boghvedeEn lille dampmølle i Vestergade der blev et fynsk industrieventyr.
Virksomheden blev grundlagt i 1888 af Theodor Petersen, bagersøn fra Sønderjylland. Th. Petersens far købte i 1868 Vestergades Mølle, der på det tidspunkt kun producerede mel. Efter faderens død i 1887 førte sønnen mølleriet videre. Allerede året efter opførte han en dampmølle til formaling af boghvede. I dag kender omtrent ingen boghvede, men dengang var boghvedegrød en fynsk nationalret og tillige ret udbredt i Syd- og Vestjylland. Det gik godt for Th. Petersen, men desværre lagde en voldsom brand i 1895 virksomheden i ruiner.
boghvede oeksenbjergI stedet for at genopføre mølleriet i Vestergade, traf Th. Petersen den fremsynede beslutning, at flytte hele virksomheden til en havneplads på det nuværende Østre Havn. Her opførte han ikke alene en ny dampmølle, men også et stort silopakhus, en lagerbygning og en beboelsesejendom til losses. Ved anlæggelsen af Nordre- og Østre Havn førtes jernbaneskinner lige om til dampmøllen. I sandhed en ideel placering.
Omkring forrige århundredeskifte var valsede havregryn blevet en efterspurgt vare i den daglige husholdning. Th. Petersen startede derfor en produktion af havregryn i 1906. Det blev en stor succes, og i løbet af få år eksporteredes havregryn fra Svendborg til ikke mindre end 52 lande – markedsført under navnet Diamond Avena.
th petersenI 1916 døde Th. Petersen, men enken Marie Petersen overtog virksomheden med sønnen Jørgen som daglig leder. Efterspørgslen på boghvedegryn havde i flere år været vigende, men efter 1. Verdenskrig steg den atter, og familien besluttede i 1920 at opføre en ny stor 4 etagers boghvedemølle med kælder under. I 1923 indrettedes en del af denne mølle til et særligt ærtemølleri, der kunne afskalle ærter til fremstillingen af flækærter, som man anvendte til retten Gule Ærter.
Havregryn forblev dog virksomhedens vigtigste produkt. I 1933 skiftede man navn til det mere mundrette Dego Gryn, der er en forkortelse af ”de gode” gryn. Firmaet gjorde meget ud af at finde de rette indpakninger, så produkterne kunne holde sig friske og sunde. Samtidig standsede man aldrig med at produktudvikle. Som de første i verden begyndte man i 1936 at tilsætte de valsede havregryn fosfor og kalk, så de blev mere ernæringsrigtige. Samtidig blev grynene nu forbehandlet, så husmoderen kunne sætte grøden på bordet efter bare 1 minuts kogetid. De nye havregryn blev kaldt Foska Gryn.
Under 2. verdenskrig med gasrationering var det blevet populært at spise rå havregryn med mælk og sukker. Her i 2013 udgør det stadig mange menneskers morgenmåltid. I Svendborg hed mølleriet i mange år aldrig andet end Foskamøllen. Nye morgenmadsprodukter dukkede op på markedet, på Foskamøllen begyndte man i 1951 at producere cornflakes under navnet Top (i pakker) og navnet Snap (i poser). I 1961 var turen kommet til en modernisering af ærteproduktionen. Til afløsning af de gamle flækærter havde man udviklet et nyt granulat, Møllerens Gule Ærter. I stedet for en kogetid på 1 time, kunne man nu nøjes med 5 minutter.
Alt dette kunne ikke rummes i den bestående bygningsmasse, i 1960-62 opførtes en ny fabriksbygning på 6 etager, fortrinsvis til pakning af havregryn og cornflakes. I 1963 indgik Svendborg Boghvede- & Havremølle et nært samarbejde med det amerikanske Kellogg’s Company, der købte 90 % af aktierne, i 1965 stiftedes et nyt selskab Nordisk Kellogg’s A/S, hvilket blev slutningen på det gamle familieselskab, men ikke på produktionen af morgenmadsprodukter i Svendborg.
Nordisk Kellogg’s ekspanderede voldsomt op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne med en masse nye produktionsbygninger, udvidelser og ombygninger samt opkøb af naboejendomme til følge. Det nye firma satsede i stor stil på produkter til morgenbordet, både gamle som cornflakes og nye som ristede ris. Firmaet agerede på verdensplan, og da det amerikanske moderfirma i 1992 besluttede at lukke afdelingen i Svendborg, kunne ingen rigtig forstå, at sådan et gammelt gedigent svendborgfirma, kunne gå hen at lukke. Et forretningseventyr var slut.    
kelloggsbygningenkelloggscontainerebroen over gaden

Gå til toppen