Tange Å mølles middelalderlige eksistens fremgår af et dokument af 14. maj 1473. Heraf fremgår det, at der på dette tidspunkt ligger to gårde og en vandmølle i"Broholms tange". At de to gårde yder hver ½ tønde smør i landgilde og ikke korn, tyder på, at deres tilliggende har bestået af eng og ikke af agerland. Gårdene i Broholms Tange har tydeligvis tilhørt Broholm. De to gårde skal være nedlagt ca. 1660. Derefter var der kun møllen tilbage.
I markbogen fra 1682 til Chr. V "danske matrikel omtales Tange Å mølle som" en græsmølle "med et wandhiul och et knackehiul, huilcke kand ickun bruges fra Mortens dag til påske." I 1689 blev der i Gudme herred skyldsat 16 vandmøller. Her fremgår det, at Tange Å mølle havde 1 rugkværn og 1 maltkværn. Hverken skifter eller fæstebreve giver os væsentlig oplysning om selve møllebygningen og inventar.
I 1700-tallet var herremanden på Broholm i besiddelse af såvel Gudbjerg mølle i Gudbjerg sogn som Hesselager og Vormark møller i Hesselager sogn samt Knarreborg mølle i Oure sogn. Dertil Broholm mølle og Tange Å mølle i Gudme sogn.
Den 9. februar 1912 brænder Tange Å mølle med undtagelse af møllerboligen. Dels på grund af møllens usædvanlig afsides beliggenhed og dels på grund af de for små møllers i al almindelighed dårlige tider, kunne det ikke lønne sig at genopføre møllen.
Møllen ligger så tilbage som brandtomt, indtil et initiativ til et tørreri i 1917-18 bliver realiseret. I den forbindelse bliver de sidste rester af møllebygningerne revet ned og en del af materialerne benyttet til et nyt industrianlæg. Dermed var alle spor af møllebygningen slettet. Kun bagslusen og den stråtækte møllerbolig står tilbage.
I juli 1913 blev der indgået en kontrakt mellem baronesse Margrethe Holck, Gl. Klingstrup og forpagter på Broholm gods landbrugskandidat, Helga Sehested, Bjergeskovgård, der i forening opførte kartoffel- og cikorietørreriet "Tange Mølle". Kartoflerne anvendtes til foder og cikorie anvendtes til kaffeerstatning. Der var ikke elektricitet i tørreriet, men intet tyder på, at tørreriet blev drevet ved et vandhjul. Det han ikke udelukkes, at en turbine har drevet hele eller dele af tørreriet. Det ligger klart, at en hesteomgang var tilknyttet tørreriet.
Allerede omkring 1930 var tørreriet ophørt med at tørre kartofler og cikorie. Fra 1941 og nogle år frem blev der tørret tobak i tørreriets lade. Derefter stod bygningerne ubrugte og forfaldt. Møllerboligen, der var et stråtækket bindingsværkshus, brændte i foråret 1957. Møllerboligen havde således overlevet ombygningerne på møllen i 1851 og 1867 samt branden på Tange Å Mølle i 1912. Hvornår møllerboligen er opført vides ikke med sikkerhed. Men på kortudsnit fra såvel 1809 som 1887 har boligen samme placering, som indtil den brændte i 1957.
Efter branden på møllerboligen og nedrivning af tørreribygningen er der således kun laden tilbage, som i dag (2006) anvendes til jagthytte. De gamle fundamenter af såvel tørreri som møllerbolig kan stadig (2006) ses i terrænet i vinter- og forårstiden.
Kilde:
www.fynhistorie.dk
(Karl J. Rasmussen og Steffen Hahnemann 2006: Tange Å mølle og tørreri ved Broholm)
Af Karl Johan Rasmussen, 2006