Da Svendborg by i 11 dage fejrede sit 700 års købstadsjubilæum
1953 var året, hvor Svendborgs befolkning med megen virak og i samfulde 11 dage festligholdt 700 året for byens købstadsrettigheder.
Som optakt til 750 års byjubilæet i 2003 besluttedes det at lave en udstilling om byjubilæet i 1953. Udstillingen blev kaldt "HUSKER DU?" og blev først vist i et område af det nuværende Borgerservice siden som vandreudstilling rundt på byens ældre- og plejecentre.
I forbindelse med indsamlingen af oplysninger og genstande til udstillingen var vi i kontakt med rigtigt mange svendborgensere med 50 år og lidt mere på bagen. Alle huskede både ”prikken” og ”bowleren”, der blev byjubilæets sikre kendetegn. Prikken, det officielle logo, og bowleren, der kom ind fra sidelinien og næsten stjal billedet fra prikken. Derimod kneb det straks gevaldigt med hukommelsen, når det drejede sig om de enkelte arrangementer, men kom der et foto eller en genstand på bordet, var der ingen ende på kommentarerne.
Intensionerne bag udstillingen var netop at genopfriske folks erindringer og samtidig et forsøg på at skildre begivenhederne for alle de, der ikke var med, så man får et indtryk af den begejstring og det engagement, der gennemstrømmede alle arrangementer - fra de meget højtidelige til de mere muntre indslag.
Den egentlige ”fødselsdag” er slet ikke i august, men den 25. februar. På denne dag i 1253 underskrev Christoffer I, det, som af mange er blevet kaldt Svendborgs dåbsattest – brevet, der bekræftede byens købstadsprivilegier. Denne dato blev da også markeret i 1953 med et ekstraordinært byrådsmøde efterfulgt af en reception, hvor mange gratulanter mødte op med gaver og blomster.
Borgernes gave til byen i anledning af 700 års jubilæet var en skulptur af bronze ”Venus med æblet” af Kai Nielsen. I dag opstillet i Krøyers Have. En anden skulptur udført af kunstneren Ejgil Vedel Schmidt - ”Svendborgpigen” - blev foræret byen af fabrikant Carl Th. Møller og hustru, denne står i dag i et anlæg på Niels Hansensvej. Fra fhv. bankfuldmægtig Knud Jølver modtog byen en sum på 10.000,- kr. til frilægning af Sct. Nicolai kirke. De forretningsdrivende i Kattesundet havde samlet ind til moderne lysstofrør til opsætning i gaden. Denne idé blev hurtigt taget op af de handlende i andre af byens gader.
Som erindringsgave havde byrådet - til stor forargelse for somme - vedtaget at give alle kommunens ansatte en sølvske forsynet med byens våben og årstallene 1253-1953. Til arbejdsløse, der i perioden1/2 - 31/3 1953 havde haft mindst 18 dages arbejdsløshed, havde byrådet bevilget 3 hl. koks. Skolebørnene havde i dagens anledning fået fri og inviteredes af kommunen i biografen.
Til at forestå alle arrangementer i forbindelse med byjubilæets festdage d. 13.-23. august havde byrådet nedsat en administrationskomité med borgmester Einar Halberg i spidsen. Det vigtigste udvalg – forretningsudvalget – havde skibsreder A.E. Sørensen som formand, fabrikant Sv. Weimann og møller Jørgen Petersen var henholdsvis 1.- og 2. viceformand. Direktør Bondo Lauritsen havde ansvaret for den store landsudstilling i Ollerup og jubilæets hovedkasserer var bankdirektør Østergaard. Under sig havde komitéen ikke mindre end 60 forskellige udvalg med mere end 300 medlemmer. Til koordinering og afvikling af byjubilæets mange aktiviteter havde man ansat direktør i Lockeys Reklamebureau, H. Borges Andersen fra Århus. Han var fra begyndelsen med til at udforme de bærende idéer.
Byjubilæet, der opererede med et budget på 1 mill. kr., endte trods stor succes og enestående tilslutning med et underskud på 200.000 kr. Skylden gav man vejret, to hele og to halve dage med regn havde i nogen grad holdt folk hjemme.
