I det 15. århundrede stiftedes i Danmark efter fransk og hollandsk mønster ”Papegøjegilderne” - Broderskaber til gensidig støtte og fornøjelse, hvor skydningen også havde til formål at uddanne skydebrødrene til våbenfærdighed til forsvar af byerne.
Omkring 1800 havde Svendborg 3 klubber ”Det dramatiske Selskab”, ”Den borgerlige Klub” og ”Harmonien”, sidstnævnte blev dog blev nedlagt på denne tid. I 1815 oprettedes ”Det borgerlige Skyttelag”, som havde til huse i de samme indendørs lokaler, men trak udenfor omkring pinse, hvor skoven blev grøn.
Svendborg borgerlige Skyttelaug er en af Danmarks ældste skytteforeninger. Inget andet dansk skydelaug eller skydeselskab har som Svendborg´s formået at gøre skydedagen, 3. pinsedag, til en rigtig folkefest, hvor tusindvis af mennesker fra hele Sydfyn samledes. Højdepunktet blev, da dagen som det eneste sted i Danmark fik status af halv helligdag.
Først i 1843 fik Svendborg borgerlige Skyttelaug sine egentlige nedskrevne love, der var så omfattende, at den var oppe på 31 paragraffer. Både før og efter har skyttelauget haft meget detaljerede regler for såvel skydningen som de selskabelige aktiviteter. I modsætning til flere andre skydelaug har Svendborg borgerlige Skyttelaug holdt fast i, at der blev skudt mod skive. Man forsøgte sig kortvarigt med fugleskydning, men på grund af klager og risiko for at vildfarne kugler blev dette opgivet. I de første mange år blev der skudt med forladegeværer.
Selv om Svendborg i 1815 kun havde ca 2.400 indbyggere, svingede medlemstallet mellem 200 og 300. Enhver mandlig borger kunne optages i foreningen blot man betalte sine skatter og afgifter til Svendborg købstads kommune. Man kunne optages i skyttelauget på den årlige generalfor-samling, hvis man var indstillet (proporneret) gennem et af selskabets medlemmer, og ved at mindst 2/3 af medlemmerne stemte for. Afstemningen foregik oprindeligt ved ilægning af hvide og sorte kugler i en kasse, hvor den hvide kugle repræsenterede et ja til optagelse. Ballotation foregår stadig, om end det nu er på en lempeligere måde, hvor ansøgerens navn oplyses ved 3. pinsedagsfesten, og der herefter kan gøres indsigelse.
Det var oprindeligt ikke uden større omkostninger at blive skudt til konge eller prins, så flere medlemmer var betænkelige ved at deltage i skydningerne. ”Onde tunger” uden for laugets kreds fortalte, at det altid var velhavende mennesker, der blev skudt til de høje poster, men det hævdedes med bestemthed i lauget, at det gik reelt til, blandt andet med henvisning til, at adskillige konger gennem årene selv havde skudt sig til værdigheden. Til gengæld var præmierne også store. Ved 100 års jubilæet i 1915 fik kongen således seks sølvspiseskeer og prinsen en themaskine. Senere er man gået over til sølvskeer og -bægre, og i adskillige år er det endda ”plet-sølv”. Skytterne har dog accepteret udviklingen med godt humør og galgenhumor - plet har da noget med skydning at gøre.
Indtil 2. verdenskrig var det en fast regel, at man til festligheder mødte op i stiveste puds, d. v. s. kjole og hvidt og damerne i vildeste skrud. Efter flere generalforsamlinger blev man dog enige om, at mændene hvert andet år måtte møde op i kjole og hvidt på skift med smoking. Efterhånden forsvandt kjolen lige så stille og nu kan det blå ”gå an”.
3. pinsedagstraditionen kan henføres helt tilbage til 1804. Traditionerne har gennem årene undergået nogle ændringer, men alt er som tidligere nævnt beskrevet til mindste detalje.
Fra skyttelaugets medlemsblad, der udkommer 4 gange årligt, kan i septembernummeret 2003 bl.a. nævnes, at 3. pinsedag (10. juni) startede med højt solskin kl. 4.45, hvor fanebærer, sekretær og Peder Most Garden samledes i Bagergade til den traditionelle morgenvækning af statsminister, konge, prins og borgmester i nævnte rækkefølge. Kl. 7.30 samledes regenterne og de tre hvide piger, som skulle bære sølvtøjet på skjolde og kongepokalen til skyttehuset i Christiansminde, med de mødte skyttelaugsmedlemmer ved Anne Hvides Gård, hvor der blev budt på øl og gammel dansk. Efter talerne og en lille ceremoni påbegyndtes marchen ud til Christiansminde, hvor man ankom kl. 8.45. Efter sang og flaghejsning fulgtes man til skyttehuset, hvor statsministeren bød velkommen og balloterede de nye medlemmer, alle godkendt uden protester.
Skydningen fortsatte til kl. 11.00, hvor 106 personer deltog i den traditionelle frokost. Den sædvanlige talerække (i forudbestemt rækkefølge) blev også overstået, og derefter fortsatte skydningen til kl. 15.30, hvor den nye konge og prins kunne udråbes fra skyttehusets trappe. Aftenfesten blev afholdt med gallamiddag med taler efterfulgt af kaffe og dans til kl. 24.00.
Oprindeligt afholdt lauget også en vinterfest. Denne er nu erstattet af en efterårsfest. I en årrække stod menuen på pølser, men de er efterhånden erstattet af torskespisning, kaffe og ostemadder efter et aflagt virksomhedsbesøg. Efterårsfesterne kan samle omkring 50 medlemmer til en hyggelig og afslappet aften med sang og taler. Venner må gerne inviteres med, således at de kan introduceres for skyttelaugets festlige traditioner.