Efter kristendommens indførelse i Danmark dækkede et sogn et område, hvis folk søgte til en fælles kirke.
Befolkningens tiendebetaling har helt sikkert tydeliggjort sognegrænserne. I århundreder efter de store kirkebyggerier i 1100- og 1200 tallet menes det, at sogneinddelingen har eksisteret næsten uforandret indtil reformationen i 1536. Nogle mindre sogne blev nedlagt efter reformationen, da de ikke fortsat kunne underholde en præst.Det medførte sammenlægninger af sogne til større sognekald(pastorater), hvor der så var et hovedsogn, hvor præsten boede – med et eller annekssogne tilknyttet.
Siden 1600 – tallet har sogneopdelingen på landet været meget stabil. I nogle tilfælde har forskellige nyere sogneopdelinger medført, at der er opstået egentlige forskelle mellem pastoraternes og sognekommunernes udstrækning.Som hovedregel havde de to inddelinger ellers været sammenfaldende med sognekommunernes oprettelse i 1841.Med kommunalreformerne i 1970 og 2006 har de gamle sogne generelt haft en vigende betydning og nyere opdelinger er kommet til.
Kommune.
Med pastoraterne som udgangspunkt dvs. typisk 1-3 kirkesogne oprettedes i 1803 ved lov lokale fattigkommissioner, og i 1814 fulgte ved lov skolekommissioner.Hermed var det første skridt taget hen imod et lokalt selvstyre.
I købstæderne indførtes dette styre omkring 1837, mens det først ved lov i 1841 blev indført i landområderne. Landkommunerne kom i store træk geografisk til at svare til pastoraterne. 1. januar 1842 var Danmark dermed blevet opdelt i 1021 landkommuner.
Fra 1842-1867 blev disse ledet af et Sogneforstanderskab, der bestod af 4-9 personer med sognepræsten som selvskrevet medlem. Opgaver: Fattighjælp, skolevæsen, vejvæsen og brandvæsen.
I 1867 blev navnet sogneforstanderskab ændret i landkommunerne til Sogneråd. Kommunerne blev sammen med navneforandringen en mere tydelig økonomisk enhed, og antallet af opgaver blev løbende udvidet gennem årene.
Herred.
Herredsinddelingen er muligvis en militær inddeling, da ordet ”herred” kan være en sammensætning af ”hær” og ”ridt” – måske en betegnelse for et område, som skulle stille med en hær af en bestemt størrelse.
Tidligt optræder herrederne som selvstændige retsområder med eget herredsting, så måske er herredsinddelingen snarere en retslig inddeling af landet. Herrederne omfattede typisk 5-15 sogne og var ofte afgrænset af naturlige skel i landskabet (vandløb, terrænforskelle og lignende).
Kilde: Slægt og Data 1998
Bragt i ”Medlemsnyt” Egebjerg Lokalhistoriske forening Nr. 60 April 2011 af Birte Hansen.(HH)
I den tidligere Egebjerg Kommune har Syltemade Å og højdedraget mellem nord og syd dannet skel.
Sunds Herred: Stenstrup Kommune, Lunde Kommune, Ollerup-Kirkeby Kommune og Ø. Skerninge Kommune
Salling Herred: Ulbølle Kommune, V. Skerninge Kommune og Hundstrup Kommune
Kilde: Kommunal Forvaltning 1925
I ”Sogn, herred, amt – Slægt og Data” 1998 findes mere om inddelingerne af landet f.eks. len, amt, amtskommune, bispedømme, stift, provsti, lægd og udskrivningskreds.