Andet

Wedels beskrivelse af sydfynske egne    
L. M. Wedels
Indenlandske Rejse igjennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser
Med hensyn tildeels  paa oeconom og statistiske Gjenstande
I Aarene 1799-1804
Odense, 1806
Første hefte Kiøbenhavn, 1803  
[Fra biografisk leksikon: L.M. Wedel, Lago Mathias Wedel f. 1752 på Gudum Kloster, d. 1827  i Everdrup, student i Odense 1774, præst i Everdrup i Præstø Amt.
Han gik ligeså meget op i sin menigheds jordiske vel som den åndelige side af præstegerningen.
Mest betydningsfuldt af hans forfatterskab er hans landskabsbeskrivelser og topografiske arbejder - folkloristiske og kulturhistoriske iagttagelser.]    

Steenstrup svarer til sit Navn, thi Markerne have mange Steen, og endda giør man sig Umage at tilvejebringe flere ved Flid og Omkostninger, jeg meener Muursteen som brændes i Præstens Ejendoms Gaard, i en dertil indrettet Teglovn, som er opsat af Kamp, med en Port midt paa til Indkiørsel; der brændes 32000 af Gangen, gode, store gule Steen, ogsaa nogle røde, saavelsom Tagsteen; Værket drives ved Tørv allene, hvoraf haves Overflødighed i en nærliggende Mose, og Leeret ligeledes strax ved i en Banke; der brændes i 12-13 Dage. I Steden for Æltningen med Heste eller Stude; bruges der en Maskine, omtrent som Skruen i en Caffemølle, der udjevner og søndergnider Leeret, og omtrækkes af en Hest. Til hver Ovnfuld Steen forbruges omtrent 200 læs Tørv. Det koster meget at lønne de mange nødvendige Arbejder, men Fordelen er dog klækkelig. Indretningen med Ovn, Lade, Former, Strygeplads o.s.v. er simpel, men særdeles god. Værket ligger ved Vejen paa højre Haand, og er værd at besee for den, som har nogen Kundskab om Teglovne i Almindelighed, da man overbevises om, at et simpelt Landsby-Anlæg kan levere gode, maaske bedre Muursteen end større, bekostelige og konstlede Værker, der holde Inspectører, Mestere, Bogholdere, Casserer o.s.v.
Præstegaarden i Steenstrup udmærker sig især ved en herlig Kornlade, 11 Fag med Lude ved begge Sider og 22 Alen høj, bygt efter egen Indretning, saa den rummer ligesaa meget som ellers 30 Fag sædvanlig Bygning. Her er god Humle, mange Kartofler, og Præstens Korn paa Marken lovede den bedste Afgrøde, thi Jordens hele Behandling viste, at han var Landmand baade praktisk og theoretisk.
I Nærheden ligger Leutved, en gammel Herregaard hvis Bygninger ere tildeels Bindingsværk. Paa Marken stod Kornet og Græsset gandske godt. En Hestestald er der, som er meget smuk ja næsten for smuk til Heste.
Krogenfeld, en nye prægtig Bygning af 3 Etager, beliggende lige under Skoven, staaer under Arbeide og har Anseelse til at blive meget smuk; kun Skade, Beliggenheden er ikke godt valgt, da den mangler Udsigt. Den har faa Jorder, som tildeels ere Siide og ikke af den bedste Art; mange
Grøvter vare begyndte paa til Vandledning og Vejes Anlæg. Endeel andre Herregaarde og Egne her i Nærheden anmærker jeg paa Tilbagevejen gennem Fyen.  
I Brudager og Gudme sogne er jorden meer skarp, og Afgrøden staar ikke saa godt som i de forbenævnte Egne; dog voxer der skiønt Græs nede ved Søen, hvori haves adskillige Sorter Fiske. I Nærheden af Herregaarden Broholm, en anseelig Bygning, omgivet med Grave; Vaaningshuset har Taarn og Spiir.Korn og Klever stod godt paa Marken, og Skove øjnedes i en viid Omkreds.    
Klingstrup Herregaard, hvis Bygninger have intet Fortrinligen, men der er en smuk Have, godt Fiskerie, skjønne Skove, ellers er Egnen kiøn i Henseende til Udsigt, men Jordarterne skarpe, her er en dyb Aae og en Broe, hvorover Passagen falder.    
Scaarup Bye kommer man til efter mange Ombøjninger af Veje, Dale, Bække og ubehagelige Kiørseler frem og tilbage. Situationen er afvexlende og skiøn ud over Beltet og Øerne, endeel Skove, seer man endnu, og overtydes ved Sandsynligheden at meget meer fordum deraf har været her i Egnen, hvorfor Byen egentlig forhen er kaldet Skovrup. Kirken er ikke smuk, behøver Reparation, og Præstegaarden er gammel, men har dog endeel godt Tømmer; den nuværende Præst vil vist nok istandsætte Alting behørigen. Præstegaardens Marker ere betydelige, kan blive saare indbringende ved tilbørlig Agerdyrknings Flid, da Beliggenheden viser, at unyttigt Vand kan afledes. Der ere forskiellige Jordarter, men ingen gandske slette; der er en Banke af Naturen, som fortiente at forhøjes endnu meer ved Konst, derfra blev da en særdeles herlig Udsigt, og et nydeligt Vaaningssted for den trætte Vandringsmand, især om Vandet beplantedes i en Runddel med en Snees Aske, Espe eller Lærketræer.
