Torvet har altid spillet en stor rolle i byens liv. Her havde øvrigheden til huse. Det var her, byens borgere stimlede sammen, når der var noget løs. Det være sig de offentlige henrettelser, ildebrande, militære parader, valghandlinger, byfester, og meget andet. Også i dag er Torvet et centralt samlingspunkt: for lørdagens torvehandel, for store og små begivenheder eller ’events’, hvoraf nogle bliver traditioner, som f.eks. Gammel Torvedag og Kulinarisk Sydfyn, mens andre viser sig blot at være døgnfluer.
Militære parader
Fra 1700-tallet har vi efterretninger om en borgervæbning i Svendborg (Jansen 1979, s. 16f). Denne bestod af byens våbenføre mænd, der oprindeligt havde til opgave at deltage i det lokale forsvar og sikre ro og orden i byen. Desuden skulle de stå vagt ved henrettelser, holde vagt under epidemier og ildebrande, samt paradere, når kongen besøgte byen. Efter en nyordning i 1801, bestod borgervæbningen af 224 mand. Det var dette korps, som paraderede på Torvet ved modtagelse af prins Christian Frederik, der som Fyns guvernør hyppigt besøgte byen.
Det har været et broget skue. Korpsets medlemmer skulle selv bekoste uniform, så de menige var derfor klædt i, hvad de nu havde. Til gengæld var officererne særdeles farverige med lyseblå bukser, gul vest, højrød livkjole med guldepauletter på skuldrene, lange sorte støvler og trekantet hat med hvid fjer.
I 1847 ændres borgervæbningen til et politikorps, eller ’politikor’, på 50 mand, som også skulle assistere ved ildebrande. Deres uniformer, sorte bukser og en blå våbenfrakke med gule knapper, var mere afdæmpede. Til paraderne på torvet har man givet vis medbragt den fine blå fane fra 1841 med tre påmalede tårne, som bærer Christians VIII’s monogram, og som stadig opbevares på Svendborg Museum.
Også når fjendtlige – eller allierede – militære delinger passerede gennem byen, fungerede torvet som samlings- og paradeplads, bl.a. i 1808 for de spanske og franske tropper. Her holdt de aftenparade, musikkorpset spillede nogle numre, en kort koral sluttede paraden, mens rådhusvagten præsenterede gevær (Olsen 1919, s. 479).
Fra 1900-tallet findes flere billeder af militærparader på torvet, f.eks. fra 1915, hvor en større troppedeling anført af beredne officerer har tiltrukket mange tilskuere, som helt fylder skråningen neden for Vor Frue kirke. (fig. 17).
Rigsdagsvalg
Indtil valgloven af 1915 var valghandlingen offentlig og fandt i Svendborg sted på torvet. Det var en festlig dag, hvor vælgere fra land og by mødte op i stort tal. På en tribune stod valgkomiteen og kandidaterne, der en efter en holdt en tale, hvorefter vælgerne kunne stille spørgsmål. Så gik man over til selve valghandlingen, der foregik ved håndsoprækning blandt de forsamlede vælgere. Hvis ingen protesterede over afgørelsen, var kandidaten valgt. I modsat fald blev der foretaget en afstemning på rådhuset (indtil 1882, derefter i borgerforeningen). Denne foregik ved, at valgkomitéen, der sad med valglisterne, højt spurgte hver enkelt vælger: ”Og hvem stemmer du så på?”
På billedet fra rigsdagvalget i 1897 er tribunen, kaldet ’skafottet’ opstillet på Lilletorv mellem Torvecafeen og den senere Centralcafé. Det er pastor Rasmus Prip fra Vor Frue kirke, som taler til vælgerne. Fra vinduerne ovenpå i Larsens gæstgiveri betragter restauratør N.C.L. Larsen og hustru sceneriet. I baggrunden ses Sparekassen og Torvestræde (fig. 18). Placeringen af tribunen mellem to værtshuse er sikkert sket ud fra praktiske hensyn, men også meget betegnende, for når valghandlingen var overstået, var der nemlig særdeles livlig søgning til byens beværtninger.
Børnehjælpsdag
Svendborgs Børnehjælpsdag (13), som havde til formål at skaffe midler til hjælp for de dårligst stillede børn i Svendborg, var i mange år en stor og festlig begivenhed på Torvet. Den første Børnehjælpsdag fandt sted den 23. juni 1908. Det var et kæmpe arrangement med optog, tivoli og gøgl, som hele byen var engageret i, og som ikke kun de lokale aviser refererede fra, men som endda blev omtalt i ugebladet ’Hjemmet’ (nr. 27, 1908).
Dagen startede allerede kl. 7, hvor skærfklædte indsamlere ledsaget af orkestermusik drog gennem byen (fig. 19 og 20). Et karakteristisk indslag var forskellige optog med tableauer (14). En gruppe skolebørn illuderede en skole for sorte børn på St. Croix. Og i et kæmpe dukkehus var der en rigtig vuggestue med ’levende’ børn og med skiltet ”Sådan vi plejer og passer de Små, bare vi har Penge nok” – en påmindelse om, hvad det hele gik ud på.
Selv om dagen var en stor succes, skal vi helt frem til 1946, før næste Børnehjælpsdag afholdes, og da med ønske om at oprette en tiltrængt børneinstitution, hvilket lykkes i 1953 med Børnegården Belvedere.
