”Hvedholms gave”, drejøbøndernes kornmølle, brændte i 1920. Møllen skulle ikke genopbygges, derfor måtte bønderne fragte deres korn til Ærø, for at få det malet.
Morten Hansen Mortensen, som ejede et hus med 2 lejligheder på Husmandsvej, sejlede fragt mellem øerne bl.a. også korn fra Drejø til Ærø. Niels Hansen Eriksen kom fra Ærø til Drejø for at arbejde på en af gårdene. Niels Eriksen var en fremsynet ung mand, og han så nu mulighed for en fremtid på Drejø ved at bygge en ny kornmølle. I 1921 købte han derfor det halve af Morten Hansens hus på Husmandsvej samt grunden ved siden af.
1922 blev møllehus og en vindmølle bygget. Året efter giftede han sig med Morten Hansens datter Karen Marie, og sammen fik de 3 børn: Carlo, Ellen og Lilian.
I 1924 tilbød Dansk Elektricitets Compagni (D.E.C.) at etablere et elektricitets-værk i møllehuset. Niels Eriksen udbyggede nu møllehuset med et motor- og batterirum, som han udlejede til formålet. D.E.C. installerede et jævnstrøms elværk. Drejøboerne fik således mulighed for elektrisk lys og Niels H. Eriksen, blev ansat som elværksbestyrer. Ved siden af drev han stadig kornmøllen, som desuden fungerede som trækkraft for elværket under 2.verdenskrig.
I 1944 dannede drejøboerne ”Drejø Elektricitets - Forbruger forening”.
Formålet var at sikre medlemmernes lys og kraft på den billigste og mest betrykkende måde. Der blev holdt stiftende generalforsamling i Drejø forsamlingshus d. 27-12-1944. Første bestyrelse på 5 medlemmer var: Henning Henningsen, N. H. Nielsen, H. Mortensen, Carl Julius Petersen og Gunnar Pedersen.
Værket, som kørte på jævnstrøm, havde besvær med at trække strøm nok ud til alle brugerne, især til Skoven, og der var ofte ”klumper” i strømmen.Med årene var den gamle motor blevet slidt og stålkonstruktionen med møllevingerne ved at ruste op. D.E.C. ønskede ikke at bekoste flere penge i værket. Det havde de sidste 5 år givet underskud. Dette tvang Drejøboerne til at stå sammen og igen tænke nyt.
Der blev indkaldt til møde og der kom forskellige forslag:
-
Køb eller leje af elværket, med eller uden bygninger?
-
Bygning af nyt elværk vest for byen, med eller uden privat bolig?
Andelstanken var nærliggende, og det lykkedes at få tegnet 100 andele à kr. 500. Derefter nedsattes et udvalg, der skulle forhandle: - en lejeaftale med møller, Niels Eriksen - købsprisen af Elværket med D.E.C. - samt indkøbe en ny motor.
Det lykkedes til under den pris andelshaverne havde betalt. Elværket, med nyt ledningsnet fra Husmandsvej til Skoven, kostede kr.25.000. En ny og kraftig ”Ruston” motor blev handlet ned til kr.10.250,-.
Det nye selskab ”Drejø andels- elektricitetsværk” blev grundlagt d. 30.04.1949.
Vedtægterne blev godkendt, og den nyvalgte bestyrelse kunne begynde sit arbejde.
Bestyrelsen var: Aksel Hansen, Jens Jensen, Alfred Christensen, Rs. M. Henningsen, Søren Thomsen.
Den aften lejen af møllen blev vedtaget, kom der et forfærdeligt uvejr om natten med et stormvejr, der fik hele den forfaldne møllekonstruktion til at kollapsede - heldigvis var dens tid udløbet!
Niels Eriksen fortsatte som elværks bestyrer under den ny bestyrelse. Arbejdet bestod bl.a. i pasning af motoren, tilsyn og rengøring af bygningen, tilsyn og repr. af luftledninger og aflæsning af måler 6 gange om året, hvor der samtidig skulle opkræves tilgodehavende hos forbrugerne.
Niels Eriksen døde i 1961. Svigersønnen Erik Ovesen overtog arbejdet på elværket, dog nåede han ikke at få så mange år som elværksbestyrer, idet Svendborg Kommune ved kommunesammenlægningen i 1964 besluttede, at lægge søkabler med vekselstrøm fra Tåsinge til øerne. Herefter var det slut med flere ”klumper” i strømmen! Det gamle Elværk, der havde tjent øen godt i 40 år, lukkede i 1965.
Selvom det var trist, den dag den gamle motor blev sat i stå, var det et stort og nødvendigt fremskridt for øen. Med den udvikling, der var sket efter krigen i landbruget og husholdningen med elektriske maskiner, var det blevet endnu sværere at levere strøm til alles behov.
Else Hjort Nielsen. Drejø Sogns Lokalarkiv. 2015