Gader og veje

Navnet har noget at gøre med kløft .Og ser man på den nordlige del af Kyseborgstræde, fra Sankt Nicolajgade til Gerritsgade, danner strædet da også en kløft mellem den gamle bebyggelse og resterne af den restaurerede byvold. Den sydlige del af Kyseborgstræde drejer i en bue mod nord, direkte mod Sankt Nicolaj Kirkes gamle, nu nedlagte, kirkegård.

Navnet forekommer allerede i dokumenter i 1481

De eksisterende bindingsværkshuse nr. 2 – 6 er opført fra 1740 til 1761.Husene blev ændret flere gange i 1800-tallet og er nu alle fredede. I forlængelse af disse lå nr. 8 – 10 ligeledes oprindelig opført 1761,disse måtte efter schalburgtage i 1944 nedrives.

Kyseborgstræde 2-10 findes i brandtaksation fra 1761., benævnt småhuse.

Sankt Nicolaj Præstegård lå oprindelig hvor nu Sankt Nicolaj Apotek, Nicolajgaarden, ligger.

Kyseborgstræde 1 er oprindelig udstykket fra Sankt Nicolaj Kirkestræde 3 . Her opførtes i 1920 en 2 etages pudset og hvidmalet ejendom med kælder og 2 kviste. Facaden er rigt dekoreret med klassicistisk inspireret ornamentik.

Kyseborgstræde 5 menes at have været ubebygget , eller periodevis bebygget, indtil 1884 hvor der bygges en privat pigeskole Ida Holst Skole. Skolen, som stadig eksisterer, og nu er for både piger og drenge

Kyseborgstræde 12, er en hjørnegrund til Sankt Nicolajgade ( nr. 6 ) den blev i 1837 udskilt fra Kyseborgstræde 16.Her blev i 1929 opført en 3 etages ejendom i røde mursten for K.F.U.M.

Vinkelret til denne bygning med facaden ud mod Kyseborgstræde var i 1919 opført en 2 etages ejendom.

Kyseborgstræde 16 udgjorde oprindelig en del af Gerritsgade 31. Bindingsværksejendommen har tjent som kornmagasin og lagerbygning. Ejendommen led stor skade ved en storm i Maj 1979, men da den er fredet blev den gennemrestaureret efterfølgende 1980-1981.

Navnet

Den del af Korsgade, der løber fra krydset Møllergade-Brogade-Gerritsgade (også kaldet Københavner-krydset) til Skattergade var oprindelig en del af Skattergade, der således havde et skarpt, næsten vinkelret knæk.

Knækket skyldtes, at gaden på dette sted var nået frem til den middelalderlige byvold og desuden løb der en bæk, der var med til at bestemme forløbet.

Omkring 1900 blev stykket fra Skattergade frem til Valdemarsgade anlagt og ved den lejlighed fik hele strækningen fra Københavnerkrydset til Valdemarsgade navnet Korsgade.

Med hensyn til gadens navn er det nærliggende af henvise til, at gaderne i Københavnerkrydset danner et kors – om end et ret skævt kors.

Håndværker- og handelsgaden.

Den måske mest kendte forretning i Korsgade lå på hjørnet af Korsgade og Brogade. Det var skoforretningen, København, med sko i tre etager. Den eksisterede i en menneskealder og er forklaringen på, at krydset stadig kaldes Københavnerkrydset.

Det hed sig i byen , at ”var der et særligt problem, henvendte man sig i Korsgade”

Det hang sammen med, at Korsgade i mellemkrigstiden og de første årtier efter krigen havde sit særlige præg ved at den husede mange dygtige håndværkere, der ved siden af værkstedet havde et mindre udsalg.

Mange af dagliglivets fornødenheder kunne klares i gaden.

Til livets opretholdelse var der ismejeri, osteforretning, slagter, købmand, bageri og endda en forretning med hjemmelavet chokolade.

Til den personlige pleje kunne man finde en skrædder og en barber.

Hvad angår hjemmet var der urmager, snedkere, malermestre, isenkræmmer, bogbinder og endog et gipsstøberi, der var leveringsdygtig i stuk og statuer.

Og til livets afslutning kunne man finde en stenhugger leveringsdygtig i gravsten!

Byfornyelse og sivegade.

I foråret 1995 begyndte Svendborg Kommune at udskifte gadebelægningen i Korsgade. Der blev lagt chausse- og flisesten og hensigten var at gøre gaden til en sivegade for biler og gøre det svært for større lastbiler.

Samtidig fortsatte facaderenoveringen i gaden. Det gjaldt bl.a. Korsgade 7, hvor Busk Renseri havde ligget i en årrække. Allerede i slutningen af 1980’erne blev der konstateret en omfattende forurening af grunden i forbindelse med en grundig renovering af ejendommens baghus, men med facaderenoveringen blev de sidste rester af fortidens synder slettet.

Andre facader fik også et løft finansieret med billige langstrakte lån og støtte fra fornyelsespuljen hjulpet på vej af hjælp fra kommunens ekspertise og gode råd.

Det lykkedes også at få harmoniseret skiltningen i gaden takket være et vellykket samarbejde mellem indehaverne, kommunens facadeudvalg, en forstående arkitekt og en dygtig skiltemaler.

Alt i alt en meget vellykket forvandling fra den nedslidte, trafikerede, gamle handels- og håndværkergade til en tiltalende velfungerende gade – men stadig med mange spændende specialforretninger