Det begyndte allerede midt i 1950'erne, hvor en flok drenge inspireret af motorsporten brugte deres cykler til at køre cross i grusgraven, som dengang lå ca. et par hundrede meter på den anden side af A 9 i forlængelse af Vængevej i Kirkeby. Nu ligger motorvejen der.
Drengene forsøgte sig med specialbyggede cykler f.eks. med sidevogne, brede styr og andre opfindsomheder. Og så blev der ellers kørt i bedste crossstil over huller og med” længdehop”. Men ind imellem gav det også knubs i form af forstuvninger, hjernerystelser og bøjede ribben. Interessen for race var lagt, og efter et par år var drengene nået til knallertalderen, og det blev de næste køretøjer i nogle år.
Fra 1960 gik man over til endnu kraftigere maskiner på Slæbæk Motorbane, og tiden var nået til motorcykler. Mærker som BSA, Harley Davidsson og DKW holdt deres indtog, og der blev kørt speedway i bedste stil. Ind imellem gik det hårdt ud over materiellet, men det hørte med til denne kørsel.
Efter et par års pause kom der i 1965 gang i banen igen, som nu blev kaldt Slæbæk Ring.
Den blev anlagt på 3-4 tdr. land jord og grus, som blev udlånt af Aage Nielsens far, som alligevel ikke kunne bruge området. Der kunne nu køres med biler, og forsøgsmæssigt blev der startet med indregistrerede biler, men hurtigt blev man enige om at anskaffe vogne, som var bedre egnede til formålet.
Den første var Tage Buchs Plymouth, men snart efter kom flere gamle vogne til. Det var fortrinsvis amerikanske førkrigsmodeller og gamle udslidte vogne fra ophugningspladser.
I løbet af 1965 blev man 11 aktive kørere, som også indrettede et tiltrængt værksted. Ved sæsonafslutningen blev man enige om, at holde møde hver måned for at drøfte bane, økonomiske og tekniske spørgsmål, som trængte sig på.
Før næste sæson brugte man tiden til istandsættelse af banen, som nu blev 550 m. lang med mange sving og bakker. Man efterlignede de rigtige baner med navne, så som, ”Tigerbakken", "Skovsvinget", "Kartoffelsvinget" og "Hårnålen”. - ”Privat” -skilte blev opsat, fordi man ikke ønskede at få tilskuere for tæt på banen af sikkerhedsmæssige grunde og for at markere, at det var en lukket bane for en snæver kreds af kørere. Banen blev også markeret med hvide pæle og dæk. Man skulle altid have styrthjelm på under kørselen, og på køretøjer uden karosseri skulle der være styrtbøjler. Det skete ofte, at vognene kørte sammen, væltede eller kørte af banen. Jordbanen, sving, ujævnheder, udskridninger, sammenstød osv. var alt sammen noget, der krævede mekanikersnilde og fantasi for at holde vognene kørende. Et evigt problem var kølerne. Her løste Henrik Nissum sit problem ved at påmontere en stueradiator. Det var i hvert fald originalt.
I 1967 tog man den store beslutning,nemlig at skrotte de store gamle. besværlige vogne og i stedet køre i små biler, som var luftkølede. Samtidig bestemte man, at de gamle veltjente biler skulle brændes, og resterne sendes til produkthandleren.
Nissum var den første, som anskaffede sig en folkevogn model 1957. Og snart efter tog flere på indkøbstur til Flensborg for at købe nogle gamle små biler. For lettere at kunne vedligeholde banen indkøbtes også en traktor til at trække en ”slæber”, for bl.a. hurtigt at kunne jævne banen.
Løbene startede med 4-5 vogne på linje, og så var det med at presse sig foran de andre, da banen ikke var lige bred overalt. Der var en omgangstæller, og løbene blev slået af med et ternet flag. Farten kunne komme op på 40-60 km/t, men føltes noget højere på den lille snævre bane.
Dette års klubmester blev Steen foran Henrik og Aage.
Efterhånden blev vognparken til: 4 VW'er, 2 DKW'er, 2 ældre Opel Olympia og 1 Renault.
I 1969 var kørselen ikke kun forbeholdt mænd. Mariann Olsen, som var forlovet med en af kørerne, sluttede sig til. Årets mester bliver Frank foran Henrik og Steen.
Banen udvides igen i 1971, og flere nye kørere kom til. Asger blev klubmester.
Banen havde også en social funktion for kørerne. Der blev brugt betydeligt mere tid med forberedelserne, end løbene tog. Der var vedligeholdelse af banen, klargøring og ændringer i vognenes ædlere dele, for slet ikke at tale om, hvad der skulle til, når vognene havde været udsat for sammenstød, var landet på taget eller endt i det nærliggende vandhul, "Arnes Hul", tæt ved banen. Kørerne lærte også at beherske bilerne i situationer, som kom dem til gode, når de kørte i den daglige trafik. I den første tid havde det været tæt på stockcarløb med sammenstød m.m., men efterhånden udviklede det sig til at undgå hinanden. Der var også lejlighed til at træne i sne- og iskørsel.
Det selskabelige blev ikke glemt. Der var udflugtsture til Jyllandsringen , orienteringsløb hvor ægtefæller eller andre deltog som hjælpere. Hvert år blev banens naboer indbudt til Sct. Hansfest for at formilde dem, da de jo skulle lægge ører og næser til larm og støv. Billeder herfra og diverse fester viser, at deltagerne også kunne begå sig på dansegulvet til langt ud på de små timer.
KDAK brugte banen nogle gange til hastighedsprøver, og et konfektionsfirma optog en reklamefilm, ellers blev banen kun brugt privat uden tilskuere.
Efterhånden faldt interessen, og i 1973 lukkede og slukkede man. En epoke, som nok ikke kunne finde sted nu om stunder, var endt. Området blev tilplantet med grantræer af Aages far. Det sidste man hørte til Slæbæk Ring, var da den nye motorvej skulle indvies i 2009. Her ville man gerne have deltaget med en vogn, som endnu var tilbage, og som kunne være fremvist med asfalt under dækkene i stedet for jord, som dengang den var i brug. Men det tillod myndighederne ikke.
Følgende var med fra begyndelsen med disse vognnumre:
1. Frank Hansen, 24 år
2. Hans P. Rasmussen, 44 år
3.Tage Buch, 23 år
5. Aage Nielsen, 25 år
6. Bent Ove Andersen, 21år
8. Arne Buch
9. John Buch, 27 år
10. Peder Pedersen, 24 år
11. Steen Augustinussen, 22 år
13. Peder Rasmussen, 43 år
14. Keld Jørgensen, 24 år
15. Henrik Nissum, 24 år
Traktorfører og starter var Henrik Knudsen, 14 år
Følgende kom til senere:
4. Asger Larsen,
12. Mariann Olsen
14. Simon Nielsen
7. Mac. Arthur Hansen
Bo, Flemming, Jørgen Erik
Kilde: Aage Nielsen
Henning Hjortshøj
Egebjerg Lokalhistoriske Arkiv