Bygningen Torvet 3 er opført af Sparekassen for Svendborg og Omegn, der tog den i brug i efteråret 1878. Forhuset har en klar vandret markering mellem stueetagen og de øvrige to etager, idet stueetagen er kvaderpudset, mens facaden for etagerne ovenover er glatpudset. Ligeledes er vinduerne forskelligt udformet og på 1. salen forsynet med små vinduesfrontoner.
Bygningens midterparti er fremhævet ved en portåbning i stueetagen og fire pilastre herover med en trekantfronton som afslutning.
Hvem skulle nu tro, at torvet i Svendborg huser et græsk tempel – eller rettere facaden af et sådant? Men i store træk svarer midterudsmykningen på Sparekassebygningen til et tempel fra det antikke Grækenland.
De fire pilastre gør det ud for søjlerne, der ender i et søjlehoved – en kapitæl. Over søjlerne ligger en vandret bjælke, arkitraven, og facaden afsluttes med en trekantfronton.
På et græsk tempel kunne denne trekantfronton rumme figurer fra den græske mytologi, men her har man valgt byens våben flankeret af to overflødighedshorn, hvor Svendborgs velstand, skabt af handel, landbrug og håndværk, er symboliseret ved henholdsvis et vikingeskib, et neg og et tandhjul. Og så er der bikuben helt til højre med travle bier til at afslutte symbolikken om sparekassens fundamentale dyder om flid og sparsommelighed.
Sparekassen for Svendborg og Omegn begyndte sin virksomhed 1852, og den stadige vækst førte til, at man 1876 erhvervede en ejendom på torvet med henblik på bortsalg af den gamle bygning ved offentlig auktion. Det blev Odense-arkitekterne Lendorff og Schwanenflügel, der kom til at udarbejde planer og overslag, og prisen på hele arbejdet blev kr. 76.600.
I en årrække kunne den statelige bygning på torvet rumme Sparekassens aktiviteter, men 1968 flyttede man til en nyopført bygning på Centrumplads. Den gamle sparekassebygning rummer i dag kontorer, lejligheder og forretning.
Hans Kaae, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2017