Stiftende generalforsamling på Oure Kro den 29. marts 1949.

Foreningen første bestyrelse fik følgende sammensætning:
Slagter Peter Marcussen, Oure (formand)
Christian Hansen, Vejstrup Mark (næstformand)
Lærer Tage Hein, Vejstrup (kasserer og sekretær)
Husmoder Herdis Hansen, Vejstrup Mark
Husmand Niels Christian Nielsen, Albjerg

Bestyrelsen bemyndiges til at udvide bestyrelsen med et medlem fra Lundeborg.
Det blev vedtaget, at de standardiserede vedtægter for lokalforeninger under Den konservative Vælgerforening i Gudmekredsen også skulle være gældende for Oure-Vejstrup konservative Vælgerforening.

1952: Bestyrelsen valgte ifølge tidligere beslutning at udpege forpagter Søren Bundgaard Pedersen, Lundeborg, som medlem af bestyrelsen.

Foreningens formænd:
1949-1953: Slagter Peter Marcussen, Oure
1953-1954: Forpagter Søren Bundgaard Pedersen, Lundeborg
1954-1970: Lærer Tage Hein, Vejstrup

konservative2

 Lærer Tage Hein, Vejstrup

1962: Bestyrelsen udvides med 2 medlemmer til i alt 7 medlemmer.

Medlemstal:
1949: 24
1956: 63
1968: 58

19. februar 1970: Enstemmig tilslutning til forslaget fra formanden om ophævelse af Oure-Vejstrup konservative Vælgerforening til fordel for stiftelse af ”Den Konservative Vælgerforening for Gudme Kommune”.

Kilde:
Forhandlingsprotokol 1949-1970

Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2025

.