I de gamle aviser, fra først i forrige århundrede og frem til midten af århundredet ses mange annoncer med overskrifter som ”Diskret ophold”, ”Adoption”, ”Nedkomst” m.v. Hvis en ung pige havde været uheldig at blive gravid mod sin vilje, var der ikke meget hjælp at hente. Der var mange år til opfindelsen af P-pillen og indførelse af fri abort. Der var mulighed for svangerskabsafbrydelse, men det var ikke lovligt, og det kunne være både dyrt og risikabelt. Mange familier boede i små kår og havde ikke meget plads, så det at have en datter til at føde hjemme var ikke muligt.
Ægtepar, der ikke selv kunne få børn, tilbød ophold mod efterfølgende adoption. Andre fødte barnet og satte det i pleje hos familie, hvis det var muligt. Mange børn voksede op hos bedsteforældrene i den tro, at det var deres rigtige forældre.
Det var dengang forbundet med stor skam, både for den unge kvinde og hendes familie, at blive gravid i ”utide”, og mange forsøgte at camouflere det. En mulighed var et ”diskret ophold”. Ofte var det en jordemoder eller sygeplejerske, der tilbød en ung pige ophold i nogle måneder under graviditeten og hjælp til fødslen - mod udførelse af husarbejde. Efter fødslen blev barnet ofte anbragt på børnehjem eller blev bortadopteret.
Annoncerne var ofte anonyme, som ”billet mærket”, men enkelte kan dog identificeres. Således bl. a. de to, der er gengivet på foto her.
I Svendborg var der også steder, der tilbød ”diskret ophold”. En gennemgang af kirkebogen for Sct. Nicolai sogn for perioden 1908 til 1920 viser, at der blev født 61 børn på adressen Hallingskovvej 1.
Hallingskovvej 1 var et stort hus med mange værelser. I 1904 flyttede et ægtepar ind i huset. Manden Johan Walfred Ejmander var fra Sverige, og hustruen Anna Hansine Frederikke Hansen var født i Oure. Han står opført som gasværksarbejder og senere murerarbejdsmand, og hun var husmoder.
Pigerne, der boede hos dem, var i alderen fra 17 til 39 år. De fleste først i 20’erne. Pigerne kom fra alle egne af landet, en enkelt fra Sverige, og også en del fra lokalområdet. Flere af børnene blev døbt i Sct. Nicolai kirke, og her var det ofte ægteparret Ejmander, der stod faddere - sammen med andre, evt. pigens forældre. En af drengene blev endda opkaldt efter Walfred.
Andre blev døbt i pigens hjemsogn. I kirkebogen er det noteret ved de udenbys piger, hvor de opholdt sig på 10 måneders dagen forud for fødslen. Dette var vigtigt, hvis der blev behov for hjælp til fattigdomsforsørgelse. Så kunne der kræves refusion fra hjemkommunen.
Også på adressen Huusomvej 9, var der en del fødsler fra 1915 og nogle år frem, men ikke i det omfang, som det var tilfældet på Hallingskovvej. Det var husmoderen, Edel Margrethe Gyldenkrone Rosette Louise Georgia Flindt, der drev stedet. I folketællingen fra 1916 er det opført som ”Fødsels- og plejehjem”.
Hallingskovvej 1 eksisterer stadig. Dog har huset ændret adresse i forbindelse med omlægningen af vejene ved Porthuset, så adressen er nu Kæret 3. På begge adresser var der også plejebørn udover de unge gravide kvinder. Måske nogle af børnene er blevet i familierne.
”Diskret ophold” er et ret ubeskrevet fænomen. Der var i sagens natur ikke meget skriftligt om det. Der blev ikke ført protokoller udover kirkebøger og jordemoderprotokoller. Der har formentlig været tilsyn fra kommunens børneværn, men det har ikke været muligt at få adgang til disse protokoller.
I 1946 var der premiere på en dansk film med titlen ”Diskret ophold”. Det var med Ib Schønberg i hovedrollen som jordemodermanden. Det var en meget omtalt film, der på fremragende vis beskriver forholdene, som de var.
Efterhånden tog det af med disse ophold. Pigerne blev bedre oplyst om beskyttelse, og den sociale lovgivning begyndte at give bedre muligheder for offentlig støtte, ligesom Mødrehjælpen blev en god støtte med hjælp til forsørgelse og uddannelse.
Laila Neumann
Egense-Rantzausminde Lokalhistorie, 2020