Svendborgsundmarchen blev startet i 1973 som en af Danmarks første marchforeninger af march-foreningerne ”Svendborg Sneglene” og ”Taasinge Labberne” samt Svendborg Firmasport og Svendborg Turistforening. Siden udviklede den sig også til en af landets største marcher.
Svendborgsundmarchen var medlem af Dansk Motions Forbund (DMF), der er en landsorganisation af foreninger, selvejende institutioner og lignende, som har diverse motionssport som hoved-aktivitet.
Når man deltog i marchen købte man et startkort, som undervejs blev klippet ved kontrolposterne, så der efterfølgende kunne føres kontrol med, om marchgængeren nu havde fulgt hele ruten. Efterfølgende kunne man få stemplet diverse bøger og kort samt stemplet IVV-beviserne (til erhvervelse af de internationale folkesportsmærker). Ved tilmeldingen til marchen var det, mod ekstrabetaling, muligt at tilkøbe en medalje eller et vedhæng, når marchen var vel gennemført. Derudover kunne også tilkøbes et diplom. En overgang var Svendborgsundmarchen anerkendt som ”træningstilstandsprøve” for Europas største march ”Nejmegen Marchen” i Holland.
Fra Svendborgsundmarchen har Svendborg Museum modtaget en meget omfattende scrapbog, der dækker årene 1973-1991, heri er indsat marchblade, mange avisartikler og en lang række fotos.
Museet fik også tilbudt restlageret af medaljer og medaljevedhæng, men har af bl.a. pladshensyn måttet takke nej dertil. Derimod har museet affotograferet guld-, sølv- og bronzemedaljer samt tilsvarende medaljevedhæng, der forefindes i museets arkiv.
Det første år deltog i alt 601 personer på en af de 3 ruter på henholdsvis 10, 20 eller 40 kilometer, som man kunne vælge at gå enten 1 eller 2 dage på forskellige afmærkede ruter. ”Marchfeberen” steg i de efterfølgende år voldsomt i Danmark, og Svendborgsundmarchen toppede antalsmæssigt i 1980érne. I 1989 var der tilmeldt 2570 enkeltpersoner og 41 hold med i alt 1127 personer. Herefter gik det dog støt nedefter, og marchen lukkede i 2009 efter 24 års virke. Byhistorisk arkiv har fra Svendborgsundmarchen modtaget en liste over antal deltagere i tidsrummet 1973-1999. Undervejs i forløbet forsøgte man sig med nytænkning, og indlagde f. eks. førvandringsture a henholdsvis 5 og 10 kilometers længde fredag aften. Familieture af henholdsvis 5 kilometer lørdag og 5 eller 10 kilometers længde om søndagen kom også på programmet. Det var især familier med mindreårige børn og folk med barne- og klapvogne der deltog, såvel som de såkaldte ”ølhold” med kolde bajerne i typisk barne- eller trækvogne, der deltog i de korte ture.
At etablere en march i denne størrelsesorden kræver en masse hjælpere, og eksempelvis oplyses at i 1974, hvor der var 1100 deltagere, var der tilknyttet ca. 110 hjælpere. Ud over foreningens egne medlemmer, der startede fortræningen til marchen i januar måned for interesserede, var der et stort administrativt og praktisk arbejde for sekretariatet og under selve marchens afvikling. Fra forskel-lige sider modtog man hjælp med toiletvogne, flagstænger m.m. Civilforsvaret stod parat med diverse førstehjælp og hjemmeværnet sørgede for radiokommunikation mellem bl.a. rastepladser og sekretariat, såvel som de assisterede med telte på rastepladserne. Hjemmeværnets politikompagni sørgede for trafikreguleringen. Ud over diverse musikalske underholdninger arrangeredes et stort vablebal i Taasingehallen lørdag aften. Der var marchdeltagere fra hele landet og også udlandet var repræsenteret. Overnatningerne på bl.a. Sundhøjskolen, campingpladserne og vandrehjemmet var i de dage stærkt forøget til gavn for Svendborgs handelsliv og omdømme.
Svendborgsundmarchen blev altid rost for sine meget afvekslende ruter, der var lagt meget naturskønt især på Thurø og Taasinge. De ruter hvori en sejltur med sundfærgen ”Helge” indgik om søndagen, gav marchgængerne et ofte tiltrængt hvil, inden det gik ”opad” fra Troense mod Taasingehallen. Mange led dog, når de efter sejlturen, skulle til at gå på vablerne og i det hele taget have gang i de ømme ben.