Friskole_1I vedtægterne for Brudager Kile(s) Friskole (Hjemskole) står der i § 1:

”Brudager Kiles Friskole (Hjemskole) er oprettet til frivillig Fremme af Oplysning paa Grundlag af Fædrelandssind og Kristentro.”

 I efteråret 1859 gik gdr. Christian ”Møller” Hansen, Ejbygården på Brudager Mark, til Vejstrup for at tale med Christen Hansen og Rasmus Hansen, som et par år tidligere havde startet den første friskole på egnen. Han syntes, der var for meget disciplin og terperi i kommuneskolen og ville gerne have sine egne to børn til at gå i skole der. De rådede ham imidlertid til selv at starte friskole i Brudager Kile og foreslog, at han talte med Anders Nielsen fra Hvidegård i Gudme Kohave, som også havde talt om at få sine børn i Vejstrup Friskole. De ville dog gerne bede den kendte friskolemand Christen Kold om at anvise en lærer. Christen Kold havde som bekendt startet landets første friskole i Dalby på Hindsholm i 1851.

Friskole_2Den person, som Kold anbefalede, var Hans Andreasen, som havde været elev på Dalby Højskole. Han var ikke seminarieuddannet, men havde haft noget vikararbejde. Som barn havde han været svagelig og var som ung mand kommet i skrædderlære hos en slægtning.

 I maj 1860 startede skolen i Ejbygårdens gæstekammer med tre elever (børn af ovennævnte initiativtagere). Lærerens løn blev aftalt til 80 rdl. om året plus kost. Om sommeren spiste han hos Anders Nielsen, om vinteren på Ejbygården.

I løbet af det første år kom der lidt flere børn til, og man besluttede at opføre en skolebygning på en grund i nærheden, stillet til rådighed på meget billige vilkår af Christian Hansen. Hans Andreasen lånte de nødvendige penge og tog fat på at bygge.

I løbet af sommeren 1861 stod bygningen færdig – et lille omtrent kvadratisk hus opdelt i 4 rum: Forstue, skolestue, lærerværelse og brændselsrum. I dette var der en åben skorsten, hvor læreren kunne forberede sin morgen- og aftensmad.

Fra en bror til Christian Hansen arvede skolen 800 kr., som der blev købt aktier for i Landbosparekassen. Renterne blev brugt til at betale skolepenge for de mindst bemidlede af børnene.

I 1867 giftede Hans Andreasen sig med Dorthea fra Lakkendrup, og skolebygningen blev udvidet med to fag mod nord, således at lærerparret fik et ekstra værelse plus køkken, spisekammer og bryggers. Desuden blev der opført en staldbygning, så de kunne anskaffe sig en ko. Det var dog stadig trange kår, man kunne tilbyde læreren og hans hustru, og i 1876 solgte han skolebygningen, som var hans, til Christian Hansen, og tog mod sin mosters tilbud om at overtage hendes hus i Højby ved Odense mod at passe hende, til hun døde. Herefter drev han en lille høkerforretning.

Friskole_3Martin Dyrholm (1876-1889)

- søn af lægprædikant Jens Dyrholm.

- tidligere elev på Askov Højskole og Vejstrup Højskole. Ikke seminarieuddannet.

- tog initiativ til oprettelsen af en skolebestyrelse, som kom til at bestå af Christian Hansen, Anders Nielsen og Jens Larsen, Brudager.

- ansøgte kommunen Friskole_4om tilskud og bevilgedes 25 kr. årligt.

- var medvirkende til, at skolekredsen købte skolen af Christian Hansen.

- gift med Mette Hansdatter.

- lønnen var godt 100 kr. pr. halvår, så Martin Dyrholm måtte supplere indtægterne ved regnskabs- og bogbindingsarbejde.

- ansøgte i 1888 om lønforhøjelse til 500 kr. årligt, hvilket skolekredsen ikke så sig i stand til at betale, bl.a. fordi mange af børnene kom fra mindre bemidlede hjem.

- forlod skolen i 1889 og startede en købmandsforretning i Kværndrup.

Skolebygningen blev averteret til salg, og mismodet bredte sig. Det lykkedes Christian Hansen og Anders Nielsen at genoprette troen på skolen. Fra 1889 til 1902 var det ugifte lærere, der virkede ved skolen. De fik fuld kost på Ejbygården, og lønnen, der kunne skaffes, var lidt over 200 kr. årligt. Friskole_6Friskole_5

 Jens Peter Espersen (1889-1894)

 - født i 1870 på Skiveegnen.

- var ikke seminarieuddannet. Højskoleophold og erfaring fra privatundervisning. Blev efter sigende ansat på grund af sin usædvanligt flotte håndskrift.

- supplerede indtægten med sæsonarbejde og bogbinderopgaver.

- holdt aftenskole om vinteren med oplæsning og husflid.

Forholdene for den lille friskole var ikke gunstige. Der var splittelse i skolekredsen efter lærer Dyrholms opsigelse, børnetallet faldt fra o. 25 til 17, og bygninger og inventar forfaldt. Samtidig nagedes den unge skolelærer af sjælelige og religiøse anfægtelser, og på et tidspunkt blev det for meget før lærer Espersen. I 1894 overdrog han embedet til ungdomsvennen Jakob Wammen.