Idéen til at oprette en drengegarde med Walther Christmas’ populære romanfigur Peder Most som forbillede, stammede oprindeligt fra byjubilæets konsulent, Borges Andersen. Da man derefter udbyggede idéen til også at sende dem ud på en reklameekspedition til 28 danske havnebyer, stillede skibsreder Mogens Sørensen straks 3 mst. skonnert ”Peder Most” til rådighed. Skibet blev bemandet med 61 ”rødhårede” skibsdrenge udstyret fra top til tå i uniformer, sponsoreret af flere af byens handlende. Uniformerne var med hjælp fra Tøjhusmuseet syet i samme stil som handelsmarinens ca. 100 år tidligere. I hver eneste by vakte garden behørig opsigt, og Svendborgs byjubilæum kunne ikke have fået en bedre forhåndsomtale.
Men størst var succesen i gardens hjemby. Hvor de rødhårede drenge end viste sig i festdagene, ville jubelen ingen ende tage. En helt var født, det var ikke fodbold byens børn spillede i de dage, man legede Peder Most.
På jubilæets anden dag gæstede Dronning Ingrid og Kong Frederik IX byen. Trods det meget stramme program med modtagelse på havnen om formiddagen og afgang igen kl.17.00, virkede kongeparret dagen igennem særdeles veloplagte og meget interesserede i alt, hvad de så. På kajen blev kongen og dronningen modtaget af medlemmer af amtsrådet, og efter en tur gennem en flagsmykket by var der reception på rådhuset. Her blev kongeparret præsenteret for byrådets medlemmer og fik en snak med byens æresborger, den nys fra Assissi hjemvendte Johannes Jørgensen. Efter besøg på Navigationsskolen og Konservesfabrikken gik turen til landsudstillingen i Ollerup, der havde kongen som protektor.
Ved modtagelsen fik Dronning Ingrid overrakt en champagnepisker i guld, formet som en ”prik”, kongen modtog en model af udstillingens vartegn ”uroen”. Til hver af prinsesserne var der et sæt Svendborgdukker.
Under gennemgangen af udstillingen viste Kong Frederik sin særlige interesse for søfarten og de dertil knyttede erhverv, hvorimod dronningen brugte lang tid på at studere alle stande fra Svendborg og nærmeste opland. Ganske særlig opmærksomhed fik den flotte model af Svendborg anno 1675, udarbejdet efter Resens kort, og specielt fremstillet til lejligheden.
Ganske uofficielt havde kongeparret udtrykt ønske om at måtte aflægge den smukke gamle Sct. Nicolai kirke et besøg, dette ønske blev opfyldt efter hjemkomsten fra Ollerup.
Det er ganske umuligt at komme ind på alle de enkelte arrangementer. Størst opmærksomhed vakte nok de historiske optog og festspillet ”Kongen kommer”. Begge dele var iscenesat af Per Buckhøj, der var kendt fra lignende arrangementer i andre byer. Stykket blev opført på en friluftsscene, der var opbygget mellem Anne Hvides Gård og Musereden. Også de forskellige udstillinger var velbesøgte, specielt Landsudstillingen i Ollerup tiltrak mange gæster, man opgjorde efterfølgende antallet af besøgende til ca. 60.000. Bystævnet, således kaldte man festpladsen i byens centrum, indeholdt alt hvad hjertet kunne begære med hensyn til gøgl, forlystelser og bespisning. Og den afsluttende ildregatta med fyrværkeri, fakler, bål og illuminerede bygninger og skibe skulle ikke have efterladt et øje tørt.
Efter 10 dage med fest og fornøjelse – og for mange svendborgenseres vedkommende et stort frivilligt engagement - var der mange, der nød at vågne op til en ganske almindelig hverdag. Det havde været dejlige dage, men der havde været nok af dem …….. og heldigvis er der 100 år til næste store jubilæum.
Byjubilæet dag for dag
Bystævnet åbner
Byjubilæets første dag formede sig som en lokal festdag for byens egne borgere. Alle aktiviteter startede denne dag. Peder Most ekspeditionen vendte hjem efter det månedlange togt og blev modtaget på kajen. Det historiske optog med Christoffer I og hans dronning ankom til byen, og mindst 15.000 mennesker deltog i aftenens festligheder på Høje Bøge Stadion og det efterfølgende bal på Bystævnet.
