Foreningen blev dannet i 1969 ved en sammenlægning af vælgerforeningerne i Oure Sogn og Vejstrup Sogn.
Oure Sogns Venstrevælgerforening
Det vides ikke, hvornår foreningen er dannet, og på grund af manglende kildemateriale har det ikke været muligt at lave en historisk oversigt frem til sammenlægningen i 1969.
Vejstrup Sogns Venstrevælgerforening
Den ældste protokol begynder i 1920.
Foreningens formænd:
1922-1927: Brugsuddeler Frederik Philbert, Vejstrup
1927-1933: Gårdejer Sigurd Rosager, ”Rosagergård”, Vejstrup
1933-1936: N.P. Larsen, Vejstrup
1936-1940: Gårdejer Sigurd Rosager, ”Rosagergård”, Vejstrup
1940-1961: Gårdejer Magnus Hansen, ”Magerholm”, Vejstrup
1961-1969: Gårdejer Thorvald Pedersen, Vejstrup
Thorvald Pedersen
Medlemstallet har i alle årene ligget stabilt på 70-80 medlemmer.
I anledning af den forestående kommunesammenlægning den 1. april 1970 blev der den 12. marts 1969 holdt et fælles bestyrelsesmøde på Lundeborg Café for både Oure Sogns og Vejstrup Sogns Venstrevælgerforeninger. Her blev det vedtaget enstemmigt i begge foreninger at stille forslag om sammenlægning af de to foreninger ved en fælles generalforsamling den 24. marts i Vejstrup Forsamlingshus.
Den nye forening – Oure-Vejstrup Venstrevælgerforening – med samme formål som de to gamle foreninger, skulle have 11 bestyrelsesmedlemmer, 7 fra Oure Sogn og 4 fra Vejstrup Sogn.
På generalforsamlingen blev forslaget som ventet godkendt og den nye bestyrelse - dog blev fordelingen af bestyrelsesmedlemmer ændret til 6 til Oure og 5 til Vejstrup.
Den nye bestyrelse fil følgende sammensætning:
Fra Vejstrup:
Gårdejer Søren Holm Gylling
Edith Rosenørn
Bodil Granhøj
Carl Jensen
John Mortensen
Fra Oure:
Jørgen Rasmussen
Frede Hansen
Arne Quist
Else Frederiksen
Ejvind Freltofte
Desværre mangler der også her kildemateriale, som kunne fortælle denne forenings historie frem til sammenlægningen i 1999 med venstrevælgerforeningerne i Gudme-Brudager Kommune, Gudbjerg Kommune og Hesselager Kommune.
Kilder:
Protokoller 1920-1969 (Vejstrup)
Avisartikler fra Fyns Amts Avis 1966-1999
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2025
