Fra 1892 til 1980 blev der leveret rug- og franskbrød fra et større bageri i Bagergade i Svendborg. Her forsynede Arbejdernes Fællesbageri kunderne med det daglige brød. At det kom til at ligge i netop Bagergade, der er kendt fra 1400-tallet, var ikke tilsigtet, men skyldtes, at en af initiativtagerne havde en ejendom i gaden.
I 1891 steg priserne på verdensmarkedet på rug, og i Rusland blev der indført forbud mod udførelse af netop den kornsort. Det smittede af på brødpriserne, og i det i en grad, så prisen på rugbrød i butikkerne steg med op til 100 procent.
I arbejderbevægelsen var der en stigende fornemmelse af, at bagermestrene udnyttede situationen langt ud over, hvad prisstigningerne på rug retfærdiggjorde. Flere arbejderfamilier havde svært ved at skaffe sig det daglige rugbrød.
Formanden for De samvirkende Fagforeninger i Svendborg, drejer J.A. Hansen, foreslog på et møde i august 1891 oprettelsen af et fællesbageri, sådan som det var sket i andre byer, bl.a. i Fredericia.
Tegning af aktier begyndte. Det gik kvikt. I løbet af kort tid blev der solgt 525 aktier á 5 kr., hvilket gav et samlet beløb på 2625 kr. 370 havde erhvervet aktier.
Den stiftende generalforsamling blev holdt den 6. september 1891. Den valgte bestyrelse så sig nu om efter en egnet ejendom til indretning af et bageri. Det holdt hård.
Så meddelte drejer J.A. Hansen sig på banen: Bageriet kunne indrettes i hans ejendom Bagergade 33. Han ville indrette et bageri og butik for en årlig leje af 500 kr.
Sådan blev det.
Den 17. marts 1892 blev det første brød bagt. Der var ansat en forretningsfører, en bageribestyrer og en bagersvend. Hertil kom en kusk, der kørte brød ud til udsalgsstederne og direkte til kunderne.
Fremkomsten af Arbejdernes Fællesbageri gik ikke stille af. De private bagermestre var i oprør, og satte brødpriserne helt ned til under produktionsomkostningerne.
Fællesbageriet var en halv til hel øre dyrere for et rugbrød. Der blev indkaldt til et møde, hvor der kraftigt blev agiteret for at slutte op om fællesbageriet. For, som det hed, hvis det blev tvunget i knæ, ville folk få at føle, hvem der bestemte brødpriserne i Svendborg.
Arbejdernes Fællesbageri klarede sig, og snart var det så godt rustet, at det kunne tage kampen op. Efter et år efter var det fællesbageriet, der kunne diktere priserne på såvel rug- som franskbrød.
I strenge vintre satte bageriet priserne kraftigt ned – og forærede flere hundrede brød til arbejdsløse.
I 1895 udbetalte fællesbageriet fire procent i udbytte.
I 1906 købte Arbejdernes Fællesbageri også naboejendommen 35, hvilket gav mulighed for udvidelse og moderniseringer. I 1908 var omsætningen på 88.366 kr., og i 1913 gik bageriet over til eldrift, hvor det før havde en gasdrevet motor.
Fra 1916 blev bageriet medlem af De sammensluttede Fællesbagerier og havde nu en lang række gyldne år.
I 1979 indgik Arbejdernes Fællesbageri i en fusion med Rutana Vest – og året efter var det slut med at slå brød op i Bagergade i Svendborg. Heller ikke Rutana klarede sig ikke ret længe – og snart var arbejdernes fællesbagerier historie. Tiderne var andre og konkurrencen mere fri.
Den tiloversblevne kapital eksisterer fortsat i Svendborg, idet der er oprettet en kulturfond.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2019