Ulbølle mølle ligger som et vartegn og en smuk velkomst til trafikanter kommende fra vest på deres vej ind i den tidligere Egebjerg kommune. Når man ser møllen, fornemmer man straks, at der må være en lokal kreds af mølleinteresserede bag et sådant historisk monument. Original i udseende og stadig i funktionel stand skyldes ikke mindst kredsen bag foreningen Ulbølle Mølles Venner, som overtager møllebygningen i 1998 af den tidligere ejer Fyns Andels Foderstof (FAF). Skødet underskrives den 2. februar 1998 af daværende direktør og tidligere ejer Verner Nielsen, og hermed sluttede et erhvervseventyr, som har varet i 135 år.
Forinden var møllen i november 1997 blevet forsynet med nye jernvinger, og allerede i sommeren 1999 fik møllen ny svikstilling. (rundgangen forsynet med gelænder om bygningen). Arbejdet blev udført af tømrerlærlinge fra Svendborg Tekniske Skole, og hermed var arbejdet i gode kyndige hænder. Samtidig hermed blev køb af materialer støttet af Fynbo Fonden, og så var foreningens økonomiske grundlag hermed startet. Andre økonomiske midler blev fremskaffet fra diverse store fonde, og i 2002 startede en gennemgribende renovering af det udvendige murværk. Overfladebehandlingen (tjære og glasfiber) og murværk blev hugget af, og herefter blev alt sandblæst over svikstillingen, dårligt mørtel kradset ud og ny oppudsning foretaget. Møllebygningen skulle herefter males hvid, som formodentlig var møllens oprindelige farve. Samme år blev der lavet ny tagdækning på møllehatten. Disse to projekter blev overvejende finansieret af fondsmidler fra EU's regionalfond (Mål 2 midler) samt støtte fra Skov - og Naturstyrelsen. Foreningens overordnede plan var selvfølgelig, at møllen atter skulle i drift med snurrende møllevinger og larmende kværne. Dette viste sig ikke at være urealistisk. - I 2009 installeres møllerimaskiner, idet man selv fik fremskaffet en kværn og en valse. Samtidig forestår møllebygger Jens Jørgensen opstilling af transmissionen, så der igen kan males og valses korn.
I dag er uddannelsen som møllebygger et ukendt erhverv, og der findes kun én dansk statsborger med svendebrev til faget, møllebygger Jens Jørgensen fra Faxe Ladeplads.
Projektet blev finansieret med midler fra EU, Augustinus - Fonden, Friluftrådet, Fonden til Fynske Kulturminders Bevaring, Svendborg Kommune og private sponsorer.
Møllehistorie
Før 1852 var der mølletvang. Bonden skulle lade sit korn male på en bestemt mølle, for mølleriet blev dengang brugt til opkrævning af skat hos de omkringboende bønder, så lokale godsejere fik deres del af kornet. Efter den nye grundlov i 1848 og dennes liberale tankegang, blev loven om fri møllenæring vedtaget i 1852. Loven gav anledning til en voldsom konkurrence om at male bøndernes korn.
1852/14. april: Lov om møllenæring. ”Enhver ejer af en melmølle skal det være tilladt at forbinde hvilken som helst ny kraft med den, som allerede er tilstede i hans mølleværk, og ligeledes at udvide værket med nye kværne. Det skal være enhver tilladt at opføre en ny mølle, såfremt der ingen anden mølle findes inden for en radius af en mil. Fra og med 1. januar 1862 vil møllenæringen blive aldeles frigivet.”
Ikke så snart loven endelig trådte i kraft, også på landet i 1862, kom der overalt gang i opførelsen af nye møller.
Ulbølle Mølles historie
I Ulbølle boede gårdmand Rasmus Pedersen Skov, hvis jordparcel på ca. 140000 kvadratalen (ca. 32 ha.) var beliggende på hjørnet ud til landevejen fra Svendborg til Fåborg og ved indfaldsvejen til Ulbølle By. Det var en god beliggenhed for omegnens bønder at transportere deres afgrøder til videre forarbejdning til foder og bagemel, og året efter lovens ikrafttræden, 1863, står en ny mølle færdigbygget. Møllen er en ”hollandsk mølle”, hvor møllehuset er bygget af Flensborgsten, en særlig smal type sten, egnet til den skrå kropsbygning.
