Avlsgården
Tangegård var beliggende på adressen Boelsmosevej 40, Oure Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. Tangegård blev oprettet i 1855 af godsejer N.F.B. Sehested til Broholm af en mindre parcel af Broholms hovedgårdstakst samt en del fæstejord, som blev frigjort ved fæstegårdens salg.
Tangegård havde - i følge Større Danske Landbrug, bind III, 1930 – et samlet areal på 72,9 ha, deraf 67,5 ha ager, 3,9 ha eng, 1,5 ha have og gårdsplads. Jorderne, der er samlet omkring gården, er meget uensartede, dog således at de kan deles i tre nogenlunde ensartede partier, en tredjedel lermuld med forskelligt underlag, en tredjedel lettere lermuld med sandunderlag og en trediedel sandblandet jord, ligeledes med sandunderlag. Terrænet er ret jævnt – en tredjedel dog noget kuperet. Jorden dyrkes i en syv og en seksmarksdrift, nærmest i fri drift, af og til med frøavl, således dyrkes altid runkelroefrø til gårdens eget brug. Halvdelen af arealet drives med roer og en mark med kløver og græs. Desuden ligger godt 12 ha med vedvarende græs. Af de gamle markbøger (Broholm godsarkiv, Landsarkivet for Fyn) fremgår det, at der altid har været kreaturhold på gården samt, at markdriften har været tilrettelagt således, at gården har været selvforsynende med foder til såvel kreaturer som heste og svin. Kvægbesætningen var i 1933 på 60 malkekøer og 50 ungkreaturer. Besætningen var Rød Dansk Malkerace, der fornyes ved eget tillæg. Den gennemsnitlige årlige mælkeydelse pr. ko var i 1929 på 2990 kg med 3,94 pct. fedt. Mælken leveredes overvejende til Hesselager Mejeri - en del dog til Oure Andelsmejeri.
Der holdtes som regel 11 arbejdsheste. Tillæg af heste var af egen avl. I 1930 var der desuden en ”Avory” traktor.
Svinebesætningen var på omkring 50 tillægssøer, og der leveredes ca. 500 slagtesvin om året.
Desuden solgtes 70 – 100 gylte og nogle pattegrise årligt. (Større Danske Landbrug, 1930).
Avlsgården, der havde fem længer bestående af en kort grundmuret midterlænge mellem 2 x 2 vinkelformede bindingsværkslænger forbundet ved vinkelspids med midterfløjens ender. De lave bygningers store tage var tækket med strå (Trap DK 1958). Den midterste længe, der var gundmuret, rummede bestyrerboligen. De fire avlslænger var af bindingsværk. Mod nord lå en stråtækket kalvestald, der var opført i kampesten og dannede en del af en bue.
Syd for avlsgården lå en hjælm (tærskeladen) af træ, tækket med tagpap ligesom en vognport (halvtag) mod vest.
I 1943 blev der bygget en stor lade til tørring af tobaksblade – den væltede under en storm i midten af 1960’erne.
Der var indlagt vand i kostalden. Til ejendommen hørte to huse med boliger til tre familier (Større Danske Landbrug).
Hovedbygningen
Hovedbygningen, der ligger øst for avlsbygningerne, blev opført i 1884, består af en kort hovedfløj i eet stokværk med en tværfløj i hver ende. Bygningen er opført i gule sten med skifertag.
Hovedbygningen blev opført af N.F.B. Sehesteds søn Hannibal Sehested, som boede der i en årrække.
Hannibal Sehested var Danmarks sidste konseilspræsident. En post, som han mistede til partiet Venstre ved valget i 1901.
Vest for hovedbygningen og isoleret fra denne ligger avlsgården.
Tangegårds hovedbygning ejes og bebos i dag (2010) af Kirsten Risgaard og Torben Møller Sørensen, som købte bygningen af Otto Stenbæk Hansen i 1994.
Ejerforhold
Godsejer N.F.B. Sehesteds ældste søn kammerherre, hofjægermester Hannibal Sehested overtog Broholm og Tangegård efter sin mor i 1884.
