Vetsera-Dramaet paa Taasinge.
Ligene af Lieutnant Sparre og Elvira Madigan henstaa endnu i Lundby Kirkes Kapel. I dag er der imidlertid indløbet Telegram om, at Sparres Broder afreiser hertil, og det kan vel derefter antages, at han ønsker Broderens Lig ført til Sverig.
Om Elvira Madigans Lig ogsaa vil blive ført bort, er mere tvivlsomt. Fra hendes Fader eller Adoptivfader, Cirkusdirektør Madigan, er der hertil indtruffet Telegram med Forespørgsel om, hvorvidt det forholdt sig rigtigt med Efterretningerne om hendes Død, og efterat dette er blevet besvaret bekræftende, er der ikke skeet yderligere Meddelelse fra hans Side. Reklameres Liget ikke i Løbet af de nærmeste Dage, maa det ansees for rimeligt, at Begravelsen finder Sted paa Taasinge.
Af de Oplysninger, som efterhaanden fremkomme, viser det sig med stedse større Tydelighed, at Kronprinds Rudolfs og Baronesse Vetseras Endeligt ikke blot i de sidste Dage, men allerede længe har foresvævet Elvira Madigan som Forbillede for Udgangen paa hendes eget Eventyr. De, der have havt Leilighed til at lære hende at kjende, skildre hende som meget fantastisk og excentrisk anlagt, og disse Egenskaber hos hende ere yderligere blevne nærede derved, at Forældrene holdt hende under stærk Tvang, i Kraft af hvilken hun tilbragte det meste af sin Fritid ene paa sit Værelse.
Et i Sundswall udkommende Blad meddelte allerede i Midten af forrige Maaned i Anledning af hendes Flugt fra den dengang i Sundswall værende Cirkus, at hun var stærkt optagen af Beretningerne om Kronprins Rudolf og Vetsera, og at hun, naar Talen faldt paa deres tragiske Afslutning af Livet, begeistret priste deres Skæbne som vidunderlig lykkelig. Kort før hun iværksatte sin Flugt fra Hjemmet havde hun spurgt Moderen, hvilken Dødsmaade denne ansaa for den letteste, at skyde sig eller at drukne sig, og i det Brev, hun efterlod sig, skrev hun udtrykkelig: ”Hvis I ikke høre fra mig inden fjorten Dage, er jeg død”.
Bekjendtskabet mellem hende og Sparre skal være blevet indledet i Malmø, hvor han for et Par Aar siden, ligesom ogsaa senere havde haft Ophold. Skjønt flere af hans Efterladenskaber bære Grevekrone, skal han dog ikke have været svensk Friherre, men hørte ganske vist til en gammel adelig svensk Slægt. Han var født 1854 og saaledes 35 Aar gl. I Anledning af hans Forbindelse med Elvira Madigan havde der været Tale om en Skilsmisse mellem ham og hans Hustru, men denne var ikke blevet iværksat, der var tvertimod tilvejebragt en Forsoning imellem dem. Om han ikke desto mindre, som Rygtet fortæller, er bleven viet i Stockholm til Elvira Madigan, staar indtil videre uopklaret hen: men det ansees ikke for sandsynligt; der findes Intetsomhelst, som bekræfter det.