Vognmandsforretning i Skårup i 5 generationer.
Vi har her i Skårup en efterhånden stor vognmandsforretning, som er temmelig gammel. Firmaet, der i dag er ledet af Kasper Bondo Pedersen, er femte generation i lige linje. Det kunne måske være Danmarks ældste vognmandsfirma - det var det, jeg ville finde ud af, da firmaet kan dateres tilbage til 1895. Det kan endog dateres ca. 40 år længere tilbage, men da var det ikke familien Bondo Pedersen, der var ejer.
Jeg har dog fundet få firmaer, der er ca. 10 år ældre. Et firma i København, som stadig eksisterer, er fra begyndelsen af 1880’erne, men det er ikke gået i arv i lige linje, idet det var en svigersøn, der overtog engang. En andet firma fra den tid skiftede ejer i 1919 til en person udenfor familien. I 1882 startede et tredje firma - også i København. Det er i dag temmelig stort og ejes af 4. og 5. generation i lige linje. Der er dog sket det, at 5. generation er en datter af 4. generation, så piger kan også gå ind i denne branche.
Men tilbage til Skårup, hvor Kasper ser ud til at have den næstældste vognmandsforretning i lige arvefølge. For at få hele historien med, skal vi tilbage til midt i 1800’tallet. Vi havde jo seminariet her i byen, og der var ofte post dertil, som skulle hentes i Svendborg. Det var så Karen Andersen, der gik efter det, og hun blev derfor kaldt ’Karen Post’. Hendes datter Anne Margrethe, født 1844, fortsatte sin mors arbejde med at gå til Svendborg hver dag, så derfor hed hun ’Grethe Post’. Men nu var det ikke kun post, hun hentede. Det var også andre varer til f.eks. købmanden på Skårup Kro eller andre, der skulle have noget fra en grossist i Svendborg. Hun fik 10 øre fra hver af de kunder, hun havde varer med til. Hendes transportmiddel var en trækvogn, og kun høj sne kunne stoppe hende.
I 1895 er det så vores lokale Pedersen-familie, der kommer ind i billedet. Det er nemlig året, hvor Karen Pedersen overtager ruten, og moderniserer med hest og vogn. Hesten hedder Isak, og Karen bliver kaldt ’Lille Karen’.
’Lille Karen’ var blevet enke og sad med et lille husmandssted, som hun måske ikke kunne leve af. Derfor overtog hun det lille ’vognmandsfirma’, så hun kunne supplere indtægten lidt.
Hun havde i 1878 fået en søn, som efterhånden var blevet voksen, og han fik lyst til at drive det lille foretagende 
videre. Hans navn var Peder Bondo Smidt Pedersen. Nu er vi lidt efter Svendborg – Nyborg Banens anlæggelse i 1897, og Peder bød sig til med at bringe fragt ud for jernbanen, og ind imellem kørte han også brød ud for bager Find i Østergade. Det foregik stadig med hest og vogn - automobilet var ikke blevet moderne endnu. Peder Bondo Pedersen fik også en søn. Han fik navnet Viggo Bondo Pedersen og kom også med i firmaet, da han voksede til. Der var jo masser af håndarbejde med af- og pålæsning. Det endte med, at Viggo overtog firmaet, og i 1930 købte han sin første lastbil for 1400 kr.
Det så ud til, at der var nok at køre med, bl.a. var der en stor opgave med at anlægge Skårupøre Strandvej i 1930’erne, hvor lokale vognmænd kørte materialer fra grusgraven på Åbyskovvej og ned til stranden. Det var jo ikke de mange tons, der kunne være på de små lastbiler, og alt var med håndkraft.
Viggo fik også en søn. Han kom til at hedde Kaj Bondo Pedersen, og Kaj skulle selvfølgelig også have kørekort, da han blev 18 år. Bilerne blev efterhånden større, og nu blev det til 2 af slagsen - og Kaj kører endnu, som han har gjort det i ca. 60 år.
Men Viggo og Kaj blev ikke ved med at være alene i firmaet. Kaj har en bror ved navn Arne Bondo Pedersen. Arne tog selvfølgelig også kørekort, da han blev 18 år, og efter endt militærtjeneste kom også han med i forretningen. En bil mere kom til, og opgaverne fulgte, efterhånden som udviklingen skred frem i samfundet. Arne er stadigvæk ansat i firmaet og har kørt i ca. 50 år. Flere af de nye opgaver var langtidsaftaler på faste ugedage. Det var f.eks. transport af grise til svineslagteriet i Svendborg, en anden dag blev der kørt foderstoffer rundt til de fleste landbrug i sognet. Også en mælketur kom ind i billedet. Det var hver morgen kl. 6.00, 365 dage om året, at der blev leveret mælk til Skårup Mejeri. Dertil kom almindelig entreprenør-kørsel på byggepladser og ikke mindst levering af brændsel til det meste af byen.
’Viggo Pedersen’ stod der på den første bil, senere stod der ’Viggo Pedersen & Søn’. Det blev udvidet til ’Sønner’, og efter Viggos død i 1975 kunne man på et par af biler læse ’Erna Pedersen & Sønner’. Som tiden gik, blev teksten til ’Arne Bondo Pedersen’, og nu er der tilføjet ’& Søn’. Det er nemlig Arnes søn Kasper, der kom med i firmaet for nogle år siden. Kasper har nu overtaget hele forretningen og er den daglige leder, men også chauffør. Som traditionen er i firmaet, stopper man ikke med at arbejde, fordi man bliver pensionist. Peder hjalp Viggo, så længe han kunne, og Viggo blev ved så længe, der var noget, han kunne klare. Hans kone Erna ledede firmaet, lige til hun var langt oppe i årene og endte på sygehuset, og Kaj og Arne kører hver dag på fuld tid.
Efter Kaspers overtagelse er der sket en betydelig udvidelse, så nu køres der hver dag med 7 biler - og den 8. er indkøbt. Et par af bilerne er med forskellige blok- og sættevogne til speciel transport. Kasper har desuden netop investeret i en knuse- og sorteringsmaskine, som han forventer sig meget af i vores moderne genbrugstider, hvor næsten intet må køres væk i usorteret stand. Så forhåbentlig får Kasper lagt mange år oven i de 121, som allerede er gået.
Richard Sørensen
Skårup Lokalhistoriske Arkiv 2016