Johs. Olsen, fhv. museumsinspektør for Svendborg Museum, skrev i begyndelsen af 1930'erne i avisen om de gamle haver i Svendborg. Anledningen var, at Krøyers arvinger i 1931, ved faderens død, solgte Krøyers Have til Kommunen. Den store have havde i mange år været en torn i manges øjne. Den lå bag skærmende plankeværk til glæde for de få udvalgte, der kom på besøg. Det havde været forsøgt at få købmand H.J. Krøyer til at sælge haven, men han nægtede, og det blev så først ved hans død, at kommunen købte haven.
Placeringen var mellem Kedelsmedestræde og Gaasestræde. Området hed tidligere ”Tyvehaverne.” Måske fordi det var smuglernes vej ind i byen.
Krøyers ejerskab af området går tilbage i tiden til midten af det 19. århundrede. Der findes på Svendborg Byhistoriske Arkiv et kort med tilhørende beregninger, der viser købmand Claus J. Krøyers køb af området i 1855. Familien ejede allerede flere huse i Bagergade, hvis haver grænsede op til matr.nr. 362, og der skete forskellige reguleringer efter aftale med andre husejere i nabolaget.
Det var helt i tidens ånd, at der blev købt jord op. Gumme Krøyer (1742-1813) startede i 1785, det skaffede ham jord ned til Sundet til glæde for hans skibe, og det skaffede ham jord til kvæget.
I 1876 indviedes jernbanen mellem Odense og Svendborg. Anlæggelsen af banen indebar, at en del af Krøyers jord blev eksproprieret, og dermed også en del af familiens store have. Den daværende ejer, Claus Jacob Krøyer (1823-1893), besluttede så at omdanne matr.nr. 362 til en kæmpe have indhegnet af et plankeværk. Den blev indrettet med store plæner, vandløb, åkandedam, busketter og alverdens træer og blomster. Der var også alle tænkelige frugttræer samt et havehus.
I artiklen fortæller Johs. Olsen, at det var almindeligt, at ejendomsbesiddere i Svendborg på den tid ejede haver. De lå som en grøn krans om byen. Der var stor interesse for haveanlæg, og pjentemølleren, Morten Jørgensen, skrev i sine dagbøger om, hvordan han byttede blomsterplanter, buske, træer, løg og frø med byens købmænd. Han nævnte Brandt, Krøyer, Baagøe, Clemmensen, Riber m.fl. Sammen foretog de også botaniske ekskursioner i området.
Men som nævnt, solgte H.J. Krøyers arvinger i 1931 jorden til byen. I årene efter blev haven beskåret. Svømmehallen tog ca. halvdelen i 1935. Centrumpladsen tog senere en bid.
I haven er opstillet Kai Nielsens bronzefigur ”Venus med æblet,” som byen fik til byjubilæet i 1953.
Enkelte rester af det middelalderlige voldanlæg kan stadig ses, samt få træer og buske fra Krøyers tid.
Therese Stamer Pedersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2019.