Miks Comedianter eller Cirkus Mik, som de også blev kaldt, holdt til i teatret eller som det i byjubilæets ånd blev kaldt ”Comediehuset”. De var vældig populære og trak næsten 10.000 tilskuere i løbet af festdagene.
I ”Gildeshallen” – Borgerforeningens Guldsal - var der hver aften cabaret med forskellig underholdning og dans, ligesom kunstnerne fra festpladsen gentog deres numre herinde om aftenen.
Trolden kommer til Svendborg
En rigtig trold med vildt hår og skæg - 4 meter høj og af skumgummi, med en tro kopi i mindre udgave bagved sig, kunne på byjubilæets anden dag træffes rundt omkring i byens gader. Trolden blev hurtigt døbt ”Einar Ferdinand Bjergbo”, dengang var man ikke i tvivl om hvorfor, i dag kræver det nok en forklaring, opkaldt som han var efter den daværende borgmester Einar Halberg og dennes forgænger i embedet Ferdinand Jensen, der i 1953 var viceborgmester. Trolden ankom standsmæssigt til Bystævnet i et flot dollargrin årgang 1920. Her blev han præsenteret af Børge Mik, hvorefter han selv holdt en tale på troldesprog.
Kong Neptuns dag
Som så mange af byjubilæets øvrige aktiviteter skulle denne dag markere Svendborgs tilknytning til søen. Under det meste af jubilæet havde byen besøg af skoleskibene ”Danmark” og ”Georg Stage” foruden Kogtved Søfartsskoles eget øvelsesskib ”Lilla Dan”. ”Peder Most” var returneret fra propagandatogtet ved jubilæets start, så havnen var fuld af store sejlskibe, noget der fik mange mennesker til at lægge vejen forbi. Dagen fejredes med havneshow om eftermiddagen og en sømandsfest med forskellig underholdning på friluftsscenen ved Anne Hvides Gård om aftenen. Peder Most-drengene førte an i et optog gennem byen, ledsaget af alle elever fra skoleskibene i deres landgangsuniformer. Showet ”Vi fester på vandet” indledtes med en vandskiopvisning, dernæst fulgte dystløb med skydepramme, kong Neptun viste sig ombord på den gamle færge ”Fritz Juel”, der lå fortøjet midt i havneløbet. Medlemmer af svømmeklubben deltog med forskellig underholdning og showet sluttede med dykkeropvisning.
Blomsterdagen
var helt helliget blomsternes pris, om eftermiddagen med storstilet blomsterkorso efter sydlandsk mønster, med indlagt intermezzo, hvor man kårede en blomsterprinsesse. Efter kåringen blev prinsessen kørt rundt i byen i en blomstersmykket vogn, og – naturligvis – med en Peder Most dreng som kavaler. Om aftenen var der et kæmpemæssigt blomsterbal.
Nordisk dag
På Nordisk dag havde Svendborg by og landsudstillingen besøg af repræsentanter fra Foreningen Norden og byens skandinaviske venskabsbyer, finske Kuopio, norske Bodø og svenske Jönköbing.
Ved alle arrangementer dagen igennem satte man fokus på det nordiske samarbejde, og en del nordiske kunstnere optrådte rundt på de forskellige scener.
Vandrernes dag
Denne dag var tildelt vandrere fra hele landet; mod gratis ophold i byen skulle de bidrage til underholdningen, der var lanceret som en amatørkonkurrence. En snes grupper havde tilmeldt sig, bl.a. et stort strengeorkester fra København, men der var både sang, spil, sketchs m.m. De indledende konkurrencer fandt sted om eftermiddagen, finalen med 5 deltagende hold om aftenen.
Desværre druknede en del af festlighederne i regn med gentagne forsinkelser til følge.
Sportsungdommens dag
Det mest festlige indslag denne dag var de 1000 idrætsudøvere, der fra byens periferi – Høje Bøge Stadion, sportspladserne på Nyborgvej og Skovsbovej, Lystbådehavnen og Ovinehøj – vandrede med fakler mod byens centrum, på Torvet blev de modtaget af en menneskemængde på ca. 10.000, der overværede at alle fakler samledes til et kæmpebål. Båltalen blev holdt af formanden for Dansk Idrætsforbund, Leo Frederiksen, København.
