Fyn rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe
Det begyndte som en stille kappestrid mellem skippere og skibe og har udviklet sig til en af de største folkelige sommerbegivenheder i de fynske havne. Altid i uge 30.
Fyn rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe blev søsat, da nogle sejlskibsfolk en vinterdag i 1982 kom i snak på J. Ring Andersens Træskibsværft. En dem var nu afdøde skipper Kristian Lund,
Aron af Svendborg.
“Vi så aldrig hinanden om sommeren, da vi sejlede alle mulige steder. Vi blev enige om, at det kunne være sjovt at mødes til en gemytlig kappestrid, og så kunne vi gå i havn om aftenen og hygge os”, har Kristian Lund fortalt.
Fem skibe deltog i den første sejlads. Den var ikke annonceret, og der var ikke nogen bestemt rute. Vejrmeldingerne bestemte, hvilken havn, der blev anløbet.
Efter et par år begyndte havnebyerne at lave lidt fest, når skibene ankom og pludselig udviklede sejladsen sig og blev organiseret og lagt i faste rammer med besøg i bestemte havne.
Ved sejladsens 25års jubilæum i 2007 sagde Kristian Lund:
“Det var en positiv udvikling. Vi skippere og besætningsmedlemmer fik ganske vist ikke den tid til at snakke, vi havde ønsket os. Men i årenes løb er skibene blevet pænere og folkene er blevet bedre til at sejle dem. En sidegevinst er, at vi har præsenterer vores sejlende kulturarv.
Der gik ikke mange år, før fem sejlskibe blev til 30, og der blev åbnet op for, at også fartøjer under 20 tons kunne være med. Der blev sejlet kapsejlads i fem etaper.
Festerne på havnene blev større og større. Flere og flere mennesker strømme til for at nyde synes af de smukke skibe. Få år efter starten kom bl.a. Lone Jerk, Thurø, til. Hun og andre fandt det rimeligt, hvis skibene fik en procentdel af det overskud, som ølsalget gav restauratører og foreninger.
For at få disse penge blev foreningen Fyn rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe stiftet.
I 1988 anløb skibene Odense, som det år fejrede 100års jubilæum. Lone Jerk husker:
“Vi blev inviteret til gallamiddag? sagde jeg, vi er over 500 på skibene. Det endte med, at vi blev indbudt til reception på Odense Rådhus. Samtidig var der en skulpturudstilling, bl.a. af nøgne mænd. Pludselig så jeg, at der var sat kondomer på mange af statuerne. Så fik jeg ellers travlt med at fjerne dem. Da skibene sejlede ind i Gabet, blev de overdænget med kondomer. Det var jo dengang, da kampagnerne mod AIDS var på sit højeste.”
I en årrække blev skibenes besætninger modtaget på rådhusene i Assens og Svendborg. Et år flød øllet vel rigeligt over i Svendborgs agtværdige byrådssal. Det var så slemt, at det kostede skatteyderne adskillige tusinde kroner, at få salen tørlagt og gjort fin igen. Det var ikke søfolkenes skyld, men en fejl ved de lokale pilsnere. Bryggeriet eksisterer da heller ikke mere.
Formålet med sejladserne var foruden distancesejladserne at skabe forståelse for, at skibene skulle have offentlig støtte, så flest mulige kunne bevares under Dannebrog. De sejlende minder fra et stolt kapitel i den danske kulturhistorie skulle reddes. At samfundet ville give skibene samme muligheder for støtte som f,eks, herregårde og andre bygningsværker får.
Daværende økonomiminister Niels Helveg Petersen (Rad.) var på et tidspunkt med på en sejlads. Her blev han grundigt sat ind i sejlskibenes kamp for at holde sig oven vande. Lone Jerk fik efterfølgende foretræde for Planstyrelsens direktør. Enden blev en bevilling på 100.000 kr. til en udredningsrapport om skibenes tilstand. Museumsinspektør Ole Mortensøn, Langeland, var medforfatter.
Det hele resulterede i oprettelse af Skibsbevaringsfonden. Her kan ejere af bevaringsværdige fartøjer få rente- og afdragsfrie lån til restaurering af deres skibe.
Efter Lone Jerk blev Niels Ole Høilund, Thurø, bedre kendt som Sole, frontfigur i sejladserne. Han kæmpede bravt for bedre forhold i de havne skibene anløb. I 1993 sejlede skibene forbi Svendborg og sluttede i stedet i Nyborg. Det skete i protest mod, at der ikke blev givet lejlighedsbevilling til Sejl og Musik, som var villig til at give sejladsen del i overskuddet ved salg af øl. Det var noget af et chok for byen. Byrådet gav herefter skibene friplads i havnen og betaler for det telt, der danner rammen om fest og præmieoverrækkelse på sejladsens sidste dag.
Efter Sole blev Anker Lauritsen sejladsleder. Nu blev andre havne end fynske anløbet. Således blev Korsør et år havnen, hvor sejladsen begyndte. Fra starten begyndte og sluttede sejladsen i Svendborg. Det blev senere ændret til, at den begynder et andet sted, men altid med slut og fest i Svendborg.
I skrivende stund ser sejlplanen for Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe sådan ud: i Bogense, ankerplads i Gamborg, Assens, Faaborg, Marstal, Svendborg.
Sejladsleder er Jay Brun Jensen.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2022