Bønderne i denne Bye og Sogn ere flittige Agerdyrkere, da de alle ere udskiftede, men de giøre kun efter hvad de have seet at lykkes for andre. Deres øvrige Kundskaber strække sig ikke videre end til nogen Christendom efter Pontoppidan. I heele Sognet er der kun et Par af Bønderne som kan skrive, slet ingen kan regne uden blot i Hovedet; derfor har Præsten oprettet en Søndagsskole, hvori alle kan lære at skrive rigtigt og tillige regne, hvortil allerede har meldet sig omtrent en Snees Stykker, formodentlig flere komme siden. Men alle de Unge paalægges at lære at skrive i den ordentlige Skole. Saare faa ere drikfældige, saaledes at de blive beskiænkede, og dog ere der i Skaarup Sogn en halv Snees Kroer, som jeg har læst et Sted paa Prænt, jeg tror i Minerva. Der omkring i Egnen og Sognet findes gode Professionister, men i Særdeleshed en fortreffelig Uhrmager, navnlig Fisker, der tillige er Orgelbygger og Instrumentmager, hans Arbejde søges meget; men exam. Giordemoder mangle, som dog ere saa nødvendige. Her ere anlagde store og brede Veje, plantede paa Siderne med Piil, og især blandt disse udmærker sig den Vej herfra til Holmdrup, en vel bygget Bondebye, der i en Snees Aar har været udskiftet,, og viser følgelig Frugterne heraf paa de vel dyrkede Agre og Enge. I en Omkreds her forefindes store Skove og dejlige Underskov; men en slem Kiørsel igennem adskillige Omveje, indtil man endelig opnaar den store Landevej, der løber fra Beltet til Svendborg.    
Biørnemose, en Herregaard, ligger romantisk skiøn ved Stranden med Udsigt til Svendborg; de mange Øer, Skibene som forbisegle, og er selv omcirklet af Skove, har betydelig Fiskerie og Jagt.  

Tveed, en liden Landsbye med skiønne Gaarde og Huse, hvoriblandt endeel ere pyntelige baade paa Bygning, Vinduer, Stakitter og hosliggende Haver. Kirken er liden og smuk med Orgel og dejlig Altertavle. Her stod jeg paa min Vens Grav, forhen Præst her: Th. Ross Højer og Hustrue Ingeb. Plum, Fred hvile over deres Aske!! Paa  Præstegaardens Bygninger og Mark er af nuværende Præst anvendt megen Flid og Bekostning, især en Anseelig stor Kornlade, en Qvægstald indrettet paa holsteensk, og beqvem Hestestald, som iblandt andre indeholdt nogle vakre, store Plage. Der er indrettet en Baggaard til Sviin, Bedkast o.s.v., som indhegnes med en Kanal, der desuden tiener til Vanding for Kreaturerne, Megen Steenrydning var foretaget i Marken, og endeel Steengiærder opførte, dobbelte Grøvter til Vands Afledning; saa jeg behøver ikke at sige hvor godt og ypperligt Afgrøder tegnede sig paa hans Agre og Enge; thi det Heele viiser, at han er en Landmand der bruger Overlæg til det meest nyttige i Jordforbedring. Bøndernes Jorder vidne ogsaa om Vinskibelighed baade med Rydning og Vands Afgravning; de indeholdt ikke meget Sand, men meest Leer, Muld og paa sine Steder Mergel, især hvor Jorden tilforn har været suur, men nu ved Udtørring bleven pløjbar. Paa denne Vej indtil Svendborg seer man endeel gyselige dybe Dale, Banker og Klinter, som fremrage heel stejle, hvorfra Leerklumper nedrulle i Hobetal; derimellem staae Buskase og grønne Græspletter, som er et behageligt overraskende Syn, og seer man til den anden Side, haves næsten den samme Prospekt som paa Biørnemose ud over Stranden og de nærmeste Egne og Skove.


Svendborg ligger i en Dybde, som de fleste Søestæder. Situationen oven for paa Bankerne er skiøn og malerisk, men  naar man kommer ned i Byen er der ikke meget Seeværdigt, især for Fodgiængere, da Gaderne ere ujævne, krumme og mange Steder steile, formedelst deres Beliggenhed paa Brinker og Afhældninger. De fleste Huuse ere gamle og agtværdige, fordi Ildsvaade saa længe har sparet dem, dog ere der nogle nye og smukke Gaarde udspækkede med Glas, der glimrer og gnistrer mod Solen. Torvet er stort, og der omkring ere nogle kiønne Boeliger. Kirkerne kunde blive gandske skikkelige af Anseelse, naar de noget blive udspækkede og afpudsede. Handelen er betydelig, især med Fedevahre, hvoraf udføres mange Ladninger; thi de fleste Bønder i Omegnene sælge deres Produkter til de bedste Priser, saasom Seiladsen er god, og Skibene kan lade og losse her ved Broen, der just ikke er stor, men stærk og godt Anlagt; Havnen er skiøn og sikker. En Snees Kiøbmænd   omtrent leve her, hvoraf nogle selv eje Skibe paa 20 og 30 Læster ja derover, foruden egentlige Skippere, der og selv eje Fartøjer eller seile for andre. Her er et anseeligt Skibsbyggerværf, som har stort Forraad af Tømmer liggende paa Pladsen, der indeholder  desuden de andre Fornødenheder til Skibsbyggerie.
En anden Plads har Oplag af norsk Tømmer og andre Kiøbmandsvahre som kan taale Luften, foruden andre mindre Pladser tilhørende Ejere af de Huse, som ligger omkring ved Stranden, og beboes tildeels af Fiskere og Søefolk. Paa Skibsbroen ere der idelig mange Mennesker og megen Virksomhed, og i Gaderne selv seer man mange Professionister og Botiker, hvor alle vise Flid og Vinskibelighed. Færgegaarden ligger neden for Byen, hvor der er en stærk Passage giennem Taasinge over Sundet og siden igiennem Wemmenæs med Qvæg og Heste til Langeland; alle Taasinger have fri Overfart med Færgebaaden til og fra Svendborg hver Løverdag, til andre Tider maa de betale den bestemte Færgefragt.
I Svendborg ere 2 Sogne som begge tilhobe indeholde næsten 300 Huse og Gaarde, og i alt et par tusinde Indbyggere, unge og gamle iberegnede. Byen er meget gammel, fra Kong Svend Grathes Tid, hvorfra dens Navn hidledes.