Sommer-Gøglervogn
Med Børge Mik i kuskesædet gjorde Gøglervognen holdt ved Anne Hvides Gård ved 21-tiden, og heldigvis var regnen netop hørt op, så hele programmet kunne gennemføres på den populære friluftsscene. Underholdningen startede med Peder Most-drengene, og det var i det hele taget børnenes og de unges store aften, hvor de optrådte med sang, spil, akrobatik og dansenumre. Børn er jo altid dejlige, og det syntes publikum også. Som et indslag denne dag kunne man også være med til at vælge en skønhedsdronning. Titlen som ”Den fynske pige” blev vundet af 15-årige Jytte Jørgensen fra Stenstrup. Med titlen fulgte en stor buket røde roser og en beautybox. Af øvrige deltagere fra området kan nævnes Inga Rasmussen, Tove Andersen, Vibeke Sabroe og Lilly Nielsen.
Verdens største høstgilde
Skønt kulden deltog mellem 1600 og 2000 mennesker i fællespisningen på Torvet. De flot udsmykkede høstvogne kørte rundt i gaderne for at bringe folk til festen, og ved 18-tiden var så godt som alle borde besat. Både under spisningen og senere på aftenen var der korte indslag med underholdning. Zigeunertrioen ”Czardas”, Poula Hennie og Anne Munk fra Sommerteatret optrådte. Knud Asserbjørn fortalte sjove fynske historier. Den norske sangerinde Else Bergliot sang norske viser og Ellen Gottschalch underholdt både på friluftsscenen og senere på aftenen i ”Gildeshallen”.
Høstfesten sluttede selvfølgelig, som det sig hør og bør med bal til den lyse morgen. Dansegulvet kunne sagtens have været 6 gange så stort, så inden længe var der små private baller i alle Torvets hjørner. Selv her 50 år efter forlyder det, at det blev endog meget sent, inden alle fandt ud af, hvor de egentlig boede.
Fagenes Fest
Fagenes fest på Høje Bøge Stadion på byjubilæets sidste dag havde trukket rigtig mange mennesker af huse både deltagere og tilskuere. Festen blev indledt med et stort optog gennem byen fra Torvet til Høje Bøge, alle deltagere var klædt i tøj, der tydeligt røbede deres fag, og hvert fag havde deres egen fane i spidsen. Efter fælles indmarch gave militæret en flot opvisning ved en motoriseret afdeling fra garnisonen i Fredericia. Endelig startede den egentlige kappestrid mellem repræsentanter for mange af byens fag. Foruden de rent sportslige udfoldelser var der mange islæt af håndværksmæssig karakter. Adskillige morsomme stafetløb blev afviklet med mangehånde forhindringer, der stillede krav både til deltagernes fysik og deres faglige færdigheder. Et hus blev opført på rekordtid – og det ganske uden byggetilladelse. To damehold fra Tekstilen og Halbergs fabrikker spillede fodbold, kampen endte uafgjort 0-0 efter meget slid på hænder og bagdele. Festen sluttede med rideopvisning og en opfordring om at mødes på Torvet til uddeling af præmier.
Ildregattaen
Ildregattaen med afsluttende festfyrværkeri var stort anlagt og skulle sætte et uforglemmeligt punktum for jubilæumsdagene. Således annoncerede man med ildfest og ildregatta med 10.000 lygter, fakler, ildgryder og bål langs Tåsinges og Thurøs kyster og i hundredvis af illuminerede skibe på Sundet og bygninger på land.
Afskeden med byens stolthed ”Peder Most” blev et af aftenens højdepunkter, et andet af de store øjeblikke var, da der samtidigt fra 4 skibe blev antændt magnesiumbomber, så hele Svendborgsund lå badet i rødt lys, eller da Svendborgs byvåben viste sig i farver på himlen. Det var dog lige før vejret havde sat en stopper for hele arrangementet, men i løbet af aftenen klarede det op, og der var samlet ca. 10.000 betalende gæster i Christiansminde. Man regnede med at et lignende antal var fordelt på begge sider af Sundet.
