Serapions-ordenen er en rent dansk orden, stiftet i 1888 i København. Logen i Svendborg blev indviet i 1941, hvor den oprindeligt holdt til på ”Borgen” ved den runde lystbådehavn, men siden er flyttet i egne lokaler i ejendommen Gyldenbjergsvej 3, Svendborg.
Oprindeligt var ordenen stiftet som en sygekasse for mindre håndværksmestre. Formålet er dog siden ændret til at være filantropisk og humanitært hjælpearbejde til værdigt trængende i Danmark.
Logen har taget navn efter en kristen ægypter, Serapios, der levede 300 år e.v.t. og som udøvede store humanitære gerninger. Ordenens etiske regler bygger på kristne grundværdier, men hverken religiøse eller politiske interesser er en hindring for at blive optaget.
”Enhver hæderlig dansk mand, der er over 25 år og som har et positivt livssyn” kan optages. Dog kan en ny ”broder” kun optages på anbefaling af en nuværende broder. Ordenen repræsenterer alle erhvervsgrene (private og offentlige) samt aktive pensionister. Der er 24 loger i Danmark med tilsammen ca 1.200 brødre. Logen i Svendborg har ca 60 medlemmer.
Inden en ny broder optages, tager to erfarne logebrødre ud og besøger familien, så en eventuel ægtefælle ved, hvad det indebærer at gå ind i logen, idet det er magtpåliggende at familien yder fuld støtte til mandens indtræden og deltagelse i ordenens aktiviteter. Serapions-ordenen har to hoved-formål, dels at den enkelte kan udvikle sig som menneske til at blive mere rummelig og respekterende, dels at bidrage til lokalt, filantropisk hjælpearbejde. En god etik og moral fører til, at broderen arbejder sig op gennem de 5 grader i ordenen. Den 6. og sidste grad er en æresgrad, som brødrene stemmer om at give til særligt udvalgte.
Serapions-ordenen har ingen søsterloge, så brødrenes ”bedre halvdele” kan på logeaftenerne søge sammen med Odd-Fellow-logens damer i Bagergade. Dog arrangerer ordenen også samvær med kvinderne uden for logeaftenerne.
Ordenen er som andre loger omgivet af en række hemmelige ritualer, men selve forløbet af torsdagsprogrammet er ikke hemmeligt.
Brødrene mødes hver torsdag aften kl. 19.00 til ceremoni, spisning og fælles hygge. Dresskoden er mørke jakkesæt, hvide skjorter og slips med Serapion-logoet (en passer som symbol på punktlighed og en gradbue som en del af livets cirkel – det evige og uforanderligere). Der er forskellige arter for emblemets udformning som fortæller om broderens rang i ordenen.
Kl. 19.30 ringer klokken og en broder banker tre gange med hammeren på døren til logesalen på 1, sal. Indenfor svares med tre bank, og fløjdøren åbnes. Brødrene går herefter ind i salen to og to, hvor de går op mod logerådet, med logemesteren i midten. Herefter bukker de for mesteren og sætter sig til henholdsvis højre og venstre side i salen. De øverste embedsmænd i logen er logemesteren, ordensmester, logesekretær, skatmester og ceremonimester.
Selve ceremonien kan have lidt forskellig karakter, men kan f.eks. åbnes med et kort citat fra logemesteren, derefter en sang fra logens sangbog, efterfulgt af et kort indlæg om moral eller etik. Efter dette indlæg spilles et stykke klassisk musik (for at skabe ro til eftertænksomhed). Derefter endnu en sang og herefter en tale af 10-15 minutters varighed fra en broder af mindst 3. grad, om en oplevelse, en bog eller andet som han tolker. Efter endnu en stykke musik kommer logemesteren med et afslutningsindlæg. Anden og tredje del af logemødet er mere afslappet og uformelt og foregår i stueetagen. Når ceremonimesteren har takket for aftenen, bliver samværet helt afslappet og frit som f. eks. en familiefest, hvor der kan være tid til personlige samtaler og kortspil.
En gang om året uddeler Sct. Jørgen logen støttekroner til 5 udvalgte projekter.