På et møde i Svendborg Byråd den 6. september 1977 blev Landbogårdens skæbne endeligt besejlet. Gården i Gerritsgade 37 havde rødder helt tilbage til 1756, og nu skulle den rives ned.
Landbogården lå lige der, hvor der nu er fodgængerovergang fra Gerritsgade til Lundevej over Vestergade – og hvor der er parkeringsplads.
Når Landbogården skulle ryddes, skete det som led i en større trafikplan for Svendborg. Der blev nu gennemkørsel mellem Vestergade og Valdemarsgade og videre langs jernbanen til Klosterplads. Det bevirkede, at Skattergade foruden jernbanen også fik en trafikeret gade på tværs.
Der blev altså skabt en omfartsring fra nord til øst i Svendborg.
Planerne om nedrivningen af Landbogården mødte voldsomme protester. Borgerinitiativet Bevar Landbogården blev stiftet. Der blev samlet masser af underskrifter ind og i Svendborg Byråd var Erik Mathiasen og hans folk i Alternativ Liste helt i front i bestræbelserne på at bevare Landbogården.
Sagen blev genstand for flere borgermøder og da nedrivningen skulle til at begynde, forsøgt modstanderne at få fogedretten til at nedlægge forbud , men forgæves.
Landbogården blev opført i 1756 som en købmandsgård, hvor landboere kom agende til for at handle. I 1898 blev den kraftigt udvidet og opført som en statelig bygning i røde sten, og den var den som blev revet ned i 1977. Den indeholdt flere lejligheder, butikker og en enkelt beværtning. I gården, der stødte op til kirkegården, blev der på et tidspunkt i 1930érne opført et lager til opbevaring af fyrværkeri
Nedrivningen af Landbogården betød foruden et gadegemmenbrud også plads til en parkeringsplads til varehuset Schou-Epa, som i dag er Kvickly Byen.