Svendborg har endeel Agerjord, som dog er for det meste optaget og opdyrket Skov, der er beliggende paa Banker og Hældninger, følgelig noget vanskelig at pløje, men giver skiøn Afgrøde, da man har Giødning nok at hielpe den med. Der kan græsses got en 5 til 600 Høveder paa Byens Marker, Hver Huus og Gaard har ellers sine visse Agre i Marken, som ej maae afhændes fra Stederne. Her var stort og skiøndt Qvæg, men Sviin taales ikke løse. Udenfor Byen løber en stor Bæk, der driver tvende Vandmøller, og derfra indledes ogsaa Vandet ved render til Posterne og Brøndene. Ligeledes uden for sees Rudera af et fordums Slot, og efter al Sandsynlighed har der i Oldtiden været nogle Volde og Befæstninger omkring til Byen, da ventelig dette Slot, der kaldes Ørkel, har været Fæstning. Her har ogsaa været Munkeklostere i gamle Dage, hvoraf nu intet mere er tilbage end Klosterkirken, hvori der blot holdes Faste og Liigprædikener; derved er et lidet Hospital og en dansk Skole. Saa smuk som Svendborg er at see til uden fra, saa ønskede jeg dog ikke at boe inde i Byen, uden at jeg var enten Handlende eller Søemand, thi som Videnskabdyrker er atmosphæren mig for tung i denne lave Beliggenhed; heller da, om galt skulle være, tog jeg Boepæl paa Breininge Taarn; jeg ynder gierne et Sted, der har høj Beliggenhed, med Udsigt og frisk Luft, derfor bliver jeg og, til manges Forundring, boende i mit lille Everdrup, hvor saa mange af mine Formænd ere fraflyttede. Vel sandt, Vinteren er koldere paa høje Steder men Kulden kan tæmmes ved Kakkelovnen, og man nyder derimod saa mange andre Fordele af Naturens Behageligheder; naar den lavt Boesiddende undertiden plages af Taage, mefitiske(?) Dunster, sure Vandstader, uhyre Sneedriver og andet deslige. Ja stormen raser med større Heftighed paa Bankerne end i Dalene! Men selv der, er Vinden ikke saa ubehagelig eller ødelæggende, som naar den indeklemt mellem Biergene, svøber sig om de forekommende Gienstande, og henriver dem med Heftighed.


St. Jørgens Præstegaard er liden men smuk og beqvem bygget; paa Qvisten er der Altan, hvorfra haves en skiøn Udsigt, især da Præsten tillige har meget gode Kikkerter, over Stranden til alle omliggende Egne. Præstegaarden har 7 smaae særdeles frugtbare Vænger, hvoraf nogle ere bortforpagtede for 170 Rdlr. Aarlig, den har tillige Kongetienden af Sognet. I Præstegaarden giøres meget godt og særdeles smukt hiemmegiort Tøj, der i Finhed og indvortes Godhed ikke eftergives Krambodens Tøj. Haven er seeværdig, ikke formedelst Urter, Blomster og Frugttræer, thi dette er tildeels ikke plejet tilbørligen, men formedelst Kilder, Vandspring, Kaskader, Bassin og meget skiøn Udsigt fra nogle Forhøjninger; der ere smukke, naturlige, grønne Lysthuse, Buegange af tykke, ranke Elle og Asketræer; Haven ligger paa en Brink, og Kildevældet bryder nogle Steder ud, hvor det ikke burde. Søen ligger strax neden for, hvor Skibene passere daglig forbi. Her omkring ere endeel Strandhuse, der leve af Fiskerie, og fange Mængde af Torsk, Aal, Makrel, Flyndre, Giedder o.a.dl. Vandet i Stranden voxer og aftager hver 6te Time, naar Uveir ikke hindrer, dog er det ikke saa meget eller saa stærkt, som ved Elben og Ejderen, da her ere ingen Grunde men Dybde nogle Favne fra Strandbreden.
St. Jørgens Kirke er liden og simpel, der hører egentlig ingen Meenighed dertil uden alene Hospitalet, som er bygt i 2 Længder af Grundmuur til Fattige og Gamle baade i og uden for Bondestanden, hver Lem har Huusværelse, Brændsel, Have og 20 Rd. Aarlig. Dette Hospital er egentlig bygt først Anne 1372 for Spedalske Syge, men nu i sildigere Tider udvidet, tilbygget og forbedret af Hvidkilde Ejere, som bevise megen Godhed imod Lemmerne; deres Haver ligge ud imod Stranden og ere vel dyrkede med adskillige Kiøkkenurter. En bred Port er der igiennem den længste Hospitalsbygning, som Indgang til Kirkegaarden, men tillige saa lav at kun meget smaae Vogne kan kiøre derigennem. Nogle fornemme Hospitalinder boe ogsaa der, som  jeg slutter af Gardiner og Skalusier i Vinduerne.

Seerup er Annex til forrige (St. Jørgens), den ligger ret kiøn ved en Søe der er halvrund; Byen har en Snees Gaarde og nogle Huse, hvoraf endeel ere velbyggede. Et stort Gadekiær, gode Haver og veldyrkede Marker; fra St. Jørgens og hertil er en slem, bugtet steenet, sumpig Vej, derimod den Vej fra Svendborg til Hvidkilde og saavidt Baroniet strækker sig, er saa bred og saavel anlagt, indhegnet paa begge Sider med tætte Hækker, at den overtreffer den Vej fra Kiøbenhavn til Damhuset, thi her ere saa mange Naturens Afvexlinger og Behageligheder, som fryder Øjet, og kiørslen selv saa jævn paa den idelig vel vedligeholdte Vej under Buen af høje, ranke Træer, at ingen Færdsel kan være ønskeligere for den Rejsende. Paa begge Sider af denne Vej ligger Teglværk, Fabriqver af Bomuldstøj og Strømper, samt Blegepladser, jeg besaa det alt og fandt Indretningen fortreffelig, saavidt jeg kunne bedømme; thi meget overgik mine Indsigter, men Orden, reenlighed og prægtig Bygning var der i alle Verkstederne; Maskinerne smukke, og Folkene høflige og velvillige at vise hvad man ønskede og spurgte om. Teglværket forstod jeg mig dog noget paa, Anlægget var stort, Steenene gode og velbrændte, Indretningen næsten som paa de fleste andre større Værker af det Slags. Mange nydelige Huse og prægtige Bøndergaarde ved Siderne af Vejen, og alt dette er frembragt af Hvidkildes virksomme og patriotiske Ejere. Jeg kalder Bøndergaardene prægtige, saaledes ere de overalt paa Godset og Baroniet, 3 Længder, alle af Eegetømmer, selv Skillerumme, med brændte Steen i Tavlerne, udfugede, store Vinduer, malede Porte, Dørre, Gaule og Stakitter, nogle Gaarde vare for længst færdige beliggende i deres Enemærker, nogle stode endnu under Arbeide, skiønnere Gaarde har jeg ikke seet i det egentlige Danmark, de ere 40:50 Fag alle Længderne i beregnede, og Stakitter eller Steengiærder i Steden for den 4 Længde.
