At fortælle historien om Skårup bylaug er ikke så ligetil. De sidste 150 år kan man til dels læse sig til i forskellige kilder, men laugets mest betydningsfulde periode har uden al tvivl været årene før den store landbrugsreform sidst i 1700 tallet.
Der ligger kun lidt skriftligt materiale fra den tid, men der fandtes for hver landsby ganske bestemte love. De var uskrevne, og det var oldermandens pligt at kende disse love og sørge for at de blev overholdt.
Gårdene og jorden omkring landsbyen var ejet af de omkringliggende Godser, og bønderne var såkaldte fæstebønder.
Gårdene lå samlet i landsbyen, og hver gård havde op til 30 forskellige små jordlodder fordelt over hele området. Alleryderst lå de store fællesarealer der blev brugt til høslæt og afgræsning. I den forbindelse skal også plantebedet nævnes, en stump jord af god kvalitet, i landsbyens midte, var også fælles jord. Når det blev forår mødte laugsmændene op med staver og riskæppe og så blev plantebedet indhegnet med et risgærde, så byens grise og andet kreaturer ikke kunne ødelægge afgrøderne der blev sået.
Disse afgrøder var kål af forskellig slags samt andre udplantningsplanter. Når tiden var inde til udplantning kunne byens borgere hente hvad de skulle bruge af planter derhjemme. Når alle havde fået planter, blev risgærdet solgt som brændsel på auktion. Det nuværende bystævne er Skårups gamle plantebed. Har der tidligere været et bystævne i byen, ved man ikke hvor det har ligget.
Den form for landbrug krævede en nøje planlægning mellem bønderne, og det var oldermandens pligt, ved hjælp af byhornet, at indkalde til møde på bystævnet, så man i fællesskab kunne planlægge markarbejdet. Det kunne også være tvistigheder et par bønder imellem, der skulle afgøres med oldermandens og de uskrevne loves hjælp.
Skårups gamle byhorn er opbevaret hos Skårup Lokalhistorisk forening.
Sidst i 1700-tallet skete der noget. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 og der blev nedsat en kommission, der skulle sørge for jordfordelingen i landsbyerne.
Landinspektør Berg lavede i 1796 en fordelingsplan for Skårup bys jorder. Den blev vedtaget, og udflytningen af gårdene kunne begynde. Efterhånden købte bønderne gårdene og blev selvejere.
En mere detaljeret redegørelse om udskiftningen kan læses i bogen, [i]Skaarup Sogns Historie[/i], artiklen er skrevet af Claus Kølln, og bogen kan købes hos Skårup Lokalhistoriske Forening.
Desuden findes på Lokalhistorisk Arkiv en gammel protokol fra 1796. Den blev skrevet i forbindelse med udskiftningen, og der findes samme sted et matrikelskort over Skårup by fra 1780.
Dette var i korte træk bylaugets historie før den store landboreform. Dengang var Bylauget eller Bymændene som de også kaldtes udelukkende gårdmænd, og hvervet som oldermand gik på omgang, et år ad gangen.
Dette var fortiden, som vi kun har i mundtlig form, fra generation til generation. Der er ikke ført protokol eller andet over denne periode i Skårup. Det første skriftlige vi har, er udskiftningsprotokollen fra 1796.
Derefter sker der ikke noget inden den 26. februar 1854, hvor en kreds af borgere blev enig om at investere i en protokol hvori bylaugets love og vedtægter blev nedfældet,
Desuden skulle de vigtigste forhandlinger ved møderne nedfældes deri. Det er så denne beslutning der var årsag til 150 års jubilæet i år 2004.
Bylaugets opgaver de første år efter 1854, var opkrævning af tiender. De skulle betales ved de årlige fastelavnsmøder. Det drejede sig om tiende til Præst, Konge og Kirke. Desuden blev der opkrævet en Gåse-, Fourage- og Brændselstiende.
Derudover skulle man vedligeholde det gamle plantebed, så det var en fryd for øjet. Nu var det ikke længere kålplanter man dyrkede, men det blev plantet til med prydbuske.
Tiende bliver ikke opkrævet mere, men det er stadigvæk bylaugets medlemmer, der ejer og bekoster vedligeholdelsen af det gamle plantebed, som nu er omdøbt til bystævnet.
Bylaugsmedlemmerne mødes stadig hvert år fastelavnsmandag til generalforsamling. Førhen på Skårup kro, nu i Åbyskov forsamlingshus. Efter generalforsamlingen er der spisning.
Menuen har været uændret igennem alle årene, og er som følger: Gammeldags oksesteg med krølfedt, derefter rugbrød med fedt og gammelost. Til disse to herreretter drikkes øl og brændevin. Derefter kortspil og kaffe, indtil man slutter ved midnatstide.
Indtil nu har man flere gange haft et ligestillingsspørgsmål på dagsordenen til møderne!! Skal damerne med til festen? Indtil nu er det hver gang blevet nedstemt. Desuden skal man have fast bopæl i Skårup sogn for at kunne blive medlem.
Bystævnet, med renholdelse og flaghejsning, passes p.t. af Jens Jensen og Niels Hansen (Mekaniker). De sørger stadigvæk for, at bystævnet er en pryd for byen. Bylaugets gamle protokoller, matrikelskort, laugsskrin og byhorn opbevares nu på Lokalhistorisk Arkiv over biblioteket.
Desuden ejer man to gamle salutkanoner, som er en foræring fra en grundlovsforening der blev nedlagt i 1917. Disse opbevares også på Lokalhistorisk Arkiv, hvor der er åbent hus den første mandag i måneden, mellem kl. 17.00 og 18.00.
Bestyrelsen i år 2007 er: Erik Prangsgaard, oldermand, Gunnar Nyholm og Lars Lyster bestyrelsesmedlemmer.