Kender du din snerydningspligt?
Ja, sådan kan det stadig være relevant at spørge, men det skal Skårup lokalhistorisk forening nok lade være med at blande sig i. En vinter, da vi havde fået del sne, kom jeg til at tænke på tidligere tiders snerydning. For år tilbage var der da altid sne om vinteren, eller var der?
Arkivet i Skårup er i besiddelse af to protokoller med betegnelsen: Fortegnelse over de snerydningspligtige i Skårup kommune, med undertitlen Skårup bys sydlige distrikt samt Øster Åbys østre distrikt. Vi har også en lille lovbog der hedder: Instruks for snefogden. Når man læser overskriften lyder det måske som noget ældgammelt noget, men det er faktisk kun 45 år siden at kommunen kunne give dette påbud til borgerne. Listerne er godkendt af sognerådet den 30. september 1958 og gælder for et år. Loven om snerydningspligt er fra 13. april 1938. Hvad gik så disse lister ud på?
Snefogden blev udpeget af sognerådet for et bestemt distrikt, og skulle varetage snerydningen indenfor dette område, når der kom store mængder. De fik så udleveret denne lille lovbog, som i et knudret sprog fortalte om love og regler vedrørende snekastning og indkaldelse af mandskab.
Han fik ligeledes udleveret lister over de snekastningspligtige, som var ganske almindelige borgere i det pågældende distrikt. Jeg vil kun her nævne § 1 som lyder: Snefogderne beskikkes af Sognerådet under stadfæstelse af Amtsrådet. Pligtig til at modtage Beskikkelse er enhver i arbejdskredsen bosat snekastningspligtig Mand i en alder mellem 25 og 60 Aar, dog med Undtagelse af Tyende samt af dem, der staar i fast Tjenesteforhold til Staten eller Kommunen eller af særlige Grunde fritages af Ministeren for offentlige Arbejder. Beskikkelsen gælder for tre Aar, og enhver kan efter denne Tids Forløb forlange Fritagelse for saa lang Tid som den, i hvilken han har været beskikket.
Snekastningslisten for Skårup by og sydlige distrikt indeholder ca. 240 personer, som har pligt til snekastning på offentlig vej. Pligten blev udregnet efter ejendomsskyld, folkehold m.m. Pligten varede fra 4½ dag i omgangen som det hed, ned til ½ dag årlig. Efter de lister vi har fra 1958-59 påhvilede det f.eks. mejeriet Rosenkilde og Engkildegården at arbejde 4½ dag i Skårup by, samt gdr. Frede Kristensen Åby mark ligeledes at arbejde 4½ dag.
I den anden ende af skalaen skulle for eksempel en almindelig snedkersvend og arbejdsmand arbejde ½ dag årlig. Man skulle dog sørge for at ingen kastede sne længere væk end 5 km. Dette var borgerligt ombud, men man kunne dog kaldes ud ekstra, men så var det mod betaling. Snefogden skulle også afmærke alternative ruter, hvis en vej var lukket. Derfor blev der hvert år sat riskoste i de levende hegn rundt i kommunen, for at vise alternative veje over markerne, når de offentlige veje lukkede.
Skårup bys sneplov var en anden vinterforanstaltning på dette tidspunkt. Det var ganske enkelt en stor træsneplov, som blev trukket af et tre heste. Det snedige var, at den kunne indstilles i bredden, da der var stor forskel på vejenes bredde. Gårdene leverede også noget arbejdskraft, da ploven skulle styres med en stang, ligesom en anden sneplov til hjemmebrug. Senere blev den trukket af en traktor. Vi er desværre ikke i besiddelse af billeder af denne store sneplov, men findes det vil arkivet gerne låne det.
I 1942 brændte sneploven sammen med en gård i byen, hvor den stod sommeren over. Derfor måtte man have lavet en ny og det gjorde tømremester Marius Petersen & Søn med denne regning til følge: 1 alen 7x7", 51½ al. 2x7", 8 al. 2x6", 2½ al.3x7", 16 al. 5/4x6", søm og tjære 10 kr., 3 al. 5x8½" eg, 13½ al.3x6", maskinarbejde4 kr., tømrerarbejde 40 ti. à 2,20kr., arbejde ved tjæring og beslag 19 ti. à 2,20kr. i alt 329,85 kr. Herefter blev ploven så forsikret for 7oo kr.
Billedet her er fra Skovmøllevejen vinteren 1978-79 der kunne man vist godt bruge et snekastningshold. Hvis du ser godt efter kan du måske få øje på lidt af førerhuset af Hjalmer Larsens lastvogn.
Snekastningslisterne ophørte omkring 1962.