Seerup Kirke er liden og smuk udvendig, ingen Sirater indvendig, Kirkegaarden er beplantet med 48 høje Grantræer, Jeg hørde Prædiken, og anmærkede at de fleste Folk vare tilvoxne, høje, raske og godt klædte, Kirken var gandske proppet fuld, de stode med Ærbødighed og Andagt, ved Udgangen talte jeg i Hast 170 Personer, men der vare vist flere, thi nogle smuttede mellem de andre, som jeg ikke bestemt kunde tælle. Deres Vogne og Heste uden for Kirkemuren vidnede om den der herskende Velstand og gode Kornegn.


Hvidkilde, en Herregaard, Borgegaarden bestaar af 3 grundmurede Fløje, 2 Etager med blaat Tag, Landevejen til Faaborg løber saa tæt der forbi at alle Rejsende kan ses, der ere mange, store og smaae Værelser, kiønne og pyntede, især en stor Sahl 28 Alen lang og 13 breed, gevælbte Kiældere og mange andre Beqvemmeligheder. Et Stakit lukker Borgegaarden, derimellem løber Landevejen, tæt derhos er én stor Søe, som bag til er bevoxet med stor Skov i en Runddeel; i Søen selv ere adskillige Holme, et par deraf med Træer, Buskase og et lidet Huus; for ved Søen mod Vejen er en Lysthave, engelske Anlæg, Irgange, Sejlsbaade, Fiskerredskab, Hvilebænke, Lysthuuse, fremmede Plantninger, Rørsiv, Joller, Flydebroe o.s.v.; desuden en liden nydelig Vandmølle, hvis Bæk styrter sig i Søen. Siden passerer man forbi tætte Hækker, høje Steendiger, Buegange, Alleer, adskillige nye Situationer, herlige Kornmarker, forbi Dyrehaven, hvor der er Træer af forskiellige Sorter, forbi dejlige jævne Enge og Moser ind i Frugthaven, bag ved Hovedbygningen, som er omhegnet af ranke, store Elle, Ask og Eegetræer; Haven har alt hvad man vente af en herskabelig Gartner, desuden adskillige fremmede Træer og Planter, saavelsom Pomeranzer, Laurbær og Myrtetræer. I Drivhuset og Ferskenkasserne sagde man mig vel Navne paa adskilligt, men jeg erindrer det ikke. Ladegaarden ligger for sig selv, ligeledes Staldene, som alt er i god stand, hver Deel til sin Bestemmelse; megen betydelig Skov er der til Gaarden, Markerne indhegnede med Steen, Moser udtørrede, unyttig Buskase opryddet og Agerdyrkningen i en herlig Stand. Gaarden har 8 Hovedløkker hver omtrent af 69 Tdr. Land, hvoraf 3 Aarlig bruges og 5 hvile, drives først til Byg, siden Rug og derefter Havre; 5 Skovløkker, hver af 26 Tdr. Land bruges i 2 Aar til Boghvede og Rug. Enkelt Korntiende oppebæres i Natura af 949 Tdr. Hartkorn, som alt er udskiftet af Fælledskab; der avles Aarlig 3:400 Læs Kleverhøe og Enghøe omtrent det halve. Der græsses med Køer, Ungnød og Heste over 300 Høveder; der fødes Sviin paa Skoven med Olden over 200. Hoverigiørende Bønder ere 64. Her er en fortreffelig humlehave og anden Kiøkkenhave, en anseelig god Tørvemose, Fiskerie i Søen, Aaen og nærliggende Strand. En anden gammel Herregaard som drives under Hvidkilde ligger strax derved, naar man igiennem en Allee ved Møllen bøjer om paa højre Haand, og kaldes Nielstrup; Lade og Staldbygninger ere Gruundmuur, Borgegaarden er afbrudt, kun et højt tykt stykke Muur staaer tilbage, hvori ere addskillige større og mindre Huller, dissse Rudera og Egnen derhos i Nærheden have ærværdigt Udseende. Man Fortæller at her i Oldtiden skal have været et Kloster og Reliqvier, hvortil de Overtroiske giorde jævnlige Valfarter; enndeel Legende veed Almuen desuden at fortælle om dette Sted, der ikke ere værd at benævne eller igientage.    
Wester Skjerninge, en stor Bye, mange godt byggede Huse og Gaarde, Kirken og Præstegaarden have godt Udseende, jeg var for kort hos Præsten, og kunde ikke besee hans Marker og øvrige Indretninger som Rygtet dog har fortalt saa meget fordelagtigt om, da han baade er theor. og prakt. Landmand; saa meget ved jeg, at han har bortforpagtet sin Avling, med Forbeholdenhed af 8 Køer og 2 Heste, da han som Provst har mange Embedsforretninger. Her er en skiøn Situation og Udsigt til Kirkerne i Allerup og Egense, som ligge højt, her er et Giestegiverhuus, som har uden for Døren Kongens Navn i Ciffre paa en Tavle, til Tegn paa at det er en priviligeret Kroe; saadan Skildt sees ogsaa flere Steder i Omegnen paa Kroehusene. I Nærheden ligger Bejerholm et smukt teglhængt Sted, med skiønne Marker og Have. Man rejser forbi adskillige Gaarde, der tilhøre Rødkilde, og ere byggede paa en egen besynderlig Maade, nemlig 2 Huuslængder i en Vinkel, hvoraf det ene Huus, der er Lade og Stald er meget breed, høj og lang, det andet derimod et almindeligt Vaaningshuus. De ere byggede godt af Eegetømmer og brændte Muursten, og man sige, der er megen Sparsomhed og Beqvemmelighed ved saadanne Bøndergaardes Bygninger, da de andre Kanter af Gaardsrummet er indhegnet med Plankeværk eller Kampesteen. Afgrøden paa Agre og Enge var just ikke med det Bedste. Landevejen meget god og jævn, tildeels beplantet paa Siderne med Hækker, ellers høje Grøvter, Diger eller Steengierder, thi der er megen Færsel ideligen.    