Børnehjælpsdagen var i mange år en begivenhed, som byens borgere så frem til hvert forår, men i 1985 var det slut. Det var blevet vanskeligere at skaffe private bidrag og arbejdskraft, og dagen gav ikke længere det store overskud. Fra 2008 festes der dog atter for at skaffe midler til arbejdet med udsatte børn og unge. Men nu foregår festen i Christiansminde i forbindelse med de traditionelle pinsefestligheder (15).
Byjubilæer
Ved Svendborgs 700 års jubilæum i 1953 var Torvet, Ramsherred og Krøyers Have omdannet til én stor festplads: i jubilæumsdagene, 13.-23. august (16), benævnt ’Bystævnet’. Overalt var der fyldt med boder, karruseller, gynger og skydetelte, samt store telte, hvor folk kunne få stillet sulten og slukket tørsten. Hver dag havde sit show. En dag var der blomsterfest på Torvet med kåringen af en blomsterprinsesse og om aftenen afsluttet med et stort blomsterbal. Og så var der ’verdens største høstgilde’ med fællesspisning og underholdning – og dans til den lyse morgen i alle hjørner af Torvet.
Jubilæet, der blev en kæmpe succes, lever stadig i erindringen. Man husker ’Prikken’, korrekt midtfarvands-vageren, der var jubilæets logo (fig. 21), og som var rejst foran rådhuset og solgt som emblem i en mindre bronzeudgave. Et andet symbol var bowlerhatten, båret af byens mænd og drenge under jubilæet, ligesom et fantasifuldt optog stod i bowlerens tegn. En stor succes var også Peter Most Garden, oprettet til lejligheden med forbillede i Walther Christmas’ romanfigur ’Peder Most’. De rødhårede drenge blev så populære, at garden fortsatte efter jubilæet (17), og som Svendborgs permanente bygarde var den også et festligt indslag i 750 års jubilæet i 2003.
Mens jubilæumsfestlighederne i 1953 havde karakter af en ’festuge’ med Torvet som centrum, så var 750 års jubilæet i 2003 et ’festår’ med arrangementer bredt ud over hele året og store dele af byen. Jubilæumsåret spændte vidt med mange forskellige begivenheder inden for sport og kultur, dog med kulmination under ’Svendborg Festdage’ i slutningen af august. Her var Torvet bl.a. ramme om åbningen af en jonglørfestival med over 2000 artister af forskellige nationaliteter og om to koncerter med Danmarks Radios Underholdningsorkester, der senere blev til fire TV-udsendelser.
Gammel Torvedag
Første torsdag i august måned forvandles Torvet til et gammeldags marked.
Traditionen startede i 1977 på initiativ af Bent Magelund, daværende chef for ’Sydfyns Centrum’ (sammenslutning af forretningsdrivende i Svendborg), der ud fra et foto fra 1890 ville skabe en torvedag som i ’gamle dage’. Det skulle være med boder, hvor der vistes traditionelle håndværk, og hvor udvalgte handlende falbød deres varer. For at skabe det rette autentiske miljø skulle de handlende – og helst også torvegæsterne være klædt som i 1890’erne. Med flere tusinde gæster var den første Gl. Torvedag en succes, og den har siden udviklet sig til en fast tradition med stor tilslutning (fig. 22).
Der startes med gratis morgenkaffe fra 8-9. Ud over de mange boder, hvor der vises gamle håndværk, og boder, hvor der kan gøres en god handel, byder dagen på forskellige festlige indslag som Bangsbostrands Orkester, Den Gamle Varieté (fig. 23), hestevognskørsel og meget andet. Og som et link til 1800-tallet marcherer en lille deling af mænd klædt i uniformer som Svendborg Borgervæbning rundt på torvepladsen og forsøger at ’holde justits’.
Kulinarisk Sydfyn
Hvert år er Svendborg vært for Danmarks største fødevaremarked arrangeret af foreningen ’Kulinarisk Sydfyn’. Markedet startede på havnen i 2001, og formålet var at synliggøre og markedsføre lokale råvarer og producenter. Det blev hurtigt en succes, antallet af udstillere og gæster steg år for år, og i 2011 rykkede man op i centrum. Sidste week-end i juni fyldes Torvet og de omgivende rum og pladser med boder med alt det bedste inden for slowfood, økologi, lokale og udenbys produkter. Et mekka for kulinariske oplevelser og den gode smag, som hvert år er et veritabelt tilløbsstykke med tusinder af besøgende fra hele landet (fig. 24).
Filmprisen SVEND
En nyere begivenhed, der også samler mange mennesker på Torvet, er uddelingen af filmprisen SVEND. Prisen er en publikumspris, som siden 2005 er blevet uddelt blandt de mest sete biograffilm i Danmark (18). Prisvinderne får hver en smuk glasskulptur fremstillet af glasblæser Bente Sonne, Svendborg.
I de første år var det en særskilt begivenhed i forbindelse med ’Svendborg Filmdage’, men siden 2014 har den været integreret i Svendborg Festdage, som afholdes i starten af august.
Fra 2005-11 fandt uddelingen sted i Scala. I 2012 var Havnen skueplads for begivenheden og fra 2013 er det Torvet og Wessels Trappe der har været centrum for prisuddelingen (fig. 25).
Fyns Stærkeste Mand
Siden 2012 er Torvet rammen om konkurrencen om titlen ’Fyns Stærkeste mand’, som tiltrækker et stort publikum. Store tribuner med tilskuerpladser fylder Torvet, og hærdebrede atleter kæmper sig gennem krævende stærkmandsdiscipliner for at kvalificere sig til en efterfølgende finale om at blive årets ’Danmarks Stærkeste Mand’ (fig. 26).
Birgit Rasmussen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2017.