Begyndelsen: Udvikling og fabrikker
Svendborg har som bekendt siden tidernes morgen været en vigtig søfarts og handelsby, og det medførte naturligvis også, at der kom tobaksvarer til byen. Og samtidig med den stadig stigende popularitet og forbrug af tobak, i forbindelse med regeringens bestræbelser på at begrænse importen af tobaksvarer til fordel for selvdyrkning, medførte det, at der lidt efter lidt opstod en lang række virksomheder der begyndte at fremstille røg, skrå og snustobakker i både Svendborg, såvel som i hele Danmark.
I begyndelsen indførtes al tobak til Danmark i færdigbehandlet tilstand, d.v.s som skåren eller spunden tobak, men i 1665 gik den første danske produktion i gang. Fremstillingen blev benævnt tobaksspinderi, fordi såvel pibe- som snus- og skråtobak blev spundet til en streng og solgt i alen eller rullevis, hvorefter forbrugerne selv skulle findele tobakken ved hjælp af en kniv eller rasp. Tobaksspindere var højt respekterede håndværkere, der dannede deres eget Lav i 1750.
I Svendborg var den første tobaksspinder, vi kender til, Meyer Joseph, der havde tjent som svend i Nyborg. Han fik i 1720 kgl. Privilegium på at spinde og sælge tobak, samt bruge anden til livets ophold, nødvendig handel.
Efterhånden udstedtes en lang række borgerskaber (bevillinger) til folk, der efter hvad der i flere tilfælde påstodes ikke havde lært faget. Der var f.eks. en der samtidig også var slagter, og en der drev anden handel. Og resultatet af denne rundhåndethed af bevillinger var, at der blev etableret et stort antal af tobaksspindere i Svendborg. I byens protokollat fremgår det, at der i 1750 var seks tobaksspindere.
Men for at hæmme importen af udenlandske råtobakker, pålagdes der i 1778 tobaksspinderne en forpligtelse til også at drive tobaksplantager, og det synes at have bragt antallet på fagets udøvere i Svendborg ned på to, Ditlev Rabe (efterfulgt af Johan Rabe) og Hans Hansen.
Disse påstod i en klage 1784, at have gjort sig al umage for at efterkomme kongens bud, således havde Rabe f.eks. dyrket en plantage på 12 tdr. land. Det havde dog kun bragt tab, så de nu næsten var ruineret og måtte opgive spindingen, hvis bestemmelsen skulle opretholdes.
Det ændrede dog ikke Handskemager Stephen Peder Pedersen i at begyndte at fabrikerer tobak i Svendborg den 23. april 1787 og heller ikke en vis Michael Schytte den 29. juli samme år søgte bevilling som tobaksspinder i byen. Michael Schyttes enke solgte i juni 1828 ejendommen på torvet til Svend Bønnelycke, som i 1827 havde fået bevilling som tobaksfabrikant i Svendborg.
På grund af markfællesskabet havde de været henvist til at plante tobakken i deres private haver, men som følge af mangel på gødning var jorden her efterhånden blevet så udpint, at den ikke mere kunne anvendes. Tilmed viste det sig umuligt at sælge den hjemmelavede vare, fordi markedet var overfyldt og priserne faldet til mindre end halvdelen.
En virkning af denne og lignende klager andetstedsfra var, at regeringen efter en overgangs-periode, hvor det forlangtes at spinderierne skulle tage et vist kvantum tobak fra plantagerne i Fredericia i 1797, helt måtte ophævede denne tvang.
Det satte atter gang i udviklingen, idet de små håndværksmæssige bedrifter efterhånden afløstes af fabriksmæssigt drevne anlæg. Således havde Svendborg i 1834 tre tobaksfabrikker, der tilsammen producerede 57.000 pund eller ca. 27.000 kg. røg, snus og skråtobak, næsten uden undtagelse fremstillet af udenlandske tobakker. Og antallet af beskæftigede udgjorde da 9 fabriksarbejdere og 27 daglejere.
Den største af dem ejedes af købmand Jørgen Graae, som drev sin tobaksfabrikation ved en vis tobaksspindemester E. Nobel der senere skulle grundlægge en af Danmarks vel nok største Cigarfabrikker i Nykøbing Falster. Den næststørste tilhørte tobaksspinderen Sv. Bønnelycke, hvis privilegium var udstedt 29. september 1825, mens Graaes faktisk først var fra 25. juli 1833.
Men Efterhånden som industrialiseringen tog til og blev mere moderniseret med maskiner og nye produktionsmetoder i begyndelsen af 1920, lukkede mange tobaksfabrikanter både på landsplan, såvel som i Svendborg. Enkelte holdt dog ud i nogle år frem, men i dag er der kun Mac Barens Tobaksfabrik tilbage i Svendborg.
Faktisk er der i dag kun to Pibetobaksfabrikker tilbage i Danmark, og de ligger pussit nok begge på Fyn. Den anden er Orlik Tobaksfabrik i Hårby ved Assens, og i disse antiryge tider er det måske nok så interessant at nævne, at disse to tobaksfabrikker efterhånden enten har overtaget og/eller licens-produkserer ca. 65 % af hele verdensmarkedet af Pibetobak.