Rødkilde, en Herregaard, af Bindingsværk, baade Stue og Ladehusene, men Tavlerne ere smaae, Stolperne sidde tæt tilsammen, saa Bygningerne dog er meget trofast, og man skulle udvendig fra ikke formode at der fandtes saa smukke Værelser indvendig. Gibsningen, Malningen, Betrækket, Panelet, Dørrene, Møblerne, ere alt efter den nyeste og bedste Smag, nylig prydet og ziiret med alt det Fornødne for et fornemt Herskab, og dog er Ejeren deraf med al denne Prydelse, for klog, om jeg saa tør sige, at han bærer sit blotte Navn uden at vil have nogen Karakter, som dog var saare let for ham at erholde efter hans Vilkaar, Fortieneste og patriotiske Virksomhed. Huus, Marker, Qvæg, Heste, Stald og Møddinger, vise at han er en god Landmand, men hans Anlæg i Haven og Lunden ved Aaen viser end meere at han har Smag og Kundskab i det Skiønne, og kan lempe sig efter Naturen, hvor Konst og Arbeide har giort gandske betydelige Fremskridt. Jeg mener det Morads langs med Aaen, som jeg i forrige Tider Kiendte for et Uføre, det er nu opfyldt, beplantet med Træer, forskiønnet med adskillige Irgange og Alleer paa kryds og tvers, hvorimellem ere dejlige, jævne Engstykker, endeel Vandfald og Kilder, men især en stor Kilde under nogle store Elletræer, hvori Vandet sees kaagende, sprudlende og idelig opkastende det hvide sand, der drives omkring i Virvler, og giør en meget forunderlig Bevægelse. Der og flere Steder ere Hvilebænke, naturlige Lysthuse og mange fortreffelige Promenader under Linde, Granner, Aske og Egetræer, over smaae og større pyntede Broer, og langs med Steengierder ud imod Landevejen. Kun Skade, at alt dette Skiønne ligger saa lavt, at ingen synderlig Udsigt kan haves; dog derfor er tildeels nu raadet Bod; der er bygt et højt Lysthuus af Tømmer og Brædder ud ved Aaen paa en forhøjet opfyldt Plads, hvis Konstruktion er giort med megen Smag, og vil koste endeel Penge inden dette Lysthuus gandske bliver færdigt, thi endnu stod det under Arbejde. I Haven er ogsaa et Lysthuus med Altan oven paa, som er en kostbar smagfuld Bygning. Paa denne Højde kan man her med de gode Tubi(?) som haves, see temmelig langt bort især mod Sønden. Haven behøver jeg ikke sige videre om, end den er sørget for med samme Opmærksomhed, der viser sig i alt det øvrige, her er Vandspring, Alleer. Træer, Planter, Urter, Blomster og Kanaler, der ledes ind fra den nær tilgrændsende Aae, som slynger sig omkring i mange  Krumninger, hvor der fiskes nogle Ørreder og andre Fiske, dog ej i Overflødighed. Her er en prægtig Stivelsefabrik, som har stor Afsætning, men en Vederstyggelig Lugt i Værkstederne og Damp af den præparerede Hvede hindrede mig fra at besee Indretningen og Anstalterne. Højere oppe ved samme Aae ligger en Kornmølle, med store Hiul og endeel konstige Indretninger til Perle, Grubbe og Sigteværk; Husene ere byggede overmaade nette og gode, man sagde mig det var en Ejendoms Mølle. Neden for i dammen saae jeg en Mængde Steen, alle sorte, brune eller blakkede af en Slags Slim, der hængte paa dem.    
Wester Aaby, en stor Bye, der har over 60 Gaarde og Huse, desforuden en anseelig Gaard der kaldes Piile, og har været beboet af adelige Familier, Kirken er en Tverbygning som et Kors, har intet udmærkende. Præstegaarden er for det meste istandsat af nærværende Præst, der har smukke Værelser og beqvemme stærke Udhuse. Der er store holstenske Køer, og en engelsk Tyr, et svært fælt Beest, alle tøjrede i Klever til Knæene, ligeledes var Faarene af en usædvanlig Størrelse, Heste og Sviin fedes, saa alting trives vel og er stort der paa Stedet. Til Præstegaarden er Skov, Underskov, Tørv, Indhegninger med Steengiærder, og meget skjønt Korn, især Hvede. Der er et stort pyntet Duehuus i Gaarden, men Duerne er skadelige for Straataget, dog det samme kan siges om Grenene af Lindetræerne for Vinduerne; men naar Præsten ynder begge Deele, hvad kommer det da mig ved? Bør jeg da raade til deres Afskaffelse? Nej, skulle de Ting bortfiærnes, som jeg ej ynder, fordi jeg mangler fornøden Kundskab om deres Brug og Anvendelse, saa fik jeg vist Fejde med den halve fynske Verden, der ere Elskere af f. Ex. Musik, Kortspil, Lotteri o.s.v., saaledes gaar det i flere Henseender. Vi maa ikke bedømme andres Yndlingsfornøjelser i Sammenligning med vore egne. Et Lysthus havde Præsten bygt i Marken paa en Banke, der er ottekantet, hvorfra haves Udsigt til alle Naboegne, til Stranden og mange Øer, ja til Kysterne af Holsteen og Jylland. Megen Flid var der anvendt paa Marken, hvis Afgrøde stod fortreffelig, der var saaet 9 Tdr. Hvede, 2 Tdr. Rug, 20 Tdr. Byg, 8 Tdr. Havre, 2 Tdr. Erter, og kunne overskues alt her fra Lysthuset, hvis Inskription lyder saaledes: Mariahøj, 1797, Fryd Dig ved Livet. Et smukt Enkesæde havde Præsten opbygt. En nye, særdeles prægtig og stor Skole er bygt af Kammerherre Holst, med Sidebygning til Stald og Lade og de beqvemmeste Indretninger for Ungdommens Undervisning: Skolelæreren lønnes og skikkelig. Et gammelt Hospital, af lutter runde Marksten 5 Qvarter tyk i Muren staar midt paa Gaden.