Rasmus forbliver dog gårdmand, idet han straks tilskøder møllen til svigersønnen, den 32-årige Peder Larsen og datteren Ane Sofie Rasmussen Skov. Hvor længe de er på møllen vides ikke, men ifølge folketællingen i 1880 er den 35-årige Johan Pedersen fra Hundstrup møller i Ulbølle. I 1884 skifter møllen atter ejer, idet skibscaptain Rasmus Larsen i Ulbølle køber matr.nr. 5j med mølle og jordtilliggende.
En naboejendom, opført 1829 (Møllevej 5), tilkøbes i 1890-erne, og her indretter Rasmus Larsen bageri og beboelse. Bageri og mølle blev drevet sammen indtil 1922, hvor sønnen Simon Larsen, der var uddannet bager, overtager bageriet. - De sidste ejere som bagermestre i Ulbølle var Jytte og Viggo Lassen, der lukkede bageriet i 1990-erne.
Under 1. verdenskrig var der varemangel, også på olie til at drive de nye elværker, så Ulbølle Mølle begyndte at producere elektricitet til el-værket i Vester Skerninge, dog først efter at mølleriarbejdet var gjort. Efter krigen blev der indlagt el-kraft i møllen og installeret petroleumsmotor.
I 1923 sælges møllen til Rasmus Larsens svigersøn, Rasmus Møller Christensen, gift med datteren Rigmor. Som medhjælp er svogeren Kaj Larsen aktiv til 1952.
En ny æra for møllen fremstod under Rasmus Christensens ledelse, og omkring 1932 omdannes møllen til Aktieselskabet Ulbølle Mølle A/S, hvor han selv var direktør. Elværkernes produktion af energi var efterhånden blevet billig, og med mekaniseringens fremskridt overgik hele mølleriet til el-drift, og møllens vinger standsede snart.
Nyere tid
I 1952 købte Verner Nielsen Ulbølle Mølle, der i 1970 blev omdannet til et aktieselskab. Verner Nielsen kom fra Stenbjerge Mølle ved Tommerup, hvor han havde lært møllerfaget. Verner Nielsen fik sat gang i produktionen, og Ulbølle Mølle blev til en moderne grovvareforretning. Kundekredsen blev udvidet til det meste af Sydfyn, men også til enkelte kunder på det øvrige Fyn.
Urte Mølle i Ollerup kom til salg i 1985/86, og det passede fint med, at Ulbølle Mølle manglede lagerplads og blandingskapacitet. Ulbølle Mølle A/S overtog Urte Mølle nu, den var sat til salg.
Verner Nielsen var udlært møllersvend, så han kunne håndtere alle fagets funktioner. Han kunne f. eks. bilde kværnsten, det vil sige, at slidte sten blev hugget i bestemt struktur, så de igen blev bedre til at male kornet. Denne beskæftigelse med at bilde kværnsten var der ikke mange møllere, der kunne håndtere, og sammen med Ejner Vendelbo Andersen kom Verner Nielsen en del rundt i landet til møllerier og på gårde, hvor der stadig var kværnstene, der skulle bildes. Det var i deres otium, at de tog sig af at renovere gamle mølleri-maskiner.
Verner Nielsen var en dygtig forretningsmand, meget respekteret, afholdt af kundekredsen og altid klar med råd og vejledning til dem, der havde behov. Verner Nielsen blev også valgt til sognerådet i Ulbølle Sogn i flere år. Han var som sådan med i 1970 i forhandlingerne med nabosognene om dannelsen af Egebjerg Kommune.
Ulbølle Mølle har været et vartegn for byen, især da Verner Nielsen ejede møllen og monterede lys på vingerne. Det specielle var, at vingerne kunne dreje rundt med lysene tændt. Anlægget blev monteret af installatør Børge Rasmussen. Lysene var, og er, stadig tændt i hele december måned og frem til Helligtrekonger.
Erik Christensen, Birthe og Ernst Hansen
Egebjerg Lokalhistoriske Arkiv
Kilder:
Ulbølle Mølles Venner www.ulbollemolle.dk
Egebjerg Lokalhistorisk Arkiv
Danisk Family Seach
Dansk Møllerforening
Rigsarkivet
Privatfotos