At gå på bibliotek i Skårup er ikke en særlig gammel mulighed vi har, men det at låne bøger kan dateres tilbage til 1911. Som det måske kan læses på billedet af dette skab står der foroven skåret i egetræet - Skårup Læseforening- og forneden 1911.
Det var en forening hvor man betalte lidt kontingent, som der blev købt bøger for. Disse bøger kunne medlemmerne så låne. Hvordan det er gået læseforeningen gennem årene ved vi næsten ingenting om. En ældre dame der har boet i Skårup hele sit liv, fortæller at hun som ung passede udlånet.
Det foregik fra Skårup Statsøvelsesskole, hvor dette skab stod med foreningens bøger, men fra 1937 da husflidsskolen blevet bygget, lejede læseforeningen sig ind her for kr. 25 om året.
Skabet stod nu i systuen og udlån skete herfra. Det var en broder til denne dames bedstefar, nemlig togfører Christian Pedersen, der i en samtale med avisen i anledning af sin 100 års dag i 1964 fortæller, at han var med til at starte læseforeningen.
Det var måske denne mand, der arbejdede ihærdigt på at få oprettet et kommunalt bibliotek i Skårup mange år efter. Det førte dog frem til at man i vinteren 1944 i avisen kunne læse følgende: Skaarup Sognebibliotek paabegynder Udlån af Bøger Tirsdag den 1. Februar fra Kl. 15-17 og den 4. Februar fra Kl. 19-20 og fortsætter på de forannævnte Dage og Tider. Bestyrelsen. - Læg mærke til at det er underskrevet af bestyrelsen.
På dette tidspunkt var det altså en bestyrelse, der kørte biblioteket og ikke direkte kommunen som i dag. Kommunen gav dog forskellige tilskud og var også repræsenteret i bestyrelsen. Et stykke tid inden denne annonce havde der som sagt været lavet et forarbejde for at etablere et bibliotek i Skårup. Men det var svært at få sognerådet med på ideen. I et brev dateret 12-8-1943 skriver en person som vi ikke kender navnet på, at han nu i flere år har gjort forgæves forsøg på at bringe biblioteksforholdene i orden i Skårup, men nu ser det endelig ud til, at det vil lykkes idet sognerådet er blevet interesseret. Denne person er måske omtalte togfører.
Biblioteket skulle indrettes i den del der i dag er mellembygningen, altså den del man kommer ind i nu. Og som sognerådet udtrykte dengang: Det er både hyggeligt og et smukt lokale efter istandsættelsen.
Læseforeningen var i besiddelse af 300 brugbare bind, som skulle indgå i det nye bibliotek, hvorefter foreningen skulle nedlægges. Men det var jo ikke gratis at oprette sådan en institution. Sogneråds formand Bertel Nielsen blev formand for det nye bibliotek, og han oplyste at der var samlet 1500 kr. blandt byens borgere til støtte samt 500 kr. fra sognerådet. Hertil kommer et driftstilskud på andre 500 kr. fra rådet. Man enedes også om at spørge lærer Carl Gaarde ved seminariets øvelsesskole, om han ville være bibliotekar. Det første driftsbudget så således ud:
Lokaler, lys, varme og rengøring: 450 kr.
Porto, forsikringer og bogkort: 50 kr.
Lønninger: 200 kr.
Bogkøb: 1000 kr.
Andre udgifter: 80 kr.
i alt 1780 kr. Nu var man så endelig i gang.
Men der skal jo hele tiden købes nye bøger og andre skal kasseres. Der blev også hen af vejen købt nye bøger, men bibliotekaren købte åbenbart ikke altid de rigtige, for utallige gange gennem årene gør bibliotekstilsynet kraftigt Carl Gaarde opmærksom på, at han næsten ganske bortser fra grupperne samfundskundskab, naturkundskab og praktiske fag, og henstiller på ny til at drage omsorg for, at bogkøbet bliver mere alsidigt.
Den 21. marts 1953 er der tilsyn igen, og her aftales, at der skal laves en børneafdeling. Men da der tilsyneladende ikke sker noget spørger tilsynet igen midt på året, hvordan det står til med børneafdelingen. Nu kommer der lidt gang i den del, for i begyndelsen af 1954 bliver der købt børnebøger, men nu mener tilsynet at det vil være rimeligt om kommunen i den anledning satte tilskuddet op.
I 1960 er det nye tider i bestyrelsen. Formanden er nu ikke længere sognerådsformanden, men en person fra byen, nemlig boghandler Mogens Andersen, og der bliver ansat en anden bibliotekar, da Carl Gaarde rejser fra byen.
Budgettet er nu oppe på 23.300 kr. og biblioteket ejer 1980 bind voksenbøger og 678 bind børnebøger, men ifølge tilsynet skal man have anskaffet sig over 3000 bind mere i løbet af de næste 5-10 år.
1964 er året hvor man vil oprette en filial i Åbyskov. Men her på arkivet har vi kun et brev om dette initiativ, så hvad der videre er sket i den sammenhæng ved jeg ikke, heller ikke om der stadig er et tilsyn, der skælder ud over, at der er for lidt og forkerte bøger. Men for Skårups vedkommende ser det heldigvis ud til at vi har et bibliotek, forhåbentlig mange år endnu.