En meget gammel tradition i Svendborg
På Svendborg Assistens – kirkegård, umiddelbart syd for kirkegårdskapellet er der 29 ensartede grave hvor der ved hver enkelt gravsted vajer et lille dannebrogsflag og der er næsten altid en overdådighed af smukke blomster arrangeret ved og omkring disse med ensartede natursten som gravminde prydede grave.
Forhistorien er jo som vi ved hård ved krigen i 1864, soldaterne der vendte hjem fra denne krig blev mildt sagt ikke behandlet særligt pænt og med den respekt man kunne have forventet for folk der kæmpede for fædreland og ære. Uden vilje til modernisering og til at udruste en hær med brugbare våben og andet udstyr besluttede politikerne denne skæbnesvangre krig. Soldaterne som var utrænede håndværkersvende eller bønderkarle kom til at stå overfor en toptrimmet hær af soldater fra Preussen og Østrig. Helt galt gik det da fjenden stormede skanserne ved Dybbøl. Den danske hær blev løbet over ende og efterfølgende genstand for hån og fornedrelse. Veteraner fra den første slesvigske krig 1848 – 50 mente at de havde kæmpet og sejret for fædrelandet og at det var dem der var de tapre landsoldater. Soldaterne fra 1864 var i deres øjne blot nogle feje krystere.
Soldaterne fra 1864 kæmpede bravt, stred og led for fædrelandet og der gik da heller ikke mange år før holdningen til dette faktum ændredes radikalt.
Før krigen brød ud i 1863 havde man fra krigsministeriet givet ordrer til oprettelse af lazaretter rundt i riget, således også i Svendborg. Borgerforeningen i Fruestræde og nærliggende skoler blev indrettet som lazaretter. Man krævede fra ministeriet plads til 200 men den blodige og barske krig krævede meget mere plads til sårede soldater her i Svendborg. Ofrene blev sejlet fra Sønderborg til lazaretterne i Svendborg hvor de blev passet og plejet af sygeplejersker men da presset var alt for stort måtte koner fra byen hjælpe til. Ingen heltebegravelser til de 28 døde soldater som ligger begravet her på kirkegården, nej de fik en simpel kiste lavet af fyrretræ og efterfølgende blev de begravet på kirkegårdens mest ringeagtede del nemlig lige uden for kirkegårdsdiget. Kirkegården er udvidet flere gange siden da. Jeg nævnte 29 ensartede grave i begyndelsen af denne beretning, men det er kun de 28 der er soldater fra 1864, den sidste er en fattig kobbersmedelærling fra dengang som således er kommet i ”fornemt” selskab. En af de flittigste og mest pligtopfyldende koner fra byen som sad i mange nætter og vågede over de alvorligt sårede unge soldater hed fru Lind. Hun var meget frustreret over den behandling man gav disse ilde tilredte soldater, forplejningen var ussel og uden næring og i døden fik de et gravsted udenfor kirkegården på de fattiges jord. Derfor sad hun om aftenen i sin lille lejlighed inde i byen og syede små dannebrogsflag som hun satte ved gravene som en hæder og i dyb respekt for soldaterne som gav deres liv for fædrelandet. I mange år var der faktisk lidt prestige i at passe og pleje disse små ensartede grave så en del af byens piger og koner var meget engageret i denne syssel.
Snart begyndte signalerne fra det politiske system dog at vende, der var i høj grad behov for sammenhold og nationalfølelse. Landet havde mistet noget nær en halv million landsmænd og et areal på 9400 kvadratkilometer i afståelsen af hertugdømmet Slesvig til Preussen. Allerede i 1867 rejste man i Svendborg en mindestøtte / obelisk til ære for de soldater fra 1864 som lå begravet her. Midlerne til denne mindestøtte var skaffet ved en indsamling iblandt byens borgere, og næsten alle gav et bidrag, rig som fattig. Mindehøjtideligheden fandt sted den 26. maj, den skønneste måned i året hvor alt grønnes og giver håb om lyse tider. Der var feststemning og flag var oppe over hele byen, for udover afsløringen af mindesmærket på kirkegården over de faldne soldater var det også sølvbryllupsdag for Kong Kristian den niende og Dronning Louise. Men det var dog afsløringen af mindesmærket på kirkegården der stod Svendborgernes hjerter nærmest. Kl. 1½ gik toget fra torvet i følgende orden, politikorps og våbenbrødre fra Svendborg, Egense, Vester Skerninge og Hundstrup med faner og sangkor, ordensmarchallerne, komiteen, kommunalbestyrelsen, de kongelige og kommunale embedsmænd, skytteforeningerne fra hele Sydfyn, brandkorpsets officerer og menige og mange flere. Afsløringen indledtes med en sang forfattet af institutbestyrer Jørgensen, hvor første vers lød således
O! var du blot en grænsesten
og stod du som værn mod vold og mén
du hist på Ejderens banker.