Landsudstillingen ”Sydfyn”
Landsudstillingen ”Sydfyn” i Ollerup var det største enkeltarrangement i tilslutning til byjubilæet, og havde ca. 60.000 besøgende. Formålet med udstillingen var at give et samlet billede af, hvad dansk erhvervsliv kunne præstere med særligt henblik på vekselvirkningen mellem en købstad og dens opland. Her Svendborg, Sydfyn og Øerne. Samtidig ville man gerne vise, hvad man kunne bidrage med på det kulturelle område. I det hele taget bestræbte man sig på at give de besøgende et indtryk af livet på Sydfyn. Gymnastikhøjskolens store haller og parkområde var særdeles velegnede rammer for en sådan udstilling. Arkitekt Erik Herløw, København, var blevet engageret til at opbygge og indrette udstillingen.
Udstillingens vartegn var et 30 meter højt tårn, som bar en kæmpemæssig uro. For enden af hver vægtstang var ophængt et skjold med byvåben og bomærker for købstæder og sognekommuner i hele den deltagende landsdel. Uroen skulle symbolisere samhørigheden og ønsket om en levende udstilling.
Udstillingsområdet var opdelt i et indendørsareal, et friluftsområde og en markedsplads. I den største af hallerne havde Svendborg bys stand en helt central placering, flankeret på begge sider af stande fra byens virksomheder. I anledning af jubilæet havde byen fået fremstillet en 4x4 meter stor model af Svendborg by anno 1667. Modellen var lavet på arkitekt Peter Willadsens tegnestue i København som en næsten tro kopi af Resens kort fra samme år. Til mange detaljer havde arkitekt Willadsen fået hjælp fra både Nationalmuseet og museumsinspektør O. Marcussen, Svendborg Amts Museum. Modellen var omgivet af store fotostater med motiver fra byen.
Fra friluftsarealet kan nævnes den store landbrugsudstilling og et arbejdende bådebyggeri. Levendegørelse var fra arrangørernes side vægtet højt, og det viste sig da også, at alle de arbejdende stande tiltrak sig størst opmærksomhed.
Markedspladsen var opbygget som et rigtigt gammeldags fynsk marked med boder, udstillinger, opvisningsplads m.m.
For at transportere de mange besøgende mellem Svendborg og Ollerup havde man truffet aftale med Statsbanerne om at låne deres 2-etagers busser fra hovedstadsområdet. Samtidig havde man sat ekstra tog ind på Svendborg-Fåborg banen og oprettet eget trinbræt syd for højskolen. Hvis man var mere til det historiske kunne man også tage postdeligencen med kuske i originale dragter.
Udover selve udstillingen var der mange andre festlige indslag, en del af de kunstnere, der optrådte på festpladsen i Svendborg, kunne man også stifte bekendtskab med på landsudstillingen. Et enkelt arrangement, høstfesten den 21-08-1953, havde trukket mange mennesker til Ollerup, det samme gjorde naturligvis kongebesøget på udstillingens anden dag.
”Sydfynsk kunst før og nu”
Kunstudstillingen i den overdækkede svømmehal omfattede skulpturer, malerier, tegninger og keramik af en lang række mere eller mindre kendte sydfynske kunstnere. En bred fynsk linie fra de gamle fynboer til de ganske unge nulevende kunstnere. Fremtrædende pladser på udstillingen havde to skulpturer skænket til Svendborg by i anledning af 700 års jubilæet den 25. februar 1953. ”Venus med Æblet” en skulptur i bronze, udført af Kai Nielsen, der var borgernes gave til byen og ”Svendborgpigen” eller ”Siddende pige” udført af billedhuggeren Eigil Vedel Schmidt i bronze på granit, denne var en gave fra fabrikant Carl Th. Møller og hustru. Den første kan i dag ses i Krøyers have, den anden er opstillet i et anlæg på Niels Hansensvej. Udstillingen blev arrangeret af bestyrelsen for Svendborg Amts Kunstforening i et samarbejde med kunstkritikeren Kai Flor, København. Udstillingen blev besøgt af ca. 4000 gæster.
