Brændeskov Savværk og Købmandsforretning.


Købmand 2købmandbrændeskov3I 1881 oprettede Kristoffer Petersen købmandsbutik og savværk i Brændeskov. Savværket fabrikerede frugtkasser og    smørdritler - senere telefonpæle, og selvfølgelig tømmer og brædder. Efter Kristoffer Pedersens død i 1929 overtog svigersønnen Johannes Christensen og hans kone både butikken og savværket, der på det tidspunkt beskæftigede 12 mand, heriblandt Johannes Pedersens søn Martin Stuhr Christensen. Martin blev i 1932 gift med Betty, som herefter hjalp til i købmandsbutikken.


Købmand 4I 1952 blev Martin på grund af sygdom nødt til at lukke savværket. Han søgte og fik bevilling til lillebilkørsel, som det hed dengang, og fik en god forretning med sine to Brændeskov-busser. Efterhånden blev Martin mere og mere svækket af sin sygdom, og datteren Aase Stuhr Christensen kom hjem og hjalp til med kørselen. I 1958 døde Martin, og Betty og Aase fortsatte med at drive købmandsbutikken og lillebil-forretning en. Johannes Christensen, som nu var en ældre mand, døde i 1962, og ejendommen overgik til Betty Christensen. Lillebil-forretningen blev solgt i 1966, og købmandsforretningen lukkede i 1970.

 

Købmand 5I 1964 kom der igen liv i savværket, idet Betty og Martins søn Holger Stuhr Christensen, som var bosat i Svendborg, indrettede autoværksted i det gamle savværk. I 1976 købte Holger ejendommen af sin mor og drev værkstedet til 1985. Betty blev boende i huset til sin død i 1992. Holger solgte herefter ejendommen.

 

 

Købmandsforretningen v/ Karen og Oskar Nielsen

Købmand 1købmandbrændeskov6Købmandsforretningen blev startet o. 1880 af Hans Rasmussen, en bror til Peder Rasmussen, som havde forpagtet Ny Brændeskovgård og indrettet mejeri der. I 1885 solgte han forretningen til Hans Christian Eriksen, som drev den indtil 1930, hvor den blev overtaget af datteren og svigersønnen, Karen og Oskar Nielsen. Oskar Nielsen var murer og fra 1928 selvstændig murermester. Butikken var altså, som så mange andre, en såkaldt ”koneforretning”. Deres søn, Poul Nielsen, overtog den i 1965 og drev den frem til lukningen i 1974. Den selvbetjente Haar-benzinstation fortsatte dog indtil 1980.

Efterfølgende er ejendommen – nu Brændeskovvej 95 – anvendt til privat beboelse.

Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2017

 

Gå til toppen