Hasselmus har ikke mere tilfælles med mus end æbler har med pærer. Den hører til familien af syvsovere (Gliridae) som overordnet hører til gnaverne, hvor man også finder musene. Hasselmusen er en lille gyldenbrun gnaver på størrelse med en husmus. Halen er lang og lodden, ørene er afrundede og øjnene store, snuden har talrige lange knurhår. De relativt store øjne viser at den er nataktiv. Fødderne er veludviklet med lange klør og tydelige trædepuder, der er af stor betydning da den lever det meste af tiden oppe i vegetationen. Her kan den med støtte fra halen let og ubesværet gribe om grene og strå.
Hasselmusen findes kun få steder i Danmark strækkende sig fra skovene i det østlige Jylland syd for Vejle over det sydlige Fyn til det sydlige Sjælland. Den ses i løv- og blandingsskov med tæt underskov af krat og bærbuske, bregner og urter. Da en tæt underskov kræver lys er den tilknyttet sådanne lysåbne områder i skoven. Med tiden vokser skoven sig for mørk og hasselmusen er nødsaget til at finde nye lysåbne områder, hvis ikke der fra naturens side eller med menneskets hjælp fældes træer, for at genskabe de lysåbne skovpartier.
Hasselmusen tilbringer det meste af sit liv oppe i vegetationen mellem 1 og 5 meter over jorden, og er derfor afhængig af en tæt bundvegetation for at skabe det fornødne leverum. Den kan også klatre højt op i trækronerne, og kommer nødigt ned på skovbunden. Dagen tilbringes i en af dens reder, som hver hasselmus har flere af på sit område.
Hasselmusen er ikke social og kræver meget plads omkring sig. Som tommelfingerregel har hvert individ et leveområde på ca. én ha. Sammenholdt med de fleste øvrige mus der holder til på jorden og kan optræde i flere hundrede individer pr. ha., er det åbenlys at hasselmusen er meget mere sårbar over for landskabsfragmentering og forstyrrelser. Dens levevis gør at den har brug for sammenhængende varierede naturområder med den fornødne bundvegetation for at kunne spredes i området.
Rederne bygges af græs, blade, urter og barkstrimler Sommerrederne er modsat vinterreden placeret i en til flere meters højde i grenvinkler eller op ad stammer i buske og træer. Om vinteren bygges en rede godt skjult i læ af et hulrum, som kan være omkring trærødder, væltede træstammer og lignende. Forud for vinteren opbygger hasselmusen et godt fedtlag, som den kan tære på gennem vinteren. I Danmark er dvaleperioden fra oktober til april. Hasselmusen får 1-2 kuld om året, og er som sådan ikke så produktiv som mus, der kan få 3-4 kuld. Til gengæld bliver de ofte dobbelt så gamle 3-4 år i vild natur.
Hasselmusens føde ændrer sig i takt med at sæsonerne skrider frem og spiser af det, der for sæsonen er mest energirigt. Den er ivrig planteæder og tager for sig af knopper, blomster med nektar, nødder, bær og tager lejlighedsvis også insekter. Modsat mus der ofte bringer føde i skjul, spiser hasselmusen føde dér hvor den fandt den.
Planteæder: Han og Hun
Vægt: 15-40 g
Kropslængde: 6-9 cm
Halelængde: 5-8 cm
Drægtighedsperiode: 22-24 dage
Diegivning: 30-40 dage
Unger: 1-2 kuld om året med3.4 (2-7) unger
Kønsmoden: 1 år
Alder: Op til 6 år (4 år i naturen)
Føde: Knopper, blomster, bær, nødder, insekter og larver
Fjender: Brud, lækat, hus- og skovmår, ræv, natugle, skovhornugle