I maj 1948 blev købte snedkermester Johannes Alfred Jensen møbelfabrikken i Gudme, opført i 1913 af snedkermester Jørgen Møller Nielsen.
Jørgen Møller Nielsen døde i 1927, kun 50 år gammel. Hans efterlevende hustru Karen Marie Nielsen fortsatte driften af møbelsnedkeriet med den ældste søn Reinhard som bestyrer.
I 1936 solgte Karen Marie Nielsen både ejendom og møbelsnedkeri til købmand Hans Jørgen Larsen, som dog allerede året efter solgte ejendommen videre til snedkermester Jens Chr. Pedersen, Gislev. Denne havde inden året var omme overdraget virksomheden til sønnerne Hans og Helge Ellekær. Det var imidlertid snedkermester Hornum, der som bestyrer tog sig af driften helt frem til salget til Johannes Jensen i 1948. På et tidspunkt i denne overgangsperiode ændredes navnet fra møbelsnedkeri til møbelfabrik.
Johannes Jensen havde drevet snedkervirksomhed i Kalundborg i tyve år, men da rammerne i byen efterhånden var blevet for snævre, begyndte han at se sig om efter noget andet. Her faldt valget altså på virksomheden i Gudme.
I 1944 modtag han fra landsforeningen Dansk Arbejde et diplom som anerkendelse for bedste og dygtigste produktionsinitiativ.
Historien er den, at vi i besættelsestiden 1940-1945 oplevede mangel på mange daglige brugsgenstande, blandt andet kamme. Johannes Jensen fik da den idé at fremstille kamme - eller rettere flere forskellige typer kamme i træ. Sammen med en kammerat lod han fremstille en specielmaskine, der kunne lave tænderne på kamme, endog de helt fine tænder på en tættekam.
Der blev fremstillet 1800 kamme om dagen, og det gav beskæftigelse til 18 mand, der på akkord kunne holde det dobbelte af en normal ugeløn. Også maskinfremstilleren og producenterne tjente godt på kammene.
Da Johannes Jensen startede, var det egetræ og blankpoleret nød, som blev brugt til fremstillingen af møbler. Fra slutningen af 1950’erne var teaktræ den dominerende træsort, men også en anden eksotisk træsort, Rio-palisander, blev anvendt i møbelfremstillingen.
I december 1953 brændte møbelfabrikken. Det lykkedes at redde stuehuset, og allerede i løbet af det følgende år blev nye fabriksbygninger opført.
I 1963 havde virksomheden 21 ansatte og eksporterede møbler til bl.a. USA, Tyskland, Frankrig, England og Sverige. En mindre del blev afsat på hjemmemarkedet.
En del af møblerne var efter egne ideer, men også møbelarkitekterne Erik Buck, Odense, og E. Vørts udførte opgaver for møbelfabrikken i Gudme.
Fabrikken havde i nogle år lidt af pladsmangel, og da Svendborg-Nyborgbanen ophørte i 1964, erhvervede Johannes Jensen en del af det nedlagte baneterræn ved Gudme Station. I efteråret 1965 blev der opført en 400 km2 fabriksbygning på det tidligere stationsareal, som rummede både produktionslokaler og faciliteter for de ansatte.
I 1970 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab med navnet Gudme Møbelfabrik A/S.
I 1974 blev virksomheden overtaget af Johannes Jensens søn, Knud Jensen, som siden 1966 havde været en del af ledelsen.
USA var indtil midten af 1980’erne et af de største markeder for møbelfabrikken, men et fald i dollarkursen satte en stopper for den eksport. I stedet blev der satset på det store marked i Østen, og Gudme Møbelfabrik var en af de første møbelproducenter, der solgte til Japan. I mange år helt frem til lukningen i 2008 var Japan hovedmarkedet, men der var også aftagere i USA og i flere europæiske lande, bl.a. Tyskland, England og Holland.
Fabrikken havde igennem årene oparbejdet et godt ry som leverandør af arkitekttegnede møbler af høj kvalitet, især spiseborde, sofaborde og reoler i klassisk stil - og i de klassiske træsorter bøg, eg, palisander og teak.
I 2008 blev hele verdensmarkedet ramt af en ny financiel krise, som bl.a. betød et fald i salget af langvarige forbrugsgoder. Som en konsekvens heraf valgte Knud Jensen at indstille produktionen, og dermed var det slut med Gudme Møbelfabrik efter 60 år i familien Jensens eje.
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
Kilder:
Johanne og Bjarne Andersen: Gudme - et sogn i forandring 1801-2008
Artikler fra Fyns Amts Avis 1963-2008