Det var snedker Jørgen Møller Nielsen, som i 1904 startede sit beskedne møbelsnedkeri i den nyopførte ejendom i Gudme
– nu Søndergade 2.
Han var udlært hos snedker N. Andersen i Ringe og arbejdede efterfølgende som snedker i såvel Danmark som i Tyskland, Schweitz og Frankrig.
Ejendommen indeholdt beboelse, værksted og et mindre udstillingslokale.
I de følgende år voksede både snedkerfamilien og snedkerarbejdet, og der blev behov for mere plads. Jørgen Møller Nielsen besluttede at opføre en helt ny ejendom - nu Vestergade 2 – bestående af en hovedbygning og en værkstedsbygning, forbundne med en mellembygning.
Hovedbygningen ud mod gaden indeholdt beboelse og butik med 3 udstillingsvinduer. På 1. sal var der indrettet sadelmagerværksted og malerværksted.
I kælderetagen under butikken var der et lager af ligkister, idet snedkere dengang også fungerede som bedemænd.
Mellembygningen rummede køkken, spisekammer, svendenes spisestue og toiletter.
Allerede fra starten i 1914 havde snedkeriet eget ”vandværk”. Det bestod af en ”vandmotor”, som skulle startes manuelt, når vandtrykket blev for lavt. Vandværket leverede vand til svendenes vaskerum med 3 brusere, vaskekumme med 4 haner, og endvidere til toiletter, vaskekælder, familiens baderum og til køkkenregionerne.
I værkstedsbygningen var der både en afdeling med de traditionelle høvlebænke og et maskinsnedkeri med maskiner, som efter datidens forhold var meget avancerede. Det var ikke kun høvle- og savemaskiner, men også finere maskiner med specielle funktioner.
I snedkeriet blev der fremstillet alle slags møbler: Spisestuer, dagligstuer og soveværelser, men også enkeltmøbler som blomstersøjler, etagerer og bogskabe.
På loftet over snedkeriet var trælageret. Træet kom direkte fra savværkerne og skulle ligge til tørring i længere tid. Det skulle stables med stor præcision for ikke at blive skævt. Hele det øverste loft i alle tre bygninger rummede træ af forskellige sorter og dimensioner.
Snedkermester Jørgen Møller Nielsen oparbejdede med flid og dygtighed, kombineret med en solid forretningssans, en betydelig virksomhed. Han havde kunder i hele landet og havde i flere år også en betydelig eksport af møbler til udlandet.
Han døde i 1927 af en galdestenslidelse, kun 50 år gammel. Hans efterlevende hustru Karen Marie Nielsen fortsatte driften af møbelsnedkeriet med den ældste søn Reinhard som bestyrer. Den næstældste søn Erland arbejdede også i snedkeriet.
Familien bestod desuden af 3 mindre piger.
I 1937 solgte Karen Marie Nielsen ejendommen og møbelsnedkeriet, som i de følgende år indtil 1948 blev ført videre med skiftende ejere og forpagtere.
Møbelvirksomhedens videre historie kan læses i historien: Gudme Møbelfabrik.
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
Kilder:
Johanne og Bjarne Andersen: Gudme – et sogn i forandring 1801-2008.
Agathe Holbech (datter af Jørgen Møller Nielsen): Notater vedrørende Gudme Møbelsnedkeri 1904-1927, 1993
Johannes Magelund:”Livet i en fynsk landsby, oplevet 1909-1928”, Gudme Nyt,1994.