[Præsten i V. Åby må have været Hans Jørgen Ammentorp, der var præst i V. Åby fra 1784 – 1818.]

Aastrup, Annex til forrige, en lang Bye med smal Gade, høje Gierder om Haverne; hvori mange Træer, Humle og Frugter; Gaardene se godt ud i Bygning, Kirken er stor, Markjordene muldede og frugtbringende.


Strandhuse, ligger ved Sundet imellem Fyen, Drejøe og Ærøe, her seer man Nakkebølle, en Herregaard, der ligger nydelig ved Stranden omcirklet af Skove, og har saa mange Seeværdigheder af Bygninger, Grave, Promenader, Dyrehave, Fiskerie, Kornmarker og Enge. Her i Strandhuse boe nogle Fiskere, Søefolk og Færgeskippere, der sætte Reisende over til Naboeøerne, hvorom man dog maae akkordere, Thi der haves ingen bestemt Taxt. Her byggedes et lident Skib, og Tømmer laae paa Pladsen til flere smaae Fartøjer og Joller. Her staaer en stor Mangfoldighed af Favneved, nogle hundrede lange Stokker Brænde, som nedkiøres af hoverigivende Bønder, for herfra at udskibes, og mange Snese Vogne vare i denne Hensigt her forsamlede for at aflæsse. En Skibsbroe er der, som faaer Broepenge af Reisende; til at hæve disse, har Vedkommende sat en gammelagtig Mand der, han passer paa som en Smed at kræve disse Broepenge; og man fristes til at smile naar man betragter hans Eqvipage, Gebærder og særegne Talemaade: Tænk engang; en lille stumpet Figur, med et stort rødt Hoved, iført en grøn Kasket, en meget kort Frakke af Marmorfarve, lyseblaae Hoser, flettede Pampusser. Gebærderne vare underlige med Bukning og Udskrabning ved hvert Ord, Gniden med Hænderne, og Næsesnydning i den stumpede Frakkeflip. Hans tale bestod af mange Komplimenter: saasom ved hvert andet Ord: deres Ord i Æren – verbaliter at tale, har den Ære at recommandere mig o.s.v. Han fortalte at han var en afsat Skolemester, men anledningen dertil bliver for lang at fortælle og udvikle. Hans Embede iagttog han nu med den yderste Nidkierhed, Gud veed hvordan han har passet sit forrige. Herfra sejlede jeg til Ærøe, men da jeg agter at beskrive alle Øerne under et, vedbliver jeg Rejsetouren videre igjennem Fyen.  
[Den afsatte skoleholder, der opkrævede bropenge i Strandhuse, kan være Mads Rasmussen Gynger, der fratrådte sin tjeneste i 1799 og bosatte sig i det nuværende Fjellebroen. Han var søn af gmd. Rasmus Gynger i Gjærup, blev skoleholder i V. Åby 1765. Her skulle han have tilsyn med kirken og kirkegården, med ungdommen o.s.v. Han omkom den 5. okt. 1804, da han på vej til Trolleborg for vild om aftenen og kom ud i en mose på Åby mark. Til arv og deling mellem sine 4 børn efterlod han 24 Rdl.]    
Igjennem en slem stenet Gyde, hvor utallige Brændevogne gjorde en Skye af Støv tilbage til Vester Aaby, hvor Præsten kiørte med mig i sin Kariol, for at vise mig Naboegnene. Fordybede i samtale om forrige akademiske Tider, da vi havde mangen en moersom Time med hverandre, forfejlede vi Vejen, kom ind i en stor Skov og endelig til en lang Række af opstablede Favnebrænde. Her aabnedes først vore Øjne, at vi vare vildfarne, vi traskede omkring giennem Buskaser, Dale og Bækker for at finde en Gienvej, men Taage just paa den Tid, foraarsagede at vi ej kunde orientere os, og vidste hverken hvor Øster eller Vester var, altsaa maatte vi et got Stykke af samme Vej igjen tilbage, og endeligen traf en indgravet, nylig anlagt Allee, som førde os til Hammermøllen.  
Ilde gik det, og vel var det, thi  ved denne Fejlkiørsel kom jeg i Bekiendtskab med en Virtuos i sit Slags, Søren Mathiesen i Hammermøllen. Han er Smed og fabriqverer Leer, Skiereknive, Øxer og andet Værktøj net og godt, han har stor Afsætning paa alt sit Arbeide, da dets indvortes Bonitet trækker mange Liebhavere til Fabrikken. I Førstningen var han noget tilbageholdende og siær, men ved længere Samtale blev han høflig og meget velvillig til at vise mig alle sine Anstalter. Hele Værket drives ved Vand formedelst en forbiløbende Aae, som han har vidst at henlede til sin Hensigt og Fordeel; saaledes gaae begge Bælgene ved et Vandhjul, ligeledes de større og mindre Hammere, Slibesteene, Poler-Skiven o.s.v. I et Øjeblik kan han, staaende ved Essen, ved at trække paa en Snor, sætte i Gang og atter standse hvilket Vandhjul han vil, og naar ingen af Maskinerne bruges, gaar Vandet en anden Vej bag omkring. Jeg saae polerede Sager, Rageknive, Saxe, og smaae Hammere, som havde en fiin og smuk Glands; hans Fiilebænk, Fiilhuggerie, konstige Kran, og andet Værktøj, fortiener at besees af Sagkyndige………..  
