Der gik 70 år, inden Fyn fik sin avis nummer to. I 1772 begyndte den publikation , der er i dag hedder Fyens Stiftstidende, at udkomme i Odense.
Først i 1842 fik øens næststørste by, Svendborg, en avis: Svendborg Amtstidende. Den blev oprettet af typografen Maximilian Assam (1810-1890). Han var søn af en skærsliber og havde taterblod i årene – heraf navnet.
Assam ejede og redigerede sin avis i samfulde 45 år, og var en myreflittig mand, men også temmelig striks. Han var , hvad der i pressehistorien kaldes, en typiske bogtrykker/redaktør.
I begyndelsen udkom Svendborg Amtstidende tre gange om ugen. Trykkeri og redaktion lå i Gerritsgade 26 og flyttede senere til Vestergade.
I 1887 gik en række højremænd med egnens godsejere i spidsen sammen om at købe avisen for 30.000 kr. plus en årlig pension på 2000 kr til redaktør Maximilian Assam. Kort tid efter flyttede avisen til Sct. Nicolaigade 1. Købesummen svarer til rundt regnet to mio. kr. i nutidens penge og pensionen til ca. 130.000 kr.
I 1905 overtog A.P. Andersen redaktionen. Hans virke på Svendborg Amtstidende gik ikke stille for sig. Andersen tilsluttede sig de frikonservative – til stor harme for folkene fra det gamle Højre, der jo havde sat penge i bladvirksomheden.
I 1911 blev Svendborg Amtstidende lagt sammen med Folkebladet for Svendborg, der var grundlagt i 1890 som et moderat venstre blad.
I Protest herimod oprettede en kreds af højremænd i 1911 Svendborg Amts Dagblad, som fik kontor i Korsgade. Avisen gik ind i 1921 og dens aktionærer blev optaget i Svendborg Amtstidende.
Amtstidende blev i 1928 købt af redaktør Svend Eilersgaard. I marts 1945 blev bygningerne i Sct. Nicolaigade bombesprængt og et nyt bladhus blev opført efter befrielsen.
Efter anden verdenskrig begyndte den første bølge af bladdøden at sætte ind. Den kostede en lang række mindre aviser i provinsen livet. Svendborg Amtstidende holdt under store vanskeligheder ud til 1957. Så var det slut med Fyns næstældste avis.