I 1867 Købte kammerherre Ove Sehestedt Juul til Ravnholt en fæstegård med tilhørende areal af Otto Ditlev Baron Rosenørn Lehn (Hvidkilde). Det var ejendommen matr. nr. 36, Egense By, beliggende i Rantzausminde (nu: Rantzausmindevej 97). Arealet lå på begge sider af vejen -  mod syd ned mod Svendborgsund og på nordsiden, hvor der var et lille stykke skov også. Det blev tinglyst, at der skulle være en aftægtsaftale med den tidligere fæster, Niels Hansen, og at han ikke skulle stilles ringere end før.

Sehestedt Juul opførte en lystejendom på grunden ned mod vandet, og han kaldte den Mira Mare. På den anden side, ved siden af skoven, blev der opført et længehus med 3 lejligheder. Dette blev kaldt Rosenly. I den ene lejlighed boede den tidligere fæster Niels Hansen.

Sehestedt Juul brugte stedet meget. Han var en travl mand, der var optaget af politik og havde flere bestyrelsesposter i erhvervslivet. Når han tog ophold på Mira Mare, annoncerede han i aviserne, at nu var hans adresse der de næste 14 dage.

Hans kone, Marie Frederikke Emilie baronesse Holsten-Carrisius, var død i 1882. Selv var han også svagelig og var taget til Madeira for at komme sig, men han blev syg dernede og døde i efteråret 1882.

miramare4Mira Mare blev sat til salg, og i foråret 1883 blev det overtaget af Julius Godthold Albinus. Albinus boede i Kolding, hvor han havde 2 væverier. Han havde udviklet en mekanisk væv, der var meget omtalt og var et stort fremskridt. Hans plan var at flytte væveri-virksomheden over til Mira Mare.

Han flyttede ind med kone og 3 sønner, og der blev opført bygninger til at huse væveriet. Han annoncerede også efter arbejdskraft. Men det var åbenbart ikke så let at få en væveri-virksomhed til at lønne sig i Rantzausminde. I 1886 blev han erklæret konkurs, og bobehandlingen resulterede i, at hans bror cand. juris R. E. Albinus, der var advokat i Sakskøbing, overtog ejendommen.

miramare3Albinus-familien boede på Mira Mare nogle år endnu. De prøvede med flere forskellige ting for at få en levevej ud af det, bl.a. var der planer om et såkaldt "Kystsanatorium og Pensionat for Nervesvage og Rekonvalescenter". Der blev også annonceret efter bade- og sommergæster, og det blev oplyst, at man havde landets bedste klima.

Men det blev ikke til en levevej for familien Albinus, og i 1892 blev bygningen solgt til Ingeborg Weber. På det tidspunkt var Rosenly blevet solgt fra.

Ingeborg Weber var født i 1867 som datter af Theobald Weber og Sophie Emilie Meldola fra Gl. Hestehauge i Svendborg. Det var en meget velhavende familie. Efter forældrenes død arvede de 9 søskende betydelige formuer, så det var en velhavende 25-årig ugift Ingeborg Weber, der i 1892 overtog Mira Mare for 25.000 kr.

miramare6miramare9I 1901 blev Ingeborg Weber gift i Roskilde Domkirke med grev Kaj Rantzau til Rosenvold (Vejle Fjord).
De opholdt sig på Mira Mare, hvor der foruden boede familiemedlemmer, gæster fra udlandet, tjenestefolk, m.m. Bl.a. var der en selskabsdame, Marie Vignier, der var fra Schweitz. Hun havde været tilknyttet familien fra tiden i Gl. Hestehauge og blev boende på Mira Mare til sin død i 1940'erne.

I 1904 døde Kaj Rantzaus far på Rosenvold, så Kaj overtog ledelsen af dette gods, og de flyttede derover, men beholdt Mira Mare. Det varede dog kun kort. Kaj Rantzau havde en medfødt nyrelidelse, og han blev syg og døde i 1906. Da arvereglerne var sådan, at det kun var mandlige medlemmer af slægten Rantzau, der var berettiget til at arve, måtte Ingeborg forlade Rosenvold. Hun tog tilbage til Mira Mare - nu som enkegrevinde.

miramare1I 1907 købte hun Rosenly tilbage, og den blev bl.a. benyttet til boliger til personalet.
Samme år adopterede hun en pige, Lilly Rantzau. De fortsatte livet på Mira Mare, men allerede i 1923 døde Ingeborg Weber, 57 år gammel. Lilly var således kun 17 år, da hendes adoptivmoder døde.

Lilly blev boende på Mira Mare med hjælp af tjenestefolk og den schweitziske selskabsdame. Som 20-årig i 1926 blev hun gift med Poul Jørgensen Fallesen Bruhn, der var forretningsmand og fra deres ”familiekreds”. Det blev et kort ægteskab. De blev snart skilt, og Lilly blev gift igen med en berider Aage Willestrup, hvis efternavn hun tog.

miramare7Lilly Willestrups helt store passion var heste og ridning. Hun var en lille, tæt dame og gik altid klædt i herretøj - og som regel ridetøj. Det fortælles, at hun kunne finde på at ride ind til Svendborg, op gennem byens gader i fuldt trav, så folk måtte springe for sig.

Heller ikke dette ægteskab holdt længe. I 1940 var Aage Willestrup fraflyttet Mira Mare. Lilly boede herefter alene på Mira Mare med hjælp fra tjenestefolk. Hun var gæstfri og holdt gerne selskaber, bl.a. for naboerne. Der blev holdt Sct. Hans med  bål ved vandet, og 1. juledag var en fast tradition for nabosammenkomst. Det forlyder, at hun holdt meget af musik og kunne spille på sin grammofon for åbne døre og vinduer, så alle i nabolaget kunne høre det.

miramare2Med tiden ebbede det ud med selskabelighederne, og de seneste år boede Lilly Willestrup sammen med en husbestyrerinde, fru Knudsen, samt en gartner. Hun døde i 1992. Der var ingen arvinger. Hun havde hele livet levet af sin formue, der blev bestyret af en advokat i Svendborg. Ejendommen blev solgt, og den blev revet ned og opdelt i byggegrunde. Der blev anlagt en lille vej, der hedder Mira Mare.

Rosenly på den anden side af vejen var tilbage i 1970'erne blevet solgt til kunstneren Jens Uffe Rasmussen og hans kone Kirsten. Den lille skov ved siden af Rosenly havde Svendborg kommune overtaget i 1985.

Rosenly

miramare5Som nævnt var Rosenly som følge af Albinus-familiens dårlige økonomi blevet solgt fra. Det var en restauratør fra Svendborg, der havde købt ejendommen. Der var stadig lejligheder, men det blev også forsøgt med et brødudsalg, ligesom der var en forsamlingssal i den ene af lejlighederne i en periode. Her blev der bl.a. holdt møder med metodistpræsten fra Svendborg, men også egnens foreninger holdt arrangementer i huset.

Da Ingeborg Weber købte Rosenly tilbage i 1907 blev der boliger til personalet i de 3 lejligheder.

En mere fyldig beretning om Mira Mare og Rosenly kan læses på Egense-Rantzausminde Lokalarkivs hjemmeside:

egense-lokalarkiv.dk

Laila Neumann
Egense-Rantzausminde Lokalarkiv 2021

Kilder:
Kirkebøger og folketællinger
Skøde- og panteprotokoller, Lehn Birk, 1863-1869
Erik Henriques Bing: "Meldola og Weber"
Samtaler med personer, der har kendt Lilly Willestrup

 

Gå til toppen