[I et brev til Wedel fortæller denne smed om sig selv, sin uddannelse, oprettelsen af værket samt sin gård. Han nævner bl.a. avertissementer i aviserne 18-05-1790 og 19-12-1795, men ikke navnet på avisen, i forbindelse med en hakkelsesmaskine, han har opfundet, annoncerer han i Iversens Avis 11-02-1796. Maskinen skulle trækkes af en lille hest eller stud og kunne klare 6 skpr. hakkelse pr. minut, kunne omstilles til flere slags, og var i det hele taget uovertruffen.]    
Thorseng, en Øe, 2 Miil lang og 1/6 bred, er bekjendt i Historien af den tappre Admiral Niels Juul, som fik den af Kongen, og hans Afkom ejer endnu Øen og beboer Waldemars Slot. Da jeg sejlede hertil fra Ærøe kunde jeg tildeels med blotte Øjne tælle 16 større og mindre Øer der i Nabolaget, hvoraf 4 har deres egne Kirker, andre have Gaarde , et Par ere, som meget smaae, ubeboede; iblandt de større er Lyøe mærkværdig, fordi Kong Waldemar 2 der blev fangen 23 Junii 1223, ført paa et Skib til Swerin, og efter tvende Aars Fængsel endelig løsladt for 45000 Mark Sølv og 1000 Alen flamsk Skarlagen, som for en stor Deel bleve indsamlede ved Undersaatternes frivillige Gaver, dog et Par Provindser undtages, som ikke vilde give noget til Kongens Løse-Penge. Her paa Lyøe boede den fordums store Konstner Pastor R. Holm, som til Tidsfordriv paa denne eenlige Øe arbejdede skjønt og fortreffeligt i Rav, Perlemor, Elfenben, Skildpadde, Jern og Messing, hvoraf endeel endnu er tilovers hos Familien.
Thorsengs Land er ikke bjergagtigt, men for det meste fladt, undtagen ved Bregninge Kirke der ligger meget højt. Her er got Kornland og skjønne enge, betydelige Skove af Bøg og Egetræer, saavelsom endeel mindre Buskasse af Elle, Ask, Hessel o.s.v. Her ere 3 Kirkesogne og 17 Landsbyer foruden enkelte Gaarde. Indbyggerne ere flittige, gode Søefolk og give sig meget af med Skibsbyggerie. Landet er næsten ovalt, kun en stor bugt gjør Stranden ind ved Wemmenæs, hvor der en lang Skovstrækning.
Fra Windebye Færgegaard rejste jeg omkring paa begge Sider af Landet. Vejene vare godt vedligeholdte, Gaarde og Husene ret gode og Kornet loved den ønskeligste Afgrøde, forbi Veltepose Mølle og nogle eenlige Steder til en Bondebye Troense, hvor alle husene ligge ved Stranden og ere for det meste beklædte med tjærede eller malede Brædder, de have smukke Haver indhegnet med Plankeværk og Stakitter. Indbyggerne ere Søefolk eller egentlig Skibsbyggere, saa der nedenfor Strandbrinken sees endeel større og mindre Fartøjer i Arbejde, og desaarsag boe her ogsaa endeel af de dertil fornødne Professionister. Her ligge ogsaa endeel skibe for Anker, da her er en Havn for dem i stormende Vejr. Om Troense ellers driver nogen Handel veed jeg ikke, men Folkemængden er stor og Vaaningerne ere mange, hvorfor ogsaa her nyelig er opført et smukt Skolehuus af Grundmuur, indrettet med alle Beqvemmeligheder; man sagde mig at der i Troense ere 100 huse og omtrent 600 Mennesker; de eye ongefæhr en Snees Skibe fra 3 til 10:100 Tønder, og der bygges aarlig en 6-10 Skibe, som sælges igjen til andre. Skibsbyggerne her ere saa berømte og duelige, at de forskrives herfra til Sælland, Fyen og Holsteen, for at arbeide i dette Fag, saa denne lille bye med Tiden maaske kan blive en anden Marstal. Den gode Havn som er her lige overfor ved Kidholm er egentlig en Indviig af Stranden paa Thurøe, hvor der ere endeel Gaarde, og en Kirke, Annex til Svendborg,ogsaa der er stor Skov og gode Jorder og hele Thurøe er næsten gjennemskaaret af bemeldte Strandens Indbugt.
Hr. Pastor Krarup der paa Landet har venskabeligst tilsendt mig følgende Oplysninger: ”Hele Thorseng er udskiftet og nogle byer allerede for en 17-18 Aar siden. En heel Bondegaard har 6 Tønder Hartkorn og 30-50 Tønder Land. Nogle Huse har 5, andre 3, men de fleste kun1½ Tønde Land Udsæd. Hvede dyrkes her saavelsom andre Kornsorter. Nogle pløje med 2 Heste, ellers sædvanlig 4, og de fyenske Plove ere her i Brug, men Plovstude veed man ikke af at sige. Her fanges megen Strandfisk: Torsk, Aal, Flyndre, Hornfisk, Makreler, og undertiden Sild i saadan Mængde, at en Snees sælges for ½sk. Og er endda ikke altid afsættelige. Ferskvands-Fiskeriet er ubetydeligt, thi først nu har Herskabet begyndt at besætte nogle Damme med Karper, Karudser o.s.v. Bønderne inddele deres Jorder i 5 til 6 Dele, der de første Aar tage Havre, gjøde til Byg, derefter Rug, Ærter, Byg eller Havre med Klever, som slaaes eller afgræsses i to Aar. Bønderne svare en vis Afgivt for Konge, og Kirketiende til Godsejeren, som bestemmes i Fæstebreve; Præstetienden hæves af Gaardmændenes Jorder in Natura, men af Huusmændenes i Penge; Jordarten er Muld og god Leer, men i Bregninge Sogn for det meste sandagtig; her er meget stort Vildt, samt Harer og Agerhøns. Og i strænge Vintere ere der aabne Stæder paa Stranden, hvor der gives et Slags Kildevæld, undertiden bedækkede med Svaner, Vildænder og Gjæs, hvorefter hver Mand gaar ud paa Jagt og fanger mange. Uagtet her er saa megen Skov, Underskov og Tørvemoser, er dog Ildebrændsel dyrt, men Mangel just ikke. Af Steengjerder findes endeel, ellers er det sædvanlige Hegn dobbelte Grøfter med Riisgjerde ovenpaa. Det var Synd at beskylde Bønderne for herskende Laster – braadne Kar i alle Lande er ogsaa her Tilfældet – og da de fleste Bønder ere velhavende, saa holde de mange Tjenestefolk, hvoraf største Parten ere Fyenboer. En Karl faar i Løn 30-40 ja undertiden 50 Rd., en Pige 10-18 Rd.; de fleste Bønder gjorde alt Gaaardsarbejde paa Øen, og ere nemme til Haandværk. Endeel afgive sig med at kjøbe Heste i de andre Provindser og sælge dem efter Udføringen til Holsteen. Af 180 Gaarde gjøre kun 54 Hoverie efter bestemt Forening, alle de øvrige betale med Penge, men forskjellige; thi de yngste Fæster give 6 Rd. Pr. Tønde Harrtkorn i Hoveriepenge.”
