Da Svendborg var tekstilby
”Svendborg Tekstilfabrik fremstiller talrige metervarer til fabrikation af dame- og herrekonfektion. Gennem Marshall-hjælpen har virksomheden, der beskæftiger 400 arbejdere og funktionærer anskaffet sig adskillige amerikanske maskiner. Det har betydet en produktionsforøgelse på ca. 30 %. Takket være Marshall-hjælpen kan Illum nu bedre end nogensinde før imødekomme sine kunders ønsker med hensyn til f.eks. gabardine. Råmaterialer til de smukke stoffer fås dels fra England, dels fra Australien og New Zealand. Se vinduerne og specialudstillingen i afdelingerne”.
Denne annonce var indrykket af stormagasinet Illum i alle toneangivende danske dagblade i foråret 1950. Illum havde arrangeret en udstilling med varer fra fabrikker, der havde fået USA´s såkaldte Marshall hjælp, der hjalp det vesteuropæiske erhvervsliv på fode efter anden verdenskrig.
8. juni 1950 modtager direktionen for Svendborg Tekstilfabrik et brev fra Svend Illum, direktør for A.C. Illum A/S, med bl.a. denne ordlyd:
”Deres deltagelse i udstillingen var med til at skabe dens succes, og med Deres varer bidrog De til at vise, hvad Marshall-hjælpen har betydet for danske forbrugere”.
Svendborg Tekstilfabrik på Vilhelmskildevej var på dette tidspunkt på sit højeste både beskæftigelsesmæssigt og produktionsmæssigt – om end krisetider lurede lige om hjørnet.
Svendborg Tekstilfabrik blev grundlagt i 1904 af fabrikant G.R. Berg, der i 1917 flyttede virksomheden til nyopførte bygninger på Søkildevej. I 1923 blev fabrikken overtaget af fabrikanterne J.H. Nielsen og J.C. Andersen. Der blev fremstillet satin-bolstre, kulørte oxforder- og bomuldstrøjer, kadet-satin og andre tekstiler.
I 1937 sker der et skelsættende ejerskifte, idet skomagersønnen Juul Johansen (1890-1962) køber fabrikken og nu kommer der fart i sagerne. Svendborg Tekstilfabrik bliver omdannet til klædefabrik med karteri, spinderi og farveri til efterbehandling. Juul Johansen køber nabofabrikken American Bed Spring Factory, der fremstiller madrasser.
I Svendborg Byhistoriske Arkiv ligger en større kasse, der indeholder sagsakter på en række byggesager fra slutningen af 1930érne og begyndelsen af 1940érne – for Juul Johansen udvider og udvider fabrikken.
Juul Johansen var født i Bogense. Han stod i lære som manufakturhandler på Fisketorvet i Odense og kom senere til G. Falbe Hansens fabrikker i Randers. Han avancerede til førstemand og fik som bonus aktier i firmaet, som han senere var rejsende for.
I 1922 bosatte Juul Johansen sig i Odense, hvor han i 1928 købte frakkefabrikken ”Norden” i Vindegade. Kort efter erhvervede han en ejendom på Rugårdsvej, hvor konfektionsfabrikken blev indrettet sideløbende med en produktion af seler.
I en folder fra firmaet, trykt 1960 hedder det bl.a.:
”Når Juul Johansens Fabrikker i dag beskæftiger ca. 400 medarbejdere og indtager en førende position inden for sine produktionsområder, skyldes det i første række én mand og dennes fremsyn, seje udholdenhed og evne til at vende enhver situation til det bedste: Fabrikant Juul Johansen, koncernens grundlægger”.
I 1930 havde Juul Johansen grundlagt Nordens Gummiværk, som leverede gummieret stof til regnfrakkerne fra fabrikken Norden. Koncernen omfattede også en produktion af tæppeunderlaget Rubberton, som det var udtaget patent på i 29 lande.
Der blev solgt millioner af kvadratmeter til ind- og udland. Dette lette, uforgængelig og evigt elastiske materiale af ren naturgummi anvendes bl.a. til fjedrende gymnastik- og ringmadrasser, der høstede stor anerkendelse hos skole- og sportsledere over hele verden. De blev foretrukket af Gymnastikhøjskolen i Ollerup under en turné i USA.
I forbindelse med købet af madrasfabrikken i 1938 erhvervede Juul Johansen også familien Wiggers gamle villa på Lundevej 44. Den blev i 1942 ombygget, først til kludelager under krigen og senere til repræsentativ bolig, møbleret af Lysberg, Hansen og Terp.
Sønnen, Carl Juul Johansen (1922-2005) blev i 1950`erne administrerende direktør og overtog halvdelen af aktierne.
I 1961 blev det oplyst i en artikel i Sydfyns Socialdemokrat, at mellem 40 og 50 procent af fabrikkens produktion blev eksporteret. Navnlig var der efterspørgsel på møbelstoffer i USA. Rationaliseringer havde betydet, at produktionen var næsten lige så stor med et par hundrede medarbejdere som da der var langt over 400.
Artiklen blev skrevet i anledning af Tekstilarbejdernes Fagforenings 50 års jubilæum, og det blev betonet, at fremtiden ikke så al for lys ud for tekstilbranchen.
I 1968 fik tekstilarbejderne i Svendborg et forvarsel om en udflytning af den danske tekstilindustri, idet Svendborg Tekstilfabrik oprettede en filial af frakkefabrikken i Portugal – for at nedsætte omkostningerne.
Ti år efter, 1978, kunne Fyns Amts Avis skrive under overskriften ”Fabriks-kompleks i Svendborg Solgt”:
Det 14.000 kvadratmeter store fabrikskompleks mellem Søkildevej og Vilhelmskildevej er overtaget af det københavnske kommanditselskab CEVO, et kendt stort industriudlejningsselskab. ”
Det blev tilføjet, at fabrikken fortsat udlejes til bl.a. Svendborg Tryk, fa. Sodinol, der fremstiller proteinprodukter og Nordens Gummifabrik, Rubberton.
Sælgeren var fabrikant Carl Juul Johansen. Avisen skrev til slut:
”Med salget siger man farvel til en af Svendborgs største industrivirksomheder, der, da produktionen var på sit højeste beskæftigede flere hundrede medarbejdere. I de senere år er den ene aktivitet efter den anden skåret væk, solgt fra eller bort forpagtet, så Juul Johansens Fabrikker rent faktisk fremstod som et ejendomsselskab”.
Carl Juul Johansen købte godset Langeskov, som han drev i 26 år, hvorefter han trak sig tilbage til en mindre ejendom på Stenodden på Tåsinge, hvor han boede til sin død i 2005.
Rubberton blev ført videre af direktør Malte Sehested Juul indtil 2008. En del af bygningerne blev revet ned, så der i skrivende stund er et stort åbent areal ud til Søkildevej. I årenes løb har der været mange planer for anvendelse af grunden, bl.a. om en bowlinghal og opførelse af boliger.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2018.