Her ved kirken ligger sognets ældste bygning, der oprindeligt blev bygget som kirkelade - det sted, hvor middelalderens bønder skulle aflevere deres tiende i form af korn. Tiende var den tids kirkeskat. Efter reformationen ændrede bygningen funktion og navn til “hospital” - den tids fattiggård.
Hospitalet o.1900 - personerne på billedet er formentlig beboere på fattiggården.
I 1597 besluttede Johan Friis’ arvtager på Hesselagergård, Niels Friis, at opføre “Det store hospital” ved siden af den tidligere kirkelade til fribolig for 8 “værdigt trængende” personer fra sognet. Det var den lokale præst, der sammen med tre oldermænd og birkefogeden skulle vurdere, hvem der kunne få lov at bo på det, der nu kom til at hedde “hospital”. Ud over boligen fik beboerne ret til et ugentligt beløb til livets opretholdelse.
Samtidig med bygningen af “Det store hospital” begyndte Niels Friis at oprette en skole i “Det lille hospital”. Niels Friis understøttede skolen økonomisk og oprettede i 1620 en fundats, der fastlagde, hvordan skolen skulle fungere. Heraf fremgik bl.a., at den nærliggende kirkes præst skulle være skolens “højeste inspector” og sammen med ejeren af Hesselagergård indsætte en “skolemester”. Kun “lærde og duelige studenter” kunne komme i betragtning som undervisere. Hvis det var nødvendigt, skulle skolemesteren også fungere som kapellan (hjælpepræst).
Niels Friis var forud for sin tid med etableringen af en skole i 1600-tallet, for først i 1814 kom der en lov, som fastlagde, at alle børn havde 7 års ret og pligt til undervisning. Omkring 1788 blev der bygget en skole til afløsning for “Det lille hospital”.
I dag er “store hospital” en privat bolig, mens “lille hospital” fungerer som kontor for kordegn og graver, ligesom det rummer et offentligt toilet.
Kilde: Gudme Lokalhistoriske Arkiv
