Forhistorien

Maskinfabrikken blev grundlagt i starten af 1930’erne af Hans Christian Schaumann, som på grund af energi, teknisk snilde og en god portion fantasi blev landskendt for sin fabrikation af tågesprøjter til brug i frugtplantager.

Han blev født i 1895 Oure, hvor faderen var møllebestyrer på Oure Aktiemølle. Efter konfirmationen kom han i malerlære og arbejdede i nogle år som malersvend i København.

Da han en dag så i en avis, at man søgte et landpostbud til en formiddagsrute i Vejstrup, søgte han stillingen og fik den. Han havde sine bagtanker med at blive landpost i Vejstrup, for den forholdsvis lille postrute var ikke nok til, at han kunne forsørge en familie. Han indrettede et cykelværksted i huset i Vejstrup, og nu kunne han for alvor beskæftige sig med mekanik, som altid havde haft hans store interesse.

I frugtavl har man altid måttet beskytte frugten mod skader fra forskellige insekter (f.eks. lus og viklerlarver) og mod svampesygdomme (f.eks. råd, skurv og meldug). Man sprøjtede træerne med det dengang fra Sydeuropa kendte universalmiddel, Bordeauxvæske, som var en blanding af kobbersulfat, læsket kalk og vand. Sprøjtevæsken blev fyldt på såkaldte tøndesprøjter, og den håndbetjente pumpe kunne sætte væsken under tryk, således at den herved kunne presses ud i sprøjteriflen og forstøve den i riflens dyser. Sprøjterne blev transporteret på køretøjer fra trillebøre til hestevogne.

schaumann1schaumann2På Schaumanns daglige postrute i området var der en del frugtavlere, og en af disse, Niels Peter Nielsen i Åbyskov, sagde en dag til ham: ”Når du kan reparere cykler, må du også kunne lave en frugttræssprøjte”. Han havde en tøndesprøjte med håndpumpe, og de drøftede muligheden af at sætte en motorpumpe på den. Schaumann fik tøndesprøjten hjem på cykelværkstedet, og efter at have eksperimenteret i nogen tid fik han konstrueret en tøndesprøjte med motorpumpe. Det var i 1926. Sprøjten, der var monteret på en hestevogn, havde en såkaldt Fjellebro-motor.

Da der viste sig stor interesse for denne første Schaumann-sprøjte, startede Schaumann i begyndelsen af 1930’erne en egentlig fabrikation. Sprøjten blev derefter løbende forbedret, men først i slutningen af 1940’erne, hvor traktoriseringen af det danske landbrug fandt sted, blev motorsprøjterne erstattet af traktorsprøjter med kraftoverføring fra traktoren. Dette gav helt nye muligheder for at raffinere videreudviklingen af Schaumann-sprøjterne.

Tågesprøjter

schaumann3schaumann4I slutningen af 1950’erne kom tågesprøjterne til Danmark fra Holland, og omkring 1960 begyndte H.C. Schaumann selv at producere traktorbaserede tågesprøjter – i starten med trætanke, som fra 1964 blev afløst af glasfibertanke. Selv om der var en anden konkurrerende dansk sprøjte, SIGVARD, på markedet, blev Schaumann-sprøjten fra Vejstrup i løbet af nogle år stort set den eneste sprøjte i Danmark – ikke mindst på grund af sin usædvanligt høje maskinkvalitet.

Træfrugthøstere

På grund af lave frugtpriser og forholdsvis høje lønninger i Danmark i begyndelsen af 1970’erne, udviklede ”Maskinfabrikken Schaumann” i 1971 de første danske træfrugthøstere, beregnet til høst af surkirsebær. Meget hurtigt derefter var den danske kirsebærhøst fuldt mekaniseret, således at der ikke siden har fundet håndplukning sted i Danmark. Samtidig med mekaniseringen i Danmark eksporteredes de danske maskiner også til flere europæiske lande – først og fremmest til de europæiske østlande. Maskinerne blev især anvendt til høst af surkirsebær - i visse lande også til sødkirsebær til industri. I Ungarn i stor stil til høst af abrikoser, men også til nødder og kastanjer, og i Jugoslavien til blommer. I Danmark viste maskinerne sig også velegnede til høst af industriæbler. I midten af 1970’erne blev maskinerne afprøvet både i Sydfrankrig og i Jugoslavien til høst af oliven og blev eksporteret til Grækenland til dette brug fra begyndelsen af 1980’erne.

schaumann5schaumann6Oprindeligt udførtes rystemaskinerne i to enheder, en traktormonteret ryster og en traktortrukket opsamlervogn, men efterhånden som plantningerne tilpassedes maskinhøsten, blev de to enheder bygget sammen til såkaldte combinere. De blev produceret i samarbejde med Aunslev Maskinfabrik, således at Schaumann producerede maskindelen, medens Aunslev stod for opsamlerdelen. Denne maskintype med en høstkapacitet på 40-100 træer i timen udgjorde i den periode langt den største del af de høstmaskiner, der var aktive i den europæiske høst.

schaumann9schaumann8For at gøre sig uafhængig af det nødvendige mandskab og traktor til combiner-maskinen (5-6 personer), har man dog i Danmark siden 1980 udviklet mere og mere automatiserede og selvkørende maskiner, dels enkeltmandsmaskiner med en høstkapacitet på 100-180 træer i timen, dels dobbeltmaskiner (2 personer) med en høstkapacitet på 200-350 træer i timen. Tallene refererer til ydelser i surkirsebær-beplantninger.

 

H.C. Schaumann & Sønner I/S

schaumann7H. C. Schaumanns tre sønner Henning, Bent og Ib uddannede sig alle inden for maskinbranchen, og da faderen o. 1960 trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, stod de sammen om at videreføre firmaet under navnet H.C. Schaumann & Sønner I/S. De fortsatte med at producere og udvikle den meget driftssikre tågesprøjte, som sammen med frugthøsterne har vundet stor international anerkendelse, ikke mindst i kraft af en ihærdig eksportindsats fra frugtavler Møller Voigt-Petersen, Rubenlund. Det har bl.a. givet en guldmedalje i Zagreb i det daværende Jugoslavien i 1982.

schaumann10Foruden de allerede omtale maskiner producerede virksomheden i Vejstrup også plantage-sprøjtebomme og trærystere til frøhøst af forskellige arter af nåle- og løvtræer - sidstnævnte på basis af erfaringerne med kirsebærrysteren. 

Efter Henning Schaumanns død i 1994 valgte familien at afhænde firmaet. Den nye ejer, Hugo Kaas-Pedersen, som overtog firmaet den 16. november 1994, videreførte firmaet under navnet ”Maskinfabrikken Schaumann”, og det var Ib Schaumann, én af sønnerne fra det oprindelige firma, og barnebarnet Jan Schaumann, som stod for den daglige produktion.

Siden da er også andre produkter blevet produceret på maskinfabrikken i Vejstrup:

Plantagebom til jordbehandling i plantagen.
Sprøjtebom til skærmet sprøjtning af jordbær.
Fingerklipper.
Portaltraktor til brug i planteskoler og juletræsplantager.

I oktober 2008 ophørte produktionen af sprøjter, kirsebærrystere, portaltraktorer og diverse reservedele, og virksomheden blev sat til salg. Hugo Kaas-Pedersen indgik en aftale med firmaet HLS Maskiner i Fåborg om at overtage tågesprøjteprogrammet i et glidende forløb i 2009. Det gjaldt både salg, service og reservedele. Virksomheden kunne fortsat tilbyde reservedele til kirsebærhøsteren og til portaltraktoren. Det lykkedes ikke at finde købere til Maskinfabrikken Schaumann, men først den 6. august 2011 ophørte virksomheden formelt.

Kilder: Frugtavler Møller Voigt-Petersen, Rubenlund, Oure
Tidsskriftet ”Frugt & Grønt” - juni 2009

Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2017

 

 

Gå til toppen