- men ak du er kun smertens tolk, og om dig står et bøjet folk,
med tunge vemodstanker.
Derefter var der tale ved sognepræsten ved Vor Frue kirke i Svendborg pastor Troels Smidth som sluttede sin lidelsesberetning med at konkludere at disse soldater havde lidt og stridt og var faldet for en retfærdig sag og så har man jo ikke kæmpet forgæves da det aldrig kan være uden frugt at lide og dø for en retfærdig sag. Afsløringen af mindestøtten saluteredes med kanonsalut og geværsalver, og medens musikkorpset udførte melodien ” bøn for Danmark ” nedlagde byens damer kranse ved mindestøttens fod. Til slut sang sangkoret en sang der var forfattet af Mads Hansen i dagens anledning. Derefter begav processionen sig tilbage til torvet hvor komiteens formand lærer Bærthelsen sagde tak til alle, og overdrog mindesmærket til kommunalbestyrelsens fremtidige værge og omsorg. Borgmester Schrum udtalte sin tak med det håb, at byens borgere ville bidrage til at frede om mindesmærket til de seneste slægter. Mindesmærket er en obelisk af Svensk granit, 7 alen og 5 tommer høj som er oprejst på en stensat høj og den er udført at stenhugger Andersen fra Odense. Forsiden bærer indskriften, ” mand døer, – men ei døer mands daad.
Og på bagsiden står årstallene, 1848 – 50 og 1864
Krigergravene på Svendborg Assistens - kirkegård år 2014 er stadig et betagende og tankevækkende historisk mindesmærke og fru Linds gode initiativ med de små Dannebrogsflag har man videreført helt frem til i dag. ”Komiteen til bevarelse af krigergravene på Svendborg Assistens - kirkegård” arrangerer hvert år Kristi Himmelfartsdag optog fra torvet til krigergravene på kirkegården, og det har man gjort hvert år siden 1867. Forrest går Peder Most Garden og efterfølgende komiteen og de forskellige værn, mange flotte faner, fest og farver. Bagest i optoget kommer lokale folk som synes det er en dejlig oplevelse at deltage i denne højtideligholdelse hvor der både er taler, musik og dejlige sange. I denne anledning er alle de små Dannebrogsflag som har vejret dag og nat i al slags vejr siden forrige Kristi Himmelfartsdag udskiftet med nye flag og flagknopperne er opmalet med guld, kirkegården er forårssmuk og nyrevet. Efter velkomsten ved formanden for komiteen og kransenedlæggelserne, taler en af egnens præster og der synges sange. Når man er færdige ved krigergravene fra 1864 går optoget videre på kirkegården til de Engelske Flyvergrave, mindesmærket for modstandsfolkene, skulpturen for de udsendte og Mindelunden for ofrene i 2. Verdenskrig, hvert sted med kransenedlæggelse og sange som er udvalgte i forhold til begivenheden der højtideligholdes. En meget smuk tradition som jeg håber, vil blive ført videre af kommende generationer.
På Svendborg Assistens – kirkegård er der i forbindelse med kirkegårdskapellet også krematorium, og når jeg indleder denne skrivelse med at der altid er en overdådighed af blomster ved krigergravene fra 1864, ja så skyldes det at hver gang vi modtager en kiste til kremering hvor urnen ikke efterfølgende skal ned sættes på vores kirkegårde, så bliver bårebuketten ved modtagelsen, hvis vi ikke har hørt andet, lagt ud til de 28 unge mænd fra 1864 samt kobbersmedelærlingen.
Her i 2014 er det 150 år siden de 28 soldater blev stedt til hvile på Svendborg Assistens – kirkegård så vi håber at rigtig mange vil deltage i denne traditionsrige og smukke højtidelighed. Årets taler er borgmester Lars Erik Hornemann.
”Mand døer, men ei døer mands daad”
Tommy Christensen, Kirkegårdsinspektør, Svendborg kirkegårde. 2014.