Jakob Wammen (1894-1900)

(skolens stiftere Christian Hansen og Anders Nielsen døde begge i begyndelsen af Jakob Wammens ansættelsestid).

- kastede sig som sine forgængere over bogbinderarbejdet.

- indførte populære foredragsmøder med fremmede talere.

- skolestuen blev forbedret med nyt gulv og tomandsborde.

- tilbragte en vinter på Askov Højskole, efter at have skaffet en vikar, Kristen Kold Thomsen, til at passe skolearbejdet i Brudager.

- fik frie hænder af bestyrelsen til at optage nye børn, og elevtallet steg på kort tid fra o. 2o til o. 40.

"Men her kom jeg galt af sted,” fortalte han. ”Den Opgave, jeg havde paataget mig, oversteg mine Kræfter. Imellem alle de Børn, som kom fra den offentlige Skole, var der en del rigtig slemme, og de indførte snart et Leben, saa det var grueligt. Jeg stod egentlig magtesløs overfor det hele, thi det eneste, der kunne have hjulpet, var Prygl, men jeg var for idealistisk anlagt, til at jeg ville uddele saadanne.”

Til alt held for lærer Wammen – og børnene, faldt børnetallet dog igen.

Jakob Wammen blev i 1902 forlovet, og på grund af de økonomiske forhold, som friskolen kunne tilbyde, så han sig nødsaget til at opsige sin stilling og søge tilbage til kommuneskolen.

Friskole_7Jens Peter Espersen (1902-1912)

 - var siden sin forrige ansættelse blevet gift med Christian Hansens datter Birthe Marie. De boede i et hus i nærheden af friskolen.

- i årene 1902 til 1908 steg lønnen fra 300 kr. til 800 kr. årligt. Statstilskuddet var nu på 570 kr., og det kommunale tilskud på 30 kr. fra Gudme Kommune og 20 kr. fra Gudbjerg Kommune.

- i årene 1907-1908 blev der foretaget diverse tilbygninger/udvidelser, således at lærerparret igen kunne bo på skolen.

Friskole_8a- elevtallet steg fra 1902 - 1910 fra 26 til 56.  Jens Peter Espersen havde udover friskolearbejde en ret omfattende forfattervirksomhed:

 - fra 1890 - under pseudonymet Alfred Lind, artikler til tidsskrifter, ugeblade, almanakker m.m.

- fra 1892 redaktør af børnebladet ”Børnenes Ven,” udgivet af bogtrykker Vergmann i Kerteminde.

- fra 1901-1915 romaner.

- medarbejder ved ”Søndagsbladet.”

Friskole- udgav fra 1910-1913 (ikke under pseudonym) sammen med J. G. Pinholt ”Den Vide Verden” bind I-IV, som indeholdt geografiske skildringer fra hele verden.

- fra 1913 til sin død i 1916 redaktør af børnebladet ”Vor Ven.”

Endelig skal også nævnes, at han interesserede sig for fotografering og havde sit eget atelier.

Anton Vilhelm Jørgensen (1912-1950)

Friskole_9a- dimittend fra Skårup Seminarium i 1911.

- tidl. Ryslinge Højskole.

Martin Bjerg (1950-1955)

- ikke læreruddannet, men uddannet landbrugskonsulent.

- blev efter Brudager-tiden læreruddannet i Ribe.

- flyttede til Bramminge Efterskole og senere til Mandø, hvor han fungerede som både lærer og præst.

Friskole001Holger Christensen (1955-1958)

- kom fra Skive.

- dimittend fra Den Frie Lærerskole i Ollerup i 1955.

- flyttede til Skovlund i Midtjylland.

Egon Krogshede (1958-1970)

- havde læst på Elbæk Efterskole/Lærerskole ved Viborg.

Friskole002Elevtal:

1889: 24
1905: 34
1910: 29
1915: 55
1921: 48
1925: 52
1930: 48
Friskole0031935: 32
1945: 33
1950: 20
1956: 21
1960: 12

Hverdagsundervisning indført fra efteråret 1969.

Bestyrelsesformænd har bl.a. været følgende:

Christian Hansen, Laurits Rosager, Hjalmar Ullerup, Hannibal Møllegaard, Regner Nielsen, Erik Rasmussen og Ebbe Clausen.

1960: På grund af krav om undervisning i sløjd, husgerning og gymnastik opføres ny undervisningsfløj. Den gamle skolebygning moderniseres og indrettes til lærerbolig.

Brudager Kile Friskole har gennem årene været ramme om mange forskellige aktiviteter. Her skal nævnes aftenskole, husflid, dilettant, folkedans og foredrag.

1971: Det vedtages at lukke Brudager Kile Friskole og sammenlægge den med Ellerup Friskole. Skolebygningerne var herefter bolig for friskolelederne Niels Bøgh Mortensen og senere Tage Fjord.

1974:  Gudme Kommune køber skolebygningen for 163.000 kr. af Ellerup Friskole med det formål at indrette en børnehave.

Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2008

Litteratur: Jens Peter Espersen: Brudager Kile Friskole 1860-1910

 

Gå til toppen