Foreningen blev stiftet på Gudme Hotel den 19. februar 1970 som afløser for de to ophævede vælgerforeninger i Gudbjerg og Oure-Vejstrup.
De forelagte standardvedtægter blev vedtaget med enkelte redaktionelle ændringer.
Det blev vedtaget, at bestyrelsen skulle bestå af 7 medlemmer.
Foreningens første bestyrelse fik følgende sammensætning:
Lærer Tage Hein, Oure (formand)
Møller Hans Hansen, Gudbjerg (næstformand)
Ingeniør Kay Christiansen, Albjerg (kasserer)
Lærer Bent Aalbæk-Nielsen, Vejstrup
Fru Ebba Bundgaard Pedersen, Oure
Skoleinspektør L.P. Larsen, Gudbjerg
Fru Gerda Damkiær, Brænderupvænge
Foreningens formænd:
1970-1974: Lærer Tage Hein, Vejstrup
1974-1977: Lærer Bent Aalbæk-Nielsen, Vejstrup
1977-1983: Gårdejer Aksel C. Wamberg, Oure
1983-1987: Gartner Helge Hansen, Vejstrup
1987-1987: Kommunaldirektør Gunnar Piester, Lundeborg
1987-1988: Socialrådgiver Annette Aaby, Hesselager
1988-1991: Møbelfabrikant Knud Erik Jensen, Gudme
1991-1999: Gårdejer Hans Chr. Rasmusen, Oure
1999-2006: Gartner Hans Ole Olsen, Oure
Medlemstallet lå i alle årene nogenlunde stabilt omkring 40.
1977: På den ordinære generalforsamling på Hesselager Hotel blev der stillet forslag fra bestyrelsen om at opløse foreningen, og da det ikke var muligt at få valgt en bestyrelse, blev det besluttet at gå ind for forslaget.
Ved den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling var indstillingen dog, at man ville forsøge at opretholde foreningen, og der blev valgt en bestyrelse bestående af: Gårdejer Aksel C. Wamberg, Oure (formand)
Lærer Tage Hein, Oure
Apoteker Hans Henrik Skovbjerg, Hesselager
Lærer Preben Feddersen, Lundeborg
Året efter blev bestyrelsen suppleret med 2 nye medlemmer.
1982: Beslutning om at udvide bestyrelsen med yderligere 2 medlemmer.
Året blev et historisk år for partiet, da Danmark med Poul Schlüter fik en konservativ statsminister og yderligere 7 konservative ministre.
1987: Gunnar Piester, som i januar var blevet valgt til formand, meddelte i august måned, at han af politiske årsager meldte sig ud af Gudme Konservative Vælgerforening og dermed også fratrådte som foreningens formand. Det blev herefter besluttet, at den hidtidige næstformand Annette Aaby skulle overtage formandsposten.
1988: Formanden Annette Aaby meddelte, at hun på grund af manglende tid så sig nødsaget til at træde ud af bestyrelsen. Den hidtidige næstformand Knud Erik Jensen overtog nu formandsposten.
1998: Bestyrelses udvidet med et medlem til nu 9 medlemmer.
2004: Vedrørende kommunesammenlægning er det bestyrelsens holdning, at man helst ønsker Gudme Kommune bibeholdt, og at en evt. sammenlægning bliver med Ørbæk, Ryslinge og/eller Egebjerg – altså de øvrige landkommuner i Nyborgkredsen.
Efter et par år med mange drøftelser i bestyrelsen og det nedsatte samarbejdsudvalg fik sagen som bekendt et andet udfald.
7. februar 2007: På den ekstraordinære generalforsamling hos Preben Juhl Rasmussen godkendelse af den på den ordinære generalforsamling vedtagne beslutning om at nedlægge Den konservative Vælgerforening for Gudme Kommune, med henblik på at indgå i en ny vælgerforening for den nye sammenlagte Svendborg Kommune.
Konservative indvalgte i Gudme Kommunalbestyrelse 1970-2006:
Skoleinspektør Tage Hein, Oure – 1970-1974
Gårdejer Hans Christian Rasmussen, Oure – 1982-1989
Bankfuldmægtig Preben Juhl Rasmussen, Gudme – 1986-2006
Landbetjent Mogens Larsen, Gudme – 1998-2001
- skiftet fra konservative til venstre år 2000
Gartner Hans Ole Olsen, Vejstrup – 2002-2006

Preben Juhl Rasmussen - Hans Ole Hansen - Hans Christian Rasmussen - Mogens Larsen
Kilder:
Forhandlingsprotokoller 1970-2007
Diverse valgmateriale, udklip m.m. 1997-2007
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2025