Svendborg Dampmølle, Havnepladsen 3.
I 1858 lod grosserer H.J. Rasmussen bygge et kornmagasin med front mod kajen lige syd for havnepladsen. Kornmagasinet var i tre etager med tre kviste med hejseanordninger, så kornet kunne losses og lades direkte til magasinet fra skibene ved kajen.
Der var god økonomisk baggrund for at bygge kornmagasinet, for dansk landbrug eksporterede på den tid store mængder korn især til England og Norge. Det var hensigtsmæssigt med et magasin til at samle kornet fra især de store herregårde på egnen, men også til at have mulighed for at holde kornet tilbage til prisen var fordelagtig.
I løbet af 1870’erne begyndte billigt korn at strømme til Europa med jernbane fra Rusland og med dampskibe fra USA, og det var ikke længere en god forretning at sælge dansk korn.
Det kom grosserer H.J. Rasmussen også til at mærke, og i 1872 måtte han afhænde magasinet til et aktieselskab med L. Lange, J.P. Baagøe og N. Troensegaard som drivende kræfter. Kornmagasinet blev nu bygget om til en dampmølle. Det blev tilføjet et silotårn med en port under (som stadig eksisterer) og kedel- og maskinrum med skorsten i bygningens anden ende.
Svendborg Dampmølle A/S kom i drift 1874 og producerede melvarer især til Sverige og England mens klid og andet affald gik som foder til oplandets dyrehold.
Det var altså en god ide at forarbejde kornet i stedet for at sælge det som råvare, og for de tre bag aktieselskabet kunne virksomheden også tilgodese deres interesser, L. Lange som jernfabrikant, J.P. Baagøe som købmand og N. Troensegaard som reder.
Men i 1938 satte en omfattende brand punktum for dampmøllen. Efter branden stod kun ydermurene tilbage og inventaret gik helt tabt. Brandtomten blev solgt til møller Jørgen Pedersen, Svendborg Boghvede- og Havremølle A/S og 1940 var bygningen genopført med omtrent samme udseende som før branden. Men bygningen indgik nu i boghvedemøllens drift med lagerplads til 2800 tons korn og et korntørreri, der kunne klare 135 tons i døgnet.
Det lykkedes at opretholde tørrevirksomheden under krigen, da der hver anden dag kom en jernbanevogn med brunkul, der med en transportsnegl blev ført kontinuerligt ind i fyret.
Tørretårnet gik dog op i luer i 1943/44 men blev genopført i beton.
I begyndelsen af 1960’erne overtog Kelloggs boghvedemøllen og pakhuset indgik i handelen.
Frem til 1985 indgik pakhuset i produktionen, men da Kelloggs byggede store lagerrum ved hoved-afdelingen på Østre Havnevej blev pakhuset overflødigt og blev udbudt til salg.
Den endelige køber blev det børsnoterede selskab ”Ejendomsselskabet Kretahus III” der ved arkitekt Lars Mindedal renoverede bygningen, så der blev restaurant i stueetagen og lokaler til liberale erhverv i de øvrige etager.