Søfartsudstillingen
Søfartsudstillingen i Byskolens gymnastiksale skildrede på forskellig vis dansk skibsfarts udvikling i almindelighed og den sydfynske i særdeleshed - efter år 1800. I spidsen for udstillingsudvalget stod befragter og søfartshistorikeren F. Holm-Petersen, der senere i 1950’erne grundlagde Søfartssamlingerne i Troense. Medlemmer var også kaptajnerne Chr. Sørensen og Kaj Lund, hvis erindringsbøger er udkommet i de seneste år. Udstillingen omfattede ikke mindre end 512 numre, hvilket kun blev muliggjort ved velvilje og lån fra såvel museer som private og virksomheder. Denne udstilling blev besøgt af ca. 5000 gæster, der i skipperstuen kunne få sig en snak med gamle søfolk, hvad enten det var udstillingens guider eller andre besøgende.
Hjemmenes udstilling
Udstillingen på Teknisk skole (der i dag rummer Socialforvaltningen) havde to hovedtemaer, forskellige interiører fra skiftende tider samt moderne køkkenudstyr. Man havde tilstræbt at holde stilarterne så rene som muligt, så møbler m.m. var lånt mange forskellige steder fra. Størst opmærksomhed samlede der sig om klunkestuen og almuestuen, hvor Helga Wåge hver dag spillede på langeleg. Køkkenudstyret blev præsenteret i et hypermoderne elementkøkken. Fra Nationalmuseet havde man lånt filmen ”Fra jordhytte til glashus”, der vistes flere gange hver dag. En spændende modeopvisning med eksotiske dragter, der ligeledes stammede fra Nationalmuseet, trak mange tilskuere. Museumsinspektør Ellen Andersen holdt foredrag om undertøjets og klædedragtens historie ledsaget af demonstration ved unge Svendborgpiger. For at udstillingsgæsterne ikke skulle gå tørmundet derfra havde man omdannet en sal til parisisk fortorvsrestaurant, hvor forskellige af byens kvindeforeninger stod for serveringen. Udstillingen havde ca. 4000 besøgende.
Forskelligt om byjubilæet
Den egentlige jubilæumsdag - 25. februar – blev markeret ved et ekstraordinært byrådsmøde efterfulgt af en reception. Her mødte mange gratulanter op med gaver og blomster. Senere var der frokost for indbudte i Borgerforeningens guldsal. Om aftenen havde adskillige af byens restauranter arrangeret middag og dans.
Til at forestå alle arrangementer i forbindelse med byjubilæets festdage d. 13.-23. august havde byrådet nedsat en administrationskomité med borgmester Einar Halberg i spidsen. Det vigtigste udvalg – forretningsudvalget – havde skibsreder A.E. Sørensen som formand, fabrikant Sv. Weimann og møller Jørgen Petersen var henholdsvis 1.- og 2. viceformand. Direktør Bondo Lauritsen havde ansvaret for den store landsudstilling i Ollerup og jubilæets hovedkasserer var bankdirektør Østergaard. Under sig havde komitéen ikke mindre end 60 forskellige udvalg med mere end 300 medlemmer.
Til koordinering og afvikling af byjubilæets mange aktiviteter havde man ansat direktør i Lockeys Reklamebureau, H. Borges Andersen fra Århus. Han var fra begyndelsen med til at udforme de bærende idéer.
Byjubilæet, der opererede med et budget på 1 mill. kr., endte trods stor succes og enestående tilslutning med et underskud på 200.000 kr. Skylden gav man vejret, to hele og to halve dage med regn havde i nogen grad holdt folk hjemme.
Efter 10 dage med fest og fornøjelse – og for mange svendborgenseres vedkommende et stort frivilligt engagement - var der mange, der nød at vågne op til en ganske almindelig hverdag. Det havde været dejlige dage, men der havde været nok af dem …….. og heldigvis er der 100 år til næste store jubilæum. Nu er halvdelen af disse år gået og Svendborg gør klar til et nyt byjubilæum!
Bystævnet
Således benævnte man festpladsen i byens centrum. Pladsen omfattede Ramsherred og dele af Skolegade og Gåsestræde, Krøyers Have samt et område bag svømmehallen. Der var 3 indgangsportaler til festpladsen, alle med maritimt tilsnit. Portalen fra Torvet til Ramsherred var udformet som en 12 meter høj skonnert-rigning og kaldtes ”Skonnerten”. I Gåsestræde gik man ombord i Bystævnet gennem en portal, der hed ”Færgen” og i Skolegade hed portalen ”Kutteren”.
