Julius Møller blev født i København 1829. I 1852 blev han ansat hos boghandlerenken Maria Jessen født Worm i Møllergade 47. Snart var han langt mere end hendes medhjælper, og de foretog flere rejser sammen. Økonomien var stram, Maria Jessen optræder i flere retssager som skyldner af ret anseelige beløb.
Hvem af dem, der først fostrer idéen om pengeafpresning, afklares aldrig. I første omgang var tanken at lade folk betale for ikke at offentliggøre en række artikler med stærkt kompromitterende indhold i en Odense-avis. Redaktøren på denne avis får dog kolde fødder, i stedet lykkes det Julius Møller at samskrive alle de "interessante" oplysninger i bogform. Svendborgs Mysterier - Original Fortælling udkommer i 1855.
Ikke alle ville finde sig i den omtale, de fik i bogen. En Madam Rasch i Flensborg følte sig så forulempet, at hun anmeldte parret for pengeafpresning og bagvaskelse. Der forelå nemlig en skrivelse fra Julius Møller, hvori han forsøger at få en gæld eftergivet til gengæld for ikke at skrive om hende i bogen.
Både Julius Møller og Maria Jessen blev forhørt flere gange i slutningen af 1855. Julius Møller, der var flyttet tilbage til København, modtog sin dom på 4 gange 5 dages vand og brød. Maria Jessen ankede sagen til højesteret, hvor hun blev frikendt. Julius Møller nedsatte sig senere som boghandler i København. Hvad der blev af Maria Jessen og hendes familie vides ikke.
At Svendborgs Mysterier vakte furore og opsigt i Svendborg er indlysende. Samtidens svendborgensere havde næppe besvær med at genkende sig selv og hinanden. I dag er det i mange tilfælde umuligt at sætte rette navn på personerne.
Bogen er uden egentlig gennemgående handling, men er sammenstykket af flere fremadskridende fortællinger, der kun sporadisk griber ind i hinanden. Det har klart været forfatterens hensigt, at digte så mange ofre ind i romanen som muligt.
Om personernes karakter og handlinger bygger på egentlig viden, på sladder eller pure opspind er umuligt at bedømme. Omtrent alle menneskelige svagheder tages under behandling og selv mord forekommer i romanen. Ofrene er for det meste byens og omegnens prominente indbyggere. De adelige familier på Tåsinge og Hvidkilde må naturligvis optræde, men også flere fremtrædende købmandsfamilier og byens embedsmænd tages under behandling.
En større rolle spiller familien i møllen uden for Møllergades port. Her arrangerer en ældre broder en ulykke i møllen, hvorved en yngre broder omkommer, kun for at blive enearving til møllen og derved kunne opnå den skønne gårdejerdatter på Tåsinge. Ved faderens død viser det sig, at det slet ikke havde været nødvendigt, denne havde gemt adskillige større og mindre beløb rundt omkring i møllen. Den ældre broder bliver nærmest vanvittig af dårlig samvittighed over sin handling.
Godsejerfamilien på Tåsinge bliver meget lidt flatterende omtalt. Herren er mest interesseret i jagt, spil og kvinder. Fruen er bondsk og hadefuld mod sin mand. Det eneste lyspunkt er datteren, men da hun indleder et forhold til en tjener og bliver gravid, er hendes skæbne også beseglet. Hun bliver syg og dør, efter sigende fordi faderen havde aftalt med og betalt en svensk pige på godset for, at hun skulle kaste sine onde øjne på hende. Onde øjne eller ej, pigen havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og sorgen forlod aldrig godset.
Svendborg Museum er meget interesseret i flere oplysninger om den spændende sag, hvis nogen skulle kende flere detaljer.