købmandbertha1Lørdag den 29. oktober 1979 blev nøglen drejet om for sidste gang i Brudagers sidste købmandsforretning. Købmandsparret Bertha og Julius Bechman Poulsen havde valgt at stoppe efter at have drevet den lille forretning i 18 år.
Det var Bertha, som passede butikken i det daglige. Hendes mand – som regel omtalt som ”Bechmann” – hjalp også til, men han havde sideløbende et arbejde som slagteriarbejder at passe.
Ejendommen – nu Vejstrupvej 6 – optræder første gang som købmandsforretning i folketællingen fra 1930. Købmandsparret var Hansa og Jens Laurits Rasmussen, og i de følgende 30 år forsøgte flere skiftende ejere sig som forretningsdrivende.

I juni 1934 solgte Jens Laurits Rasmussen forretningen til købmand Knud Erik Pedersen. Handelen gik dog tilbage allerede i september samme år. Allerede i marts 1935 solgte Rasmussen ejendommen igen, denne gang til Johannes Pedersen.

købmandbertha21938: Ny ejer: Sigvald Aksel Rasmus Hansen
1944: Ny ejer: Karen Miang
1946: Ny ejer: Peder Sand Jensen
1957: Ny ejer: Karl Frede Rasmussen
1961: Ny ejer: Bertha Johanne Poulsen

Kilde: Johanne og Bjarne Andersen: Brudager - En levende landsby 1801-2014

Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2015

 

Gå til toppen