Jetta Marie Rasmine Pedersen blev født på Drejø den 11.06.1901 i det hus, hvor hun senere overtog købmandsbutikken efter sine forældre. Hun var den yngste af en børneflok på 7, og som det var skik dengang, forventedes det, at et af børnene passede forældrene på deres gamle dage. Da alle hendes søskende var gift og havde valgt andre veje, blev det Jettas lod. Jettas forældre kom begge af gamle gårdmandsslægter på Drejø. Faderen Joseph Pedersen født den 17.04.1851 på Strangegården og moderen Maren Rasmussen født 12.09.1858 på nabogården Jeppelunden.
Joseph Pedersens farfar, Niels Strangesen (1775-1861), skrev Strangebogen også kendt som Drejøbogen i årene1794-1845, hvilket var ret usædvanligt for en jævn mand af bondestand på den tid. Den originale bog er overdraget Landsarkivet i Odense, hvor den i en periode var udstillet i en glasmontre i læsesalen. Niels Strangesen og Karen Pedersdatter fik 10 børn, hvoraf kun et barn overlede længere en det 1. år – det var Josephs far, Peder Nielsen Strangesen (1815-1904). Ved Peders konfirmation i 1830 stiftede Niels Strangesen et legat på 100 specier til Drejø Sogns fattigkasse i taknemlighed over, at 1 af hans 10 børn overlevede mere end deres 1. leveår. Sønnen Peder Nielsen Strangesen skrev flere steder også i faderens dagbog.
Joseph Pedersen kom altså af en ikke helt almindelig bondeslægt, hvilket givet har smittet af på den foretagsomme unge mand. Som 32 årig rejste han til Sverige sammen med en anden ung drejøbo Chresten Mortensen. De havde i fællesskab købt øens første dampdrevne båd, som skulle hentes og sejles hjem fra Göteborg i Sverige, hvilket den blev den 16.10.1883 med Chresten som skipper og en svensk maskinpasser som hjælper.
I 1885 blev Joseph gift med Maren og de fik byggetilladelse midt i Drejø By på en grund af matr. 21, en af de nylig udflyttede gårde Nygården. Han solgte sin andel af damperen Dreiø til Chresten Mortensen, som herefter blev kaldt Øens Matador. Joseph byggede i stedet et hus med tilhørende bageri. Desværre fik han melallergi og måtte stoppe med bageriet. Han slog sig i stedet på høkerhandel, og i 1898 fik han tilknyttet øens eneste telefoncentral til butikken.
De første mange år havde telefoncentralen ikke mange abonnenter, og de få der var, var til at overskue. I Skoven var der indtil midt i 1950érne kun een telefon, det var hos Brdr. Nielsen, og de havde tlf. nr. 1. Blev der ringet til Skoven, skulle de hente - eller viderebringe beskeden! Jetta vidste altid, om det var umagen værd at ringe til den eller den: Nej, de er ikke hjemme, de er til kaffe hos Mine og Jens Kock! Centralen lukkede i sept. 1969, hvor øen gik over til 6-cifrede numre. Der var på det tidspunkt 31 abonnenter på Drejø.
Joseph Pedersen døde den 07.04.1923, hvor han havde fået oparbejdet en god købmandsbutik. Jetta passede efter faderens død både købmandsbutikken og sin mor, som var meget religiøs og sortseende, indtil moderen døde i 1940. Jetta havde dog god hjælp med butikken af en bror Carl Julius, som boede dør-om-dør. Ved juletid blev der pyntet op i butikken. Det var kun en lille kirke med lys i - på toppen af et vatbjerg. Meget var der ikke – men det gjorde indtryk! Da præstens familie sidst i 1960érne havde været i Svendborg med deres børn for at se juleudstillinger i de mange pyntede forretninger, var børnene ikke synderlig imponerede – ikke før de kom tilbage til øen, og med store øjne stod foran Jettas julevindue – se, DET var et rigtigt julevindue!
Jetta var en meget pertentlig, men også meget sparsommelig dame, så man kunne ikke bare få en hel kasse søm: Nej det går ikke, der skal også være til de andre”! En fin indstilling, men den kunne ikke i længden holde trit med udviklingen og det store vareudbud butikker på fastlandet kunne tilbyde. Jetta valgte at lukke butikken 14. april 1973 efter 88 år - året efter at bager Petersen lukkede, og Restauration Drejø blev bygget.
Jetta døde mæt-af-dage 95 år gammel, og blev bisat den 11. december 1996 fra Drejø Kirke.
Else Hjort Nielsen. Drejø Sogns Lokalhistoriske Arkiv. 2015