Hannibal Sehested var barnløs. Derfor var det brodersønnen, cand. jur. Jørgen Sehested, der i 1924 overtog gården samtidig med, at han overtog Broholm Gods.
1906 bosatte Hannibal Sehesteds broderdatter, landbrugskandidat Helga Sehested, sig på den nærliggende Bjergeskovgård, som også tilhørte Broholm. I 1927 fik Helga Sehested Bjergeskovgård og Tangegård i livsvarig forpagtning, og hun boede på Bjergeskovgård til sin død i 1958.
I forbindelse med Jørgen Sehesteds dom for landsforræderi under Anden Verdenskrig, blev halvdelen af hans formue konfiskeret, herunder Tangegård, som Statens Jordlovsudvalg overtog, hvorefter der bl.a. blev udstykket to statshusmandsbrug i 1960.
Tangegård brænder
Den 19. december 1996 brændte Tangegård, uden at der skete skade på hverken mennesker eller dyr. Stedets eneste lejer (Ulrik Fast) søn af Carl Johan Fast, der i en årrække havde forpagtet Tangegård, kom sent hjem og nåede kun at få en tøjbylt med ud, da han kl. 3 om natten slog alarm. På det tidspunkt var hele gården omspændt af flammer og brandvæsenet kunne intet stille op. Brandvæsenet koncentrerede sig om at redde hovedbygningen og en naboejendom.
Den nedbrændte ejendom ejedes af Trine og Lars Larsen og anvendtes ikke længere til dyrehold. Brandårsagen var ukendt.
Gården var en af de sidst eksisterende af sin art i Danmark. Et fredningsarbejde var gået i gang, men blev ikke afsluttet. Gården er ikke senere blevet genopført.
Ejerforhold efter konfiskationen
Da Jørgen Sehesteds kusine, landbrugskandidat Helga Sehested, havde Tangegård og Bjergeskovgård i livsvarig forpagtning, blev konfiskationen først effektueret efter hendes død i 1958.
I forbindelse med konfiskationen blev der nedlagt forbud mod afhændelse af Tangegaard eller dele deraf til Broholm uden tilladelse fra Statens Jordlovsudvalg.
Efter konfiskationen blev der i 1960 udstykket to statshusmandsbrug. Det ene – beliggende på Hesselagergårdsvej 40 – blev overtaget af Laurits Thyge Sørensen, og det andet – beliggende på Stenmurevej 18 – blev overtaget af Karl Johansen.
Hovedparcellen og hovedbygningen blev overtaget af Doris Jikaku Noble og hendes mand Jørgen Hansen, der bosatte sig i hovedbygningen. Doris Noble blev efter skilsmissen boende i hovedbygningen indtil 1992, hvor hun solgte hovedparcel og avlsbygninger til Otto Stenbæk Hansen, som i 1994 solgte hovedbygningen til Kirsten Risgaard og Torben Møller Sørensen.
I 1996 overtog Jørgen Sehesteds barnebarn, Cathrine Sophie Larsen, Bjergeskovgård og Tangegård inkl. avlsbygninger.
I 1987 købte Kurt Nielsen Gammel Tangegård (en del af Tangegård) inkl. frugtlager og jordtilliggende.
Referencer:
Broholms godsarkiv, Landsarkivet for Fyn, Odense, 2009.
Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag 1985.
Johannes Magelund: Fortids minder – fremtids håb. Forlaget Scandinavia, 1989
Birgitte Grice (personlige oplysninger) 2010.
Helge Veber Knudsen (personlige oplysninger) 2010
Kirsten Risgaard (personlige oplysninger) 2010.
Torben Møller Sørensen (personlige oplysninger) 2010.
Billedbladet,1941.
Fyns Amts Avis, 1996
Større Danske Landbrug, 1958.
Tingbogen, Svendborg 2010.
Trap Danmark, 1958.
www.fynhistorie.dk.
Af Karl Johan Rasmussen, 2010