Waldemars Slot er opbygt af Christian den 4de, efter den Tids Smag meget smukt og trofast, siden  ere Bygningen og Værelserne forskjønnede og udpyntede især af de Juellers Familie; den gamle fordums prægtige Have er vedligeholdt med idelig nye Forbedringer, og som nyelig i Slotshaven bekostet et prægtigt engelsk Anlæg af endeel gode Træer. Slottet har en smuk Situation ud til Stranden, men Udsigten er ikke vid eller afvexlende. Jeg besøgte en ærværdig Mand, som forhen havde været Inspectør ved Slottet, han henbragte sin Tid i en smuk Bopæl nedenfor Slottet tæt ved Stranden, med adskillige Moerende, deriblandt saa jeg en sjælden og betydelig Samling af ældre og nyere Landkort.
Hovedgaardstaxten er 56 Tønder Hartkorn, Skovskyld 13 Tønder og Mølleskyld 6 Tønder. Her er nu indført en nye Agerdyrkningsmaade paa engelsk med Rødder, Kaal, Bønner o. desl. Slottets Ladegaards Jorder drives da med Brakfrugter: Kartofler, Turnips, Rødkaal, Gulerødder, andre Kaalsorter o.s.v., derefter Byg med Klever som fremvoxer i 2 Aar, siden Rug eller Hvede, derefter Ærter eller Vikker og endelig Havre med Klever. Da Hoveriet er bestemt, saa maae Ejeren leje en Hoben Folk til deres Dyrkningsmaade og bruger engelske Plove, Drillmaskine, skotske harver, og flere andre Avlingsredskaber,som alle ere lige dannede med dem paa Bekkeskou i Sælland.
Bregninge Præstegaard er godt bygget, og forbedres mere ved Udpyntning af nuværende Præst; man gaaer op ad en sandig Banke til kirken, paa hvis Taarn er indrettet af Thorsengs Herskab et Observatorium med  Vinduer til alle Sider; her finder man endeel astronomiske Redskaber og deriblandt en meget god Tubus af 5 Alens Længde, som ved Hjul og Tridser kan stilles hvorledes man ønsker; Kirkesangeren, som er en sagkyndig Mand i dette Fag, anviser enhver Rejsende, jeg kunde igjennem Kikkerten see ind i Fyen, Sælland, Holsteen og Lolland, der er et indrettet Karte over de fjernere Stæder, og man viste mig saaledes baade  Slagelse Kirkespiir og andre høje Taarne. Det Hele har kostet meget, men er værd at see, kun at man ikke maae gaae for hurtigt op og ned af de mange Trapper, thi ellers vil man finde nogle Dage derefter i Knæe og Seener, at man har klavret op paa Bregninge Kirketaarn.
Man anpriser Thorseng Slots Agerbrug til Efterfølgelse flere Steder, og paastaaer at intet af al Slags Dyrkning betaler sig bedre – vel mueligt! – men jeg seer paa Bekkeskou hvad det koster, hvor mange Folk der udfordres, og Afgrøder af den følgende Sæd; var der altsaa ikke et saa stort og betydeligt Antal Huusmænd og andre Daglejere paa Thorseng, vilde den virksomme, indsigtsfulde og liberale Ejer aldrig kunne have opstillet det ædle Mønster paa raffineret energisk Cultur efter den største Maalestok. Det beundres med Rette og det vilde uden Tvivl blive efterfulgt af Mange kraftig tænkende Jordbrugere, saafremt de kunde erholde de fornødne og øvede Hænder til alle Tider; [Udførligt herom har Stiftsamtmand Helfried skrevet i sine Bemærkninger om Parcellering, Kjøbenhavn 18 5] men samme er næsten en Umulighed i de fleste Egne, især nu for Tiden, og den Selvejer, som begynde paa denne virkelig gode Dyrkningsmaade, uden bestemt at kunde vide hvor han kan faae  Daglejer, han bedaarer sig selv.  -  Jeg kan af Erfaring sige og sande, at jeg har maattet lade mange nyttig og fortrinlige Sædearters Dyrkning blive blot ved et lille Forsøg – thi Daglejer har ikke været at tilvejebringe paa de Tider man meest behøve dem, endog for en overdreven høj Betaling.
Wemmenæs Færgegaard er stor og godt indrettet baade ude og indvendig. Haven har skjønne Træer og Jordfrugter, der er en kjedsommelig Vej især fra næste Bondebye hertil, fordi Steenbro og atter Sand byder Vognene at kjøre saa lempeligen, og desuden den store Indbugt af Stranden foraarsage at Vejen gaaer i en Halvcirkel og Færgegaarden kan sees længe før man kom der.
Paa Thorseng har fordum været 2de gamle Slotte, hvoraf man endnu seer Rudera og især Spor af Voldene; disse har været meget bekendte i Historien allerede i det 13 og 14 Seculum; og overalt er Landet saa skjønt at nok adelige og fyrstelige Personer kunde faae Lyst at boe der.