I 1765 solgte kronen Gl. Hestehauge og Øxenbjergmarkerne til Niels Juel på Valdemars Slot. I 1866 overtog grosserer Th. C.F. Weber, der var meget optaget af frugtavl, Hestehauge-skoven. Han anlagde den første frugtplantage ved sin ejendom Søro - senere blev adskillige tønder land udlagt til frugtplantage.
Samtidig omdannede han området langs stranden med den stejle randmoræne til ”en af de smukkeste og mest maleriske pletter her i landet”. Weber lod anlægge spadserestier med bænke på de steder, hvor udsigten var smukkest, anbragte talrige billedhuggerarbejder omkring i terrænet, lod frugttræer klippe i vase- og kandelaberformer og indrettede en række fiskedamme.
Ved faderens død i 1886 overtog sønnen Sophus Weber driften af Gl. Hestehauge. Han anlagde 1887 en væddeløbsbane for cyklister foran restauranten ”Bodega” omkring parken ved ”kaninøen”. Her kørtes bicycle-væddeløb med op til 50 deltagere.
Et par år senere lavede han og skibsbygger H. Poulsen et skibsværft i Gl. Hestehauge, hvor der i de følgende år blev bygget en mængde større og mindre lystfartøjer foruden enkelte sejlskibe. I år 1900 opførte han foruden ”VILLA SVEA” også ”TÅRNBORG” i tillempet italiensk middelhavsstil.
Sophus Weber døde i 1941, men allerede i 1928 havde sønnen, Harris Weber, overtaget driften af de ca. 70 tønder land store frugtplantager.
Ved siden af ”VILLA SVEA” opførte broderen Theobald (Thebe) i 1933 det spændende ”Manzana-Tårn”. Der var 150 trin op til en platform, hvorfra man havde den herligste udsigt og en restaurant med udsøgt inventar. I dag står kun den nederste del af tårnet.
I 1955 overtog Svendborg Kommune strandarealet og den nærmest liggende skov. Godt 10 år senere overtog kommunen hele arealet - incl. Skårup Skovmølle. Senere er der afstået jord til såvel Hotel Christiansminde som kursusejendommen ”Svendborgskolen”.
Den kendte redaktør Henrik Cavling skrev i 1913: ”Her saa jeg da Svendborg for første Gang, og jeg tænkte: Findes der i de fremmede Verdener, du har gennemstrejfet, noget saa betagende som dette lille Sund? Nej! Det var en Opdagelse, jeg havde gjort. Foraaret i Svendborg havde pludselig slaaet mit Vindue op til Danmark, og derfor siger jeg Tak! Dette Vindue burde aldrig være lukket
hos nogen af os. Skulle Du, kære Globetrotter, føle, at Hængslerne er rustne, saa skulde Du prøve en Junimorgen at vaagne op i Christiansminde”.