navn var der et skilt over døren, der forestillede en hvilende løve. Ud over at sælge medicin, vin og krydderier modtog apotekeren også rejsende, idet byen ikke havde noget gæstgiveri. Det var således her, at Fyns guvernør, prins Chr. Frederik, den senere Christian VIII, og gemalinde boede under ophold i Svendborg.

torvet5Første apoteker var Chr. Holmstedt, som i 1770 solgte til Martin Werner, der ejede apoteket indtil 1792, hvor C.A. Lacoppidan tog over. Derefter overgik apoteket i 1867 til G.P. Petersen, og det var ham der i 1888 flyttede apoteket til den nuværende statelige bygning på torvet, hvor især ekspeditionslokalet var usædvanligt smukt udformet med et malet glasloft og mørke træpaneler.

Som andre apoteker fremstillede Løveapoteket selv meget af medicinen, og det var det første apotek, som fandt på at producere piller med sukkerovertræk.

Efter 126 år på torvet flyttede apoteket i 2014 til Svendborg Bycenter, hvorefter der i ejendommen blev indrettet sushirestaurant.

Anne Marie, Britta og Lene, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2017.

torvet3Bygningen Torvet 3 er opført af Sparekassen for Svendborg og Omegn, der tog den i brug i efteråret 1878. Forhuset har en klar vandret markering mellem stueetagen og de øvrige to etager, idet stueetagen er kvaderpudset, mens facaden for etagerne ovenover er glatpudset. Ligeledes er vinduerne forskelligt udformet og på 1. salen forsynet med små vinduesfrontoner.

Bygningens midterparti er fremhævet ved en portåbning i stueetagen og fire pilastre herover med en trekantfronton som afslutning.

Hvem skulle nu tro, at torvet i Svendborg huser et græsk tempel – eller rettere facaden af et sådant? Men i store træk svarer midterudsmykningen på Sparekassebygningen til et tempel fra det antikke Grækenland.
torvet3 udsnit

De fire pilastre gør det ud for søjlerne, der ender i et søjlehoved – en kapitæl. Over søjlerne ligger en vandret bjælke, arkitraven, og facaden afsluttes med en trekantfronton.

På et græsk tempel kunne denne trekantfronton rumme figurer fra den græske mytologi, men her har man valgt byens våben flankeret af to overflødighedshorn, hvor Svendborgs velstand, skabt af handel, landbrug og håndværk, er symboliseret ved henholdsvis et vikingeskib, et neg og et tandhjul. Og så er der bikuben helt til højre med travle bier til at afslutte symbolikken om sparekassens fundamentale dyder om flid og sparsommelighed.

torvet3 1Sparekassen for Svendborg og Omegn begyndte sin virksomhed 1852, og den stadige vækst førte til, at man 1876 erhvervede en ejendom på torvet med henblik på bortsalg af den gamle bygning ved offentlig auktion. Det blev Odense-arkitekterne Lendorff og Schwanenflügel, der kom til at udarbejde planer og overslag, og prisen på hele arbejdet blev kr. 76.600.

I en årrække kunne den statelige bygning på torvet rumme Sparekassens aktiviteter, men 1968 flyttede man til en nyopført bygning på Centrumplads. Den gamle sparekassebygning rummer i dag kontorer, lejligheder og forretning.

Hans Kaae, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2017

 

 

Underkategorier

Gå til toppen