Ligesom festpladsen fik navnet Bystævnet, blev andre dele af festområdet også omdøbt med historiske navne. Krøyers Have kom til at hedde ”Abildgården”, En 45 meter lang bar langs svømmehallen hed ”Sulefadet”, en anden restauration hed ”Fadeburet”. Teatret blev til ”Comediehuset” og Borgerforeningens Guldsal kom til at hedde ”Gildeshallen”.
I Anne Hvides Gård opstillede man en friluftsscene, hvor der hver aften blev opført et historisk festspil, desuden var der både om eftermiddagen og aftenen optræden af artister og andre kunstnere.
Som noget helt særligt opbyggede man – under hensyntagen til tidligere tiders tætte skibsfartsforbindelse til Østen - en kinesisk restaurant, hvor der kun serveredes kinesisk mad og ægte kinesiske vine. I spidsen for restauranten stod arkitekt Jørgensen i Egense og hans kinesisk-fødte frue. Servicet bestod af jadegrønne skåle og krukker med lakrøde kinesiske skrifttegn, fremstillet her i byen af keramiker Hjalmar Møller. Servicet kunne efter byjubilæet købes som souvenir. Ellers var hele festområdet et mini Tivoli med alt hvad hjertet kunne begære af gøgl og forlystelser.
”Prikken”
eller midtfarvands-vageren, som den korrekt hedder, valgtes som byjubilæets bomærke.
Den originale ”prik” var rejst foran rådhuset og ved turistbureauet overfor banegården, men overalt i bybilledet sås ”prikken” som en velkomst og vejviser for byens gæster.
Som emblem blev ”prikken” fremstillet i ren bronze eller i de originale rød-hvide farver. Allerede inden selve jubilæet var emblemet solgt i 26.000 eksemplarer i Svendborg alene.
En fornem udførelse af ”prikken” blev medbragt af Peder Most-ekspeditionen som gave til hver by, der blev besøgt på togtet. Her var ”Prikken” fremstillet i rent sølv og sat på en fod af valnøddetræ, formet som Fyn, hvor ”prikken” var anbragt ved Svendborg og de øvrige fynske byer markeret med sølvringe.
Byjubilæets plakater og brevmærke domineredes også af ”prikken”. Brevmærket fandtes i to forskellige farver – blåt og gult – og blev en kæmpesucces, der overgik både emblem og bowler. Det blev fremstillet i flere hundrede tusinde eksemplarer, og i jubilæumsåret gik der ikke mange breve fra Svendborg uden de var forsynede med det lille mærke.
I Rottefælden hed året revy ”Der må være en prik”
Jubilæumsbowleren
begyndte egentlig som en spøg, men ideen forekom så original, at den fængede med det samme. I løbet af kort tid blev Svendborg kendt over det ganske land, endda i udlandet, som byen, hvor alle drenge og mænd i anledning af byens jubilæum bar bowlerhatte. En klub blev dannet, der inden længe talte over 1000 medlemmer. Som souvenir fremstilledes bowlerhatten i plastik i 5 forskellige farver. Allerede inden selve festdagene var den solgt i 75.000 eksemplarer.
En enkelt af festdagene stod helt i bowlerens tegn med bowleroptog og mange sjove og overraskende indslag. Fra begyndelsen af eftermiddagen syntes alt at skulle drukne i regn, og optoget blev udsat til om aftenen. Man frygtede nu at mange af de udklædte ikke ville møde op igen, men sådan gik det nu ikke. Selv mange tilskuere var mødt frem langs den annoncerede rute og morede sig kosteligt over de mange påfund. Aftenens fest var man dog nødt til at flytte indendørs i ”Gildeshallen”.
Gaver til og fra byen 
Borgernes gave til byen i anledning af 700 års jubilæet var en skulptur af bronce ”Venus med æblet” af Kai Nielsen. I dag opstillet i Krøyers Have. En anden skulptur udført af kunstneren Ejgil Vedel Schmidt - ”Svendborgpigen” - blev foræret byen af fabrikant Carl Th. Møller og hustru, denne står i dag i et anlæg på Niels Hansensvej.
Fra fhv. bankfuldmægtig Knud Jølver modtog byen en sum på 10.000,- kr. til frilægning af Sct. Nicolai kirke.
De forretningsdrivende i Kattesundet havde samlet ind til moderne lysstofrør til opsætning i gaden. Denne idé blev taget op af de handlende i andre af byens gader.
Som erindringsgave havde byrådet - til stor forargelse for somme - vedtaget at give alle kommunens ansatte en sølvske forsynet med byens våben og årstallene 1253-1953. Til arbejdsløse der i perioden1/2 - 31/3 1953 havde haft minst 18 dages arbejdsløshed havde byrådet bevilget 3 hl. koks. Skolebørnene havde i dagens anledning fået fri og inviteredes af kommunen i biografen.
Festspillet ”Kongen kommer”
Det dagligt tilbagevendende festspil ”Kongen kommer”, opført på friluftsscenen mellem Anne Hvides Gård og Musereden, var en fri version over det historiske grundlag for jubilæet: Christoffer I’s bekræftelse af Svendborgs købstadsrettigheder. Stykket var både skrevet og instrueret af Per Buckhøj, der tidligere havde stået for lignende festspil i andre byer.
De første dage indledtes festspillet med et historisk optog, Christoffer I og hans følges ankomst til byen. Efter sigende et af de største rytteroptog i landet.
Dragterne til både spil og optog lejede man i Hamborg, hvor verdens største specialforretning i historiske dragter fandtes. Nogle af dragterne vejede op til 10 kg, noget der virkelig krævede sin mand. Spillet var indtalt på bånd, så selv tilskuere på de bagerste rækker var i stand til at høre alle replikker. Men til trods herfor skulle de optrædende sige deres replikker højt, så rent play back var det ikke.
Kongebesøget
På jubilæets anden dag gæstede Dronning Ingrid og Kong Frederik IX byen. Trods det meget stramme program med modtagelse på havnen om formiddagen og afgang igen kl.17.00, virkede kongeparret dagen igennem særdeles veloplagte og meget interesserede i alt, hvad de så. På kajen blev kongen og dronningen modtaget af medlemmer af amtsrådet, og efter en tur gennem en flagsmykket by var der reception på rådhuset. Her blev kongeparret præsenteret for byrådets medlemmer og fik en snak med byens æresborger, den nys fra Assissi hjemvendte Johannes Jørgensen. Efter besøg på Navigationsskolen og Konservesfabrikken gik turen til landsudstillingen i Ollerup, der havde kongen som protektor.
Ved modtagelsen fik Dronning Ingrid overrakt en champagnepisker i guld, formet som en ”prik”, kongen modtog en model af udstillingens vartegn ”uroen”. Til hver af prinsesserne var der et sæt Svendborgdukker.
Under gennemgangen af udstillingen viste Kong Frederik sin særlige interesse for søfarten og de dertil knyttede erhverv, hvorimod dronningen brugte lang tid på at studere alle stande fra Svendborg og nærmeste opland. Ganske særlig opmærksomhed fik den flotte model af Svendborg anno 1675, udarbejdet efter Resens kort, og specielt fremstillet til lejligheden.
Ganske uofficielt havde kongeparret udtrykt ønske om at måtte aflægge den smukke gamle Sct. Nicolai kirke et besøg, dette ønske blev opfyldt efter hjemkomsten fra Ollerup.
Peder Most
Idéen til at oprette en drengegarde med Walther Christmas’ populære romanfigur Peder Most som forbillede, stammede oprindeligt fra byjubilæets konsulent, Borges Andersen. Da man derefter udbyggede idéen til også at sende dem ud på en reklameekspedition til 28 danske havnebyer, stillede skibsreder Mogens Sørensen straks 3 mst. skonnert ”Peder Most” til rådighed. Skibet blev bemandet med 61 ”rødhårede” skibsdrenge udstyret fra top til tå i uniformer givet af flere af byens handlende. Uniformerne var med hjælp fra Tøjhusmuseet syet i samme stil som handelsmarinens ca. 100 år tidligere. I hver eneste by vakte garden behørigt opsigt, og Svendborgs byjubilæum kunne ikke have fået en bedre forhåndsomtale.
Men størst var succesen i gardens hjemby; hvor de rødhårede drenge end viste sig i festdagene, ville jubelen ingen ende tage. En helt var født, det var ikke fodbold byens børn spillede i de dage, man legede Peder Most.
