Forhistorien: Tobakken kommer til Danmark
Det var munken Ramon Pane, der var med på Columbus' anden rejse til Amerika i 1493, der fandt tobakken. Tobakken var da allerede dengang brugt af bl.a. indianere fra Sydamerika til Canada, hvor man både røg, tyggede og snusede tobaksbladene, og i øvrigt ellers anvendte tobakken som både nydelses- og lægemiddel.
Men indianernes tobaksrygning var ikke en nyopfunden skik. I både stenrelieffer og ved arkæologiske fund viser det sig, at der har været røget tobak i f.eks. Mellemamerika og Mexico længe før vor tidsregning. Efter alt at bedømme, er tobaksrygning begyndt som et led i religiøse ritualer. De indfødte har opdaget, at planten kunne fremkalde trance og bevidstløshed, og de tillagde den derfor en guddommelig kraft. Tobaksbade blev lagt på den hellige ild som offer, så røgen kunne stige op til gudernes hjem.
På mayafolkets stenrelieffer kan ses, hvorledes præsterne ved hjælp af en pibe blæste røg op mod solen og mod de fire verdenshjørner. Tobaksplanten betragtedes som en gave fra guderne, men det var ikke kun præsterne der gjorde brug af den til religiøse ceremonier. Medicinmændene opdagede hurtigt, at den også havde både helbredende egenskaber og virkninger mod mange sygdomme.
Den guddommelige urt blev snart brugt i alt, lige fra salver, som pulver og balsam. Den var god imod alt ondt, og det var universalmidlet for at lindre sult og tørst, den gav kroppen styrke og forfriskede ånden, og så gav den en behagelig ro og rus. Tobakken kunne også helbrede smerter i hoved, bryst, mave og lever. Hundegalskab, vorter og ligtorne var den også god imod. Og så mente man at røgen var gavnlig og desinficerende mod pest. Derfor købte man dengang tobak på apoteket. Men i begyndelsen af 1800-tallet blev den mere og mere betragtet som ren og skær nydelsesmiddel.
Oprindeligt blev tobakken der hører til natskyggefamilien, ligesom kartoffel og tomater, betragtet som en lægeplante, og havde sin plads i urtehaven. Det er en etårig plante med kort pælerod og 6-8 siderødder, der forgrener sig til et tæt rodnet. Planten har en hovedstængel, der først deler sig helt ved toppen. Alt efter art og vækstbetingelser kan den blive mellem 50 cm og 3 meter høj. De forskellige tobaksarter opdeles i to grupper: brugstobak (Nicotania tabacum) og bondetobak (Nicotania rustica), herunder prydplanter. Det er Nicotania tabacum gruppen der danner grundlaget for tobaksindustrien.
Tobakken kom til Danmark i slutningen af 1500 tallet, hvor kridtpiben blev populær, mens snustobak blev mondænt blandt både mænd og kvinder i 1700-tallet. Under Napoleonskrigene lærte spanske lejesoldater Europas mænd at ryge cigarer, mens papircigaretten slog igennem under Krimkrigen, og blev derfor dominerende i 1900-tallet.
Man dyrkede også tobak i Danmark, og København blev en overgang nærmest omkranset af tobaksmarker, og de franske huguenotter, der bosatte sig i Fredericia i 1920 gjorde tobakken til deres hovederhverv. I 1920`erne var der 1518 tobaksvirksomheder i Danmark, med næsten 10.000 mennesker beskæftigede.
Under den 1. og især den 2. verdenskrig, da det blev næsten umuligt at skaffe oversøisk råtobak, fik dyrkningen en renæssance i Danmark. Men i besættelsårene blev de hjemmelavede tobaksblade sjældent behandlet med den fornødne omhu og professiolisme, og dansk tobak fik derfor et dårligt ry, og tobaksdyrkningen i Danmark ophørte hel i 1948.
Men i dag kan man endnu se hvordan en gammeldags tobaksfremstilling foregik ved at besøge tobaksladen fra 1785 ved Tranekær på Langeland.