Dramaet paa Taasinge.
(Fra ”Politiken”s Korrespondent)
Svendborg, Fredag Form.
”Vetschera”
I det sidst ankomne Numer af ”Politiken” ser jeg, at Elvira Madigan – efter ubetinget troværdige Udsagn – virkelig skal have sværmet indtil Fanatisme for Kronprins Rudolphs ulykkelige Elskerinde og blot ønsket sig en Lejlighed til at dø som hun. Men i samme Numer gør en æret Indsender opmærksom paa, at naar der i Bregninge Kirkes Fremmedbog findes indført Navnet ”Vetschera”, skyldes dette en Spøg af en ung Dame, som med ham gæstede Taarnet for nogle Uger siden. Han citerer samtidig nogle Ord af det nedskrevne, som han i Øjeblikket erindrer. Jeg tog i Morges tidlig til Bregninge for nærmere at undersøge denne Sag, som nu synes at have vakt en vis Interessse. Og ganske rigtig findes der i Kirkens Fremmedbog følgende paa et af de sidste Blade, skrevet med sirlig Damehaand:
”La Princesse Féodora Vetschera avec Suite.
Belle Mondéro. La France. 6. Juillet 89”.
Løjtnant Sparre og hans Elskerinde har rimeligvis end ikke været paa Bregninge Kirkes Udsigtstaarn. I hvert Fald har de ikke indført deres rigtige og tilsyneladende ej heller fingerede Navne i Fremmedbogen, som jeg omhyggelig har gennemsét.
Skolelærer Rasmussen, der har Nøglen til Kirken i Forvaring, vil ej heller mindes, at Taarnet i de sidste Maaneder har været besøgt af svensktalende Gæster, endsige af dette smukke unge Par, som ingen kunde undgaa at lægge særlig Mærke Til.
Daabsattesten.
er endelig fundet i Elviras Kuffert mellem hendes Papirer. Det fremgaarheraf, at Elvira Madigan kun var 21½ Aar gammel, altsaa yngre, end Rygtet gik. Hendes fulde og virkelige Navn er
Hedvig Antoinette Isabella Leonora Jensen.
Hun er født i Flensborg den 4de December 1867 og konfirmeret sammesteds. Man tror, at hun var et uægte Barn. Hendes Fader var Friedrich Jensen (vistnok Artist), hendes Moder Eleonora Cecilie, født Ulson.
Begravelsen.
vil finde Sted imorgen, Lørdag, Kl. 12 i Lundby Kirke, Landet Sogn paa Taasinge, paa hvis Kirkegaard begge vil blive jordede i en Fællesgrav. Stdets Præst, Pastor Schousboe, vil forrette Jordpaakastelsen.
Telegram.
Svendborg, 26. Juli Kl. 7 Aft.
Den afdøde Løjtnant Sparres Broder, Advokat Edv. Sparre fra Stockholm, ankom hertil med toget Kl. 3½ og modtoges af Baron Juel-Brockdorff samt en stor Mængde Nysgærrige.
Efter at have beset Eftreladenskaberne paa Politikamret og betalt Gælden kørte Advokaten til Valdemarsslot som Baron Juel-Brockdorffs Gæst.
Begravelsen vil, som jeg skrev, finde Sted imorgen i Stilhed.
Direktør Madigan var ventet hertil, men er ikke kommet.
Advokat Sparre udtalte, at Familien ikke havde haft nogen Anelse om, hvor Broderen opholdt sig, førend Dødsbudskabet indtraf.
Selvmordsmanien.
Atter igaar et Selvmord.
Det synes, som om der nu ikke skal gaa en Dag uden et eller flere Selvmord. Atter igaar var der et Menneske her i Byen, som tog sig selv af Dage.
Det var ved Tolvtiden, at en Mand med en Frugtvogn oppe paa Martinsvej – en af de Smaaveje, som forbinder Vodrofsvej med ”Svineryggen”, - saa en Person hænge, med et Reb surret om Halsen, paa et tilstødende Havestakit. Helt oppe ved Svineryggen havde han skrævet over det lave Stakit og var kommen ind i Haven; dér havde han fastgjort Rebet om en af Stakittets Tremmer og har saa tilsyneladende ladet sig glide hastigt ned ad den stejle Skraaning. Jorden var lidt opskrabet, og da han fandtes, laa han med Knæene hvilende i den bløde Muld.
Han blev hurtigt skaaret ned men var da allereede kold; det syntes, som om Døden var indtraadt for flere Timer siden. Af Politiet bragtes han til Frederiksberg Hospitals Lighus.
Den Afdøde var en ret velklædt Mand paa ca. 40 Aar; af talrige kvitterede Regninger, som fandtes i hans Lomme, og iøvrigt af de Oplysninger, vi har indhentet,fremgaar det, at Manden i længere Tid har været Regningsopkræver for forskellige Foreninger, bl. a. for Industriforeningen og for Studentersamfundets Aftenundervisning.
I hans Lommer fandtes bl. a. ogsaa et Stykke Papir, hvorpaa var skrevet hans fulde Navn og Bopæl og de Ord: ” Minelskede Marie”. Han havde Forlovelsesring paa Fingeren; det har sandsynligvis været hans Farvel til Hustruen.
Om Motivet til Selvmordet vides intetsomhelst bestemt. Han havde i sin Portemonnæ lidt over 3 Kr. Sandsynligheden taler imidlertid for, at det er økonomiske Bekymringer af en aller anden Art, som har drevet den Ulykkelige i Døden.
28. Juli 1889
Dramaet paa Taasinge.
(Fra ”Politiken”s Korrespondent)
Begravelsen.
Lundby, Landet Sogn, Taasinge, Lørdag Eftm.
Begravelsen fandt sted idag Kl. 1. Skønt Tiden ikke var angivet, og Advokat Sparre havde ønsket, at alt skulde foregaa i Stilhed, havde der dog allerede ved Middagstid samlet sig ca. 150 Mennesker paa Lundby Kirkegaard.
Præcis Kl.1 ankom Baron Juel-Brockdorff og Søn, Advokat Sparre og andre fra Valdemarslot. I det øvrige Følge bemærkedes endvidere: den fungerende Politimester Jantzen, og Distriktslæge Møller, samt en stor Del Badegæster.
Det lille Materialhus ved Kirken, hvor Kisterne var henstillede, var rigt smykket med Gran og Kisterne prydede med talrige Kranse fra Slottet, Badegæsterne og Landboerne. Kisterne bares nu af ældre Folk fra Landet Sogn til Gravene, der laa Side om Side under et mægtigt Egetræ. Og der stod Taarer i Manges Øjne, da disse Ord af Salmen Nr. 311 blev sungne:
Tænk naar engang i Himlens gyldne Sale
jeg med den Ven, jeg her paa Jorden fandt,
i Lyset om et evigt Liv skal tale
og om det Liv, der som en Drøm forsvandt –”
Pastor Schousboe kastede derefter Jord først paa hans Kiste, derefter paa hendes. Han talte derefter paa en særdeles behersket og bramfri Maade, idet han gik ud fra Skriftstederne: Dømmer ikke, paa det at I ikke skal dømmes”, ”Kaster ikke den første Sten!” og ”Hvo, som staar, se til, at han ikke falder”. Efter at Salmen Nr. 540 var afsungen, blev Gravene straks - efter Landboernes Skik – dækket til, og Følget spredtes. Hver ung Dame blandt Badegæsterne, hver Bondepige og Bondekone havde medbragt en Krans, som de hurtigt kastede ned i Gravene, - de fleste Kranse faldt i Elviras Grav.
*
Direktør Madigan kom ikke til Begravelsen. Derimod ankom i Morges Cirkusdirektør Bergmann og Hustru, der er Plejeforældre til Elviras kødelige Broder, Oscar Bergmann. Forretninger nødvendiggjorde, at Direktøren atter maatte rejse bort i Løbet af Formiddagen, derimod var hans Hustru tilstede ved Begravelsen.
*
Sparres Slægt har bestilt Gravstedet paa 100 Aar. Der vil blive anbragt et kostbart Jærngitter om Gravene.