Ellerup Friskole 1Ellerup Friskole hører til de første friskoler på Fyn. Den begyndte den 24. maj 1866 hos gårdejer Rasmus Kristensen på gården "Lykkebjerg" ved Ellerup.

Rasmus Kristensen havde forud haft mange samtaler med Kristen Hansen i Vejstrup, hvor man havde startet en friskole i 1856, og var som han stærkt påvirket af pastor Vilhelm Birkedal i Ryslinge. Selv havde han ingen børn, men der var udsigt til at få  fem-seks børn at undervise. Så han byggede et par fag til en længe på gården og indrettede skolestue og et opholdsrum til læreren.

Den første lærer ved skolen var Kristen Hansens søn i Vejstrup, Peder Kristensen, som dog efter tre år fandt en plads i Ferritslev, som var til at gifte sig på. Hans efterfølger blev Jens Kristensen fra Brande, som efter at have været elev hos Kristen Kold fik lysten til at blive friskolelærer. Han fik et kursus hos Klaus Berntsen i Højby, og startede derefter på Ellerup Friskole.

Man indså snart, at hvis skolen skulle trives, måtte den flytte til et mere centralt sted. Skolekredsen købte et stykke jord ved Nyborg-Svendborg-landevejen, og der blev bygget en skolebygning ved frivillige gaver fra forældrene. Indvielsen fandt sted den 30. oktober 1872. Der var da registreret 40 børn ved skolen. Skolebygningen var af meget beskedne dimensioner, men det var ikke det ydre, der talte. Niels Kristensen havde lagt vægt på, at der blev bygget småt, men solidt. Hans valgsprog var: "Jeg har altid haft det daglige brød til mig og mine, og det har jeg kunnet nøjes med. Blot Vorherre vil give mig noget at leve for, vil han også give mig noget at leve af".
 
Ellerup Friskole 2Ellerup Friskole 4Han døde i 1881, 42 år gammel, hvorefter hans kone Marie overtog skolearbejdet med hjælp fra en lærer, Ole Larsen, som også havde bistået Niels Kristensen under hans sygdom. Efter et par år rejste han imidlertid til Askov og blev efterfulgt af Peder Nielsen fra Grevinge på Sjælland. I 1895 giftede han sig med Marie, og han kom til at virke ved skolen helt frem til 1936, i alt mere end 51 år, kun afbrudt af et vinterophold på Askov Højskole. Fra den første vinter holdt han aftenskole for de unge hver lørdag aften, og senere blev der også arrangeret møder for de ældre.

Den næste lærer var ansat i 4 år, hvorefter skolekredsen sagde ham op. Frede Andersen fra Holstebro blev ansat i 1941 og nåede at holde 25-års jubilæum, før han i 1966 gik på pension. Han videreførte traditionen med aftenskole for de unge og læseaften for de ældre og arrangerede som noget nyt vintermøder med fremmede talere.

Hans afløser blev den kontroversielle folkekirke- og frimenighedspræst Niels Bøgh Mortensen, som ledede friskolen i 5 år. Herefter fulgte Kaj Jensen fra 1971 til1972 og Tage Fjord fra 1972 til 1976. Henning Nørtoft ledede skolen fra 1976, og det var under hans ledelse at skolen fra 1977 tilbød 8.-10. klasse i en lejet pavillon. Den sidste skoleleder var Minna Bøgebjerg, som nåede at virke i 16 år, før skolen lukkede endeligt i 1990.

Den lille skole fra 1872 er i tidens løb blevet udvidet flere gange:

   1918:  Skolen udvides med en halv tønde land, som anlægges til have og legeplads.
   1936:  Tilbygning med to stuer
o.1938: Øvelseshus
o.1942  Mellembygning med gang og toiletter, mellem øvelseshuset og de øvrige bygninger.

Elevtallet har vekslet gennem årene:

1945: 24
1955: 48
1970: 30
1980: 70
1990: o.12

I 1988 flyttede skolen for anden gang med den samme begrundelse: ønsket om en mere central placering. Som de fleste andre friskoler blev Ellerup Friskole ramt af faldende elevtal , og man valgte at bygge en helt ny og moderne skole, tegnet af arkitekt Ib Tagel, Fåborg, beliggende Poppelvej 6 i Gudme.

Grundlaget fortsatte med at være de Grundtvig-Koldske skoletanker, med vægten lagt på sang, dramatik og fortælling. Der var klasser fra børnehaveklasse til 7. klasse og tilbud om såvel legestue og musikalsk legestue som skolefritidsordning. Navnet Ellerup Friskole blev bibeholdt.
Bygningen ejes i dag af Post Danmark.

Litteratur:
Bidrag til Gudbjerg Sogns historie, red. af Knud Grøftehauge, 1949

Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2007

Gå til toppen