Når der tales om historie er der straks mange mennesker, der lader tankerne flyve langt tilbage. Det behøver nu ikke altid at være nødvendig. For husk på, at det der skete i går er historie i dag. Derfor er 40 år heller ikke ret meget historisk set. Historien her er skrevet i 2004 og fortæller om et privat initiativ som hurtigt udviklede sig her i Skårup, nemlig renovation.
Skårup har jo altid været en landkommune og derfor har der selvfølgelig ikke været renovation så længe, som i byerne. Jeg vil begynde i 50erne, som jeg kan huske. På den tid og før var det almindeligt for husejere at grave noget affald ned i haven, ligesom lokumsspanden, noget blev brændt i kakkelovnen og nogle havde høns, som kunne spise brød og grøntrester.
Hvis nogen fik samlet lidt gammelt jern kunne de være sikker på, at der nok skulle dukke en skrothandler op i løbet af året for at købe det. Det kunne jo være, at der var for 25 eller måske 50 øre, og det var da også værd at tage med. Men der var selvfølgelig altid noget, der skulle køres væk, blandt andet aske fra byens kakkelovne og det blev så samlet i en bunke et sted på grunden, og når der var en tilpas mængde affald blev der bestilt en vognmand til at køre det væk. Det kunne godt give lidt rotter hist og her, for det var meget forskelligt hvad der blev smidt i de skraldebunker.
Nogle husejere begyndte derfor at lave kummer enten i træ, muret eller støbt op. Også med låg på. En af de vognmænd, der kørte noget af affaldet var Kristian Kruse der boede nede i Hovgårdsskoven. Han kørte med en lille 2,5 ton lastvogn og var ret billig efter hvad der blev sagt. Efterhånden som tiden gik og vi kommer hen sidst i 50erne, får Kruse en ide. Han tilbyder nu Skårups befolkning ugentlige tømninger med spande ligesom i byerne. Så kunne man undgå svineriet med bunkerne, og man skulle ikke stå og rive i alt det affald med en greb og skovl. Der var også mange, som så det som et middel mod rotter, at de nu kunne få tømt hver uge. Dermed var skraldemandsbegrebet indført i Skårup. Det var selvfølgelig frivilligt og folk kunne bare skaffe sig en spand med låg. Der var mange forskellige spande rundt omkring i byen. Nogen fik fat på de rigtige firkantede spande, som blev brugt i byerne, men det kunne også være en gammel mælkejunge, som halsen var savet af. Prisen blev sat til 5 kr. i kvartalet for en ugentlig tømning Alt affald blev kørt ned på Åbyskovvej i det dengang store hul, hvor der havde været gravet grus.
Det fungerede egentlig udmærket i flere år og flere og flere kom med i ordningen. Da vi når frem til omkring 1962 holder Kruse op og vognmand Chr. Piil fra Åbyvejen overtager skraldekørslen, som det hed. Kristian Kruse dør i 1969 80 år gammel. Læg mærke til Kruses alder, han har således været tæt på de 70 år da han starter som skraldemand. Christians Piils søn fortæller at Kruse fik 200 kr. i goodwill ved overtagelsen.
Der kom stadig flere til blandt andet i Ø. Åby og i Åbyskov og i vinteren 1963 begyndte jeg som skraldemand. Det var altid lørdag formiddag, der blev kørt, og store Svend Åge, der var chauffør, kunne næsten ikke nå det selv på en formiddag. Jeg bar alle spande ud til vejen Svend Åge kom og tømte dem på den åbne lastvogn, og satte spanden på plads igen.
I 1964 var næsten hele byen, Ø. Åby og Åbyskov med i ordningen. Det betød, at vi måtte have endnu en hjælper og det blev Tage Skovlund fra Nørremarken. Jeg selv kom i tømrerlære, men vi havde begge fri om lørdagen. Det var nemlig ved at blive moderne på det tidspunkt, så vi kunne derfor stadig være skraldemænd. Fra de 30 kr. som jeg startede med i løn kom den hurtigt op på 35 kr. og snart efter 40 kr. Det var det rene guf for en lærling der skulle arbejde 45 timer for at tjene 49 kr.
I slutningen af 1964 blev det for meget for Sundhedskommissionen under Skårup sogneråd at der skulle køres skrald i løs vægt på åben lastvogn, også i blæsevejr. Derfor blev der i rådet vedtaget at der skulle indføres sække og stativer fra den 1. april 1965. Minimum en sæk for hver to lejligheder, som der står i det gamle regulativ, og alle skulle være med. Stativerne blev indkøbt af kommunen og kunne erhverves for 85 kr. Afhentning kostede nu 75 kr. i kvartalet. Det gjaldt hele sognet og selv om Skårup nu var begyndt at vokse, kunne det lige nås på en lørdag fra kl. 7 til 13. Der var nu et sted mellem 450 og 500 husstande. Samtidig steg lønnen nu til 45 kr. Affaldet blev stadig kørt på Åbyskovvej i den gamle grusgrav og blev brændt af. Der kunne sommetider være ild fra den ene lørdag til den anden, hvilket naboerne ikke syntes så godt om.
Således foregik det helt hen til omkring kommunesammenlægningen i 1972, hvor forbrændingsanlægget i Svendborg tog over. Og så kender de fleste nok resten af historien med sorteringer og afgifter, som er indført hen ad vejen. Men når man tænker tilbage, så er 40 år trods alt ikke lang tid. Når man tænker på den skraldemand, der for ikke længe siden tog alt, og så den moderne - renovationsarbejder - i dag, der skal gennemgå et større